Efteråret i græs- og majsmarken

Vejret har ind til videre været perfekt med hensyn til en tidlig høst af kornafgrøder.
Dette giver mulighed for en tidlig og god etablering af en ny græsmark i efteråret.
Alle græsblandinger giver et højere udbytte i det efterfølgende år, jo tidligere de sås.
– Blandinger med strandsvingler bør normalt sås senest 15. august.
– Blandinger med hvidkløver bør normalt sås senest 31. august.

Etablering af en ny græsmark i sensommeren / efteråret
– Græs sås i ren bestand i første halvdel af august med ca. 30 kg pr ha.
> For at minimere udtørring af jorden, sås græsset hurtigst muligt efter høst.
– Ved såning ultimo august anbefales dæksæd i form af 30-40 kg vinterhvede.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-Efteråret-i-græsmarken-og-majsmarken
Alle græsblandinger giver et højere udbytte i det efterfølgende år, jo tidligere de sås.

Huller i græsmarken bør lappes i sensommeren / efteråret

Tørke og stankelben har givet huller i mange nye udlægsmarker.
Med gode middel temperaturer i sensommeren og en forholdsvis åben bund i udlægget er sensommeren et rigtig godt tidspunkt at lappe huller i græsmarkerne. Jordtemperaturen er forholdsvis høj, hvilket sammen med efterårets fugt og sollys gør dette til den mest sikre årstid med hensyn til at få en hurtig og god fremspiring af græsfrøene.

Venter man med at lappe hullerne til foråret, er der en øget risiko for, at ukrudtet har fået etableret sig så godt, at de kan udkonkurrere de spæde græsplanter, eller at den skrappe forårssol svider de spæde græsplanter.

Vinterklargøring af græsmarken
– Sidste slæt tages medio oktober
> Afpudsning i november kombineret med frost øger risikoen for udvintring.
– I sidste slæt hæves stubhøjden med 1 cm
> Alm rajgræsser = 8-9 cm
> Øvrige = 9-10 cm

Majsen står rigtig godt de fleste steder, og forventes derfor at kunne høstes tidligere end normalt og med pæne udbytter og en god fordøjelighed.

Majshelsæd bør høstes ved 30-33 % tørstof, hvilket er nået, når man netop ikke mere kan presse saft af midt-kernerne i kolben. I våd majs vil saften trække sukker med sig ned i stakkens nederste lag, hvilket vil give en alkoholforgæring, der bl.a. er negativ for koens ædelyst. Op til høst vil tørstofindholdet typisk stige med 2-2,5 % pr. uge, hvorimod høst i vådt vejr vil få tørstofindholdet til at falde med op til 4 %.

Da majsstængler bl.a. transporterer vand op i planten, vil der altid være en lavere tørstof% i den nederste del af stænglen, hvorfor man kan øge tørstof% i ensilagen ved at sætte en højere stub. Ved at sætte 40 cm stubhøjde fremfor 20 cm ved høst opnår man:
– Tørstof% øges med 1,3 %
– Fordøjelighed øges med 0,15 MJ pr kg ts
– Indholdet af NDF reduceres med 1,5 %
– Udbyttet falder med ca. 300 FE pr ha.

Høst efter midten af oktober giver et fald i foderkvaliteten, ligesom majsen bør høstes når middel døgntemperatur kommer under 10 grader, da åndingstabet (energibehovet til vedligehold i planten) her overstiger produktionen og derfor medfører et udbyttetab.

Efter hård frost (minus 4 grader eller mere) har planten taget varig skade og skal høstes snarest muligt pga. øget risiko for væltning, svampevækst og tab af kolber.

Har man store grovfoderbeholdninger kan man overveje at øge ensilagens fordøjelighed ved at sætte en højere stub eller evt. høste en del af majsen som kolbemajs. Kolbemajs høstes typisk 3 uger senere end helsæd i samme sort og består af spindel, kerner og svøbblade. Udbyttet ligger typisk på 80-85 % af helsæd og høstes, når man kan se den sorte plet i de midterste kerner i kolben (ca. 55 % tørstof i ensilagen).

Foderværdien af kolbemajs ligger på niveau med byg og hvede og skal derfor bruges som erstatning for korn i fodringen – ikke som erstatning for helsæd.
De flest helsædssorter kan høstes som kolbemajs. Man bør dog udvælge de sorter, der forventes klar til høst i midten af oktober og har en god standfasthed samt en høj stivelses%.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *