Husk syren i vådfodret til svin

Organiske syrer har længe været kendt for at bidrage med flere positive effekter i svineproduktionen. Især efter at brugen af antibiotiske-vækstfremmere blev forbudt, er det blevet kutyme at tildele organiske syrer til fravænningsgrisene.

Alle svin har glæde af syre

Alle aldersgrupper af grise kan bestemt have glæde af syre. Adskillige studier har bevist:
• at syrer har en vækstfremmende effekt
• at de er med til at forbedre foderudnyttelsen
• at de kan være en hjælp i forbindelse med sygdomsforebyggelse.

Syrer er meget effektive til at konservere vådfoder, så fejlfermentering og tab af aminosyrer undgås. Fejlfermenteret foder har ringere foderværdi og dårlig smag med nedsat foderoptag til følge og kan derfor også udløse diarré. Der er altså god grund til at forebygge fejlfermentering af vådfoderet.

landbrug-svin-grise-foder-syre-vaadfoder-linds

Tilsæt syren manuelt til vådfoderet

En del svineproducenter har hidtil fået tilført syre gennem valle. Helm Skandinavien A/S leverer myresyre til mejeriindustrien, hvor det tilsættes vallen med 1,5-2 promille, for at øge holdbarheden. Når vallen iblandes vådfoderet, vil dette også blive syrekonserveret.

Men mejeriindustrien har fået nye muligheder for, at udnytte vallen internt. Det betyder at størstedelen af valle-salget til svineproducenter vil stoppe, og en del svineproducenter vil ikke længere få syre tilsat vådfoderet af denne vej. Disse producenter bør nu manuelt tilsætte syre til vådfoderet, hvis de vil sikre sig mod fejlfermentering.

I langt de fleste tilfælde kan vådfoder konserveres ved at tilsætte 1,5-2 promille syre til vådfodertanken. Det svarer til 1,5-2 liter syre pr. 1.000 liter vådfodersuppe. De fleste dårlige bakterier hæmmes ved pH 4,5, så brug en pH-strip til at tjekke vådfodersuppen. Er pH-værdien for høj, skal tilsætningen af syre øges. Hvis det er nødvendigt at tilsætte meget mere end 2 promille syre for at opnå den ønskede effekt, kan det betyde, at der er en forkert bakteriekultur i vådfodertanken. I så fald er det nødvendigt med en grundig rengøring af tank og rør. Du kan her finde en vejledning til rengøring af tanke og rør.

LINDS har et stærkt sortiment af syrer til svineproducenter, der er udviklet i samarbejde med Helm Skandinavien A/S. Du kan læse mere om forskellige syrers egenskaber, se LINDS syreudvalg til svineproducenter og læs her tips til tjek af vådfoderanlæg samt brug af syre.

Husk at bruge egnede værnemidler ved håndtering af syrer, som absolut minimum anbefaler jeg altid beskyttelsesbriller og handsker!

Skrevet af Lea Lieder, Produktkonsulent, Cand. Agro, Februar 2015

Græs er guld – når tingene passer sammen

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMENEn mere alsidig fodring giver normalt en mere robust fodring. Dette gælder også ved valget af hjemmeavlet foder, da de grønne fodermidler (f.eks. græsensilage) indeholder næringsstoffer i andre koncentrationer end de gule fodermidler (f.eks. majsensilage).

Samtidig vil valget af forskellige afgrøder også sikre en mere ensartet avl fra år til år – både med hensyn til udbytte og kvalitet. Eksempelvis var 2012 et elendigt majsår på grund af den kølige og våde sommer, der til gengæld gjorde det til et rigtig godt græsår.
Når man også tager højde for forfrugtsværdien af græs i sædskiftet, vil græs være interessant for de fleste, selvom dyrkning af majsensilage normalt anses for at være mere effektivt – når tingene går som planlagt.
En græsmark kan ligge i 5 år, hvis man har valgt den rigtige blanding og passer godt på den. Klimaet, såvel som kvægbruget, er dog under stadig forandring. Længere perioder med enten regn eller tørke stiller krav om øget fleksibilitet i slæt tidspunktet, samt en forbedret tørketolerance. Vintrene 2010-2012 mindede os om, at græssernes evne til overvintring også er en vigtig faktor.

Nye tider kræver forædling af græsarter
Blødbladede strandsvingler er en forædlet udgave af de gammelkendte strandsvingler, der er kendt for deres høje udbytter i både FE og protein, deres høje tørkeresistens, deres gode overvintringsevne og deres evne til også at tåle oversvømmelse/fugtig jord. Argumentet mod de gamle typer af strandsvingel har således stort set begrænset sig til deres, på papiret, forholdsvis lave fordøjelighed. I nedenstående tabel fremgår udbytte og fordøjelighed af de strandsvingler, der har været med i de danske landsforsøg. Som det fremgår, ligger fordøjeligheden i de moderne/forædlede typer af strandsvingler, som Barolex og Swaj, rigtig pænt på såvel udbytte som fordøjelighed.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMEN-StrandsvingelHvad siger køerne?
Græsanalyser er baseret på fodringsforsøg med almindelig rajgræs, der gennem mange år har været det foretrukne valg til danske malkekøer. Vi ved dog, at køerne kan æde mere Lucerne og yde mere mælk end forventet ud fra analyserne. Samme vurdering har mange landmænd og konsulenter gennem flere år haft vedrørende strandsvingel – uden det dog har været forsøgsmæssigt undersøgt under danske forhold. Dette er der nu ændret på, da der i 2014 er afsluttet et omfattende fodringsforsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter: ”Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse ved Betina A. Røjen og Niels Bastian Kr., VFL, Kvæg.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMEN-KløvergræsblandingForsøget undersøgte 4 af de mest anvendte kløvergræsblandingers effekt på køernes foderoptagelse og mælkeydelse.

Forsøget blev gennemført med grundlag i græsblandingerne:
– 35 (87% alm. rajgræs og 13% hvidkløver)
– 42 (60% alm. rajgræs, 23% hybridrajgræs, 9% hvidkløver og 8% rødkløver)
– 45 (45% rajsvingel, 37% alm. rajgræs, 11% rødkløver og 7% hvidkløver)
– GS Struktur (LINDS) (67,5% strandsvingel, 16,7% alm rajgræs, 9,6% hvidkløver, 3,8% rødkløver og 2,4% engsvingel)

Køerne i forsøget blev på skift fodret med hver af de 4 græsblandinger, så alle køer har været fodret på samme måde gennem forsøget.

Resultaterne viste:
1. Foderoptagelsen er højest på blanding 35 og Struktur
2. Foderudnyttelsen er ens for alle græsblandinger
3. Øget FK organisk stof giver øget mælkeydelse – undtagen Struktur, der ligger lavest i FK organisk stof, men højest i mælkeydelse
4. Øget rødkløverandel giver faldende mælkeydelse – Struktur ligger dog i top på ydelse med en rødkløverandel tæt på midten.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMEN-GræsblandingerDa resultaterne i fodringsforsøgene ikke alle ligger på en lige linje, er der opstået en akademisk diskussion om, hvorvidt forskellene skal forklares med, at rødkløver virker negativt i fodringen, eller om det er effekten af de forskellige græsarter, der gør forskellen.
Det der ikke står til diskussion er, at den højeste mælkeydelse er opnået med Struktur og græsblanding 35 – nu skal man så blot have fundet ud af hvorfor.

Barenbrug NutriFibre video

Yderligere informationer om strandsvingler fås ved at klikke på nedenstående links:
Nutrifibre brochure
Barolex produktblad

Minimer spredning af svine-MRSA

Svin-Fagligt-Nyhedsbrev-MINIMER-SPREDNING-AF-SVINE-MRSA
Et lav smittetryk betyder desuden, at grisene får mere energi til produktion frem for at bruge energien på at holde immunforsvaret i højt beredskab.

Ny smittebeskyttelsesplan

For tiden er der meget fokus på bakterien MRSA CC398, også kendt som Svine-MRSA. MRSA står for Methicillin-Resistent Stafylokok Aureus og den omtalte undertype er navngivet CC398. Svine-MRSA er kort fortalt en stafylokok, der kan smitte mellem svin og mennesker, og som er modstandsdygtig overfor de ofte anvendte stafylokokpenicilliner. Det er yderst sjældent at MRSA CC398 medfører alvorlige infektioner, og personer der kun har været i kortvarig kontakt med bakterien, vil normalt tabe den igen efter ca. 3 dage.

Da bakterien potentielt kan skabe problemer har man valgt, at indføre krav om en zoonotisk smittebeskyttelsesplan på alle større svinebedrifter. Det drejer sig om bedrifter med en sundhedsrådgivningsaftale, hvilket vil sige bedrifter med mere end: 300 søer eller 6.000 smågrise (7-30 kg) eller 3.000 slagtesvin.

Udover at visse faciliteter skal være på plads, skal der også laves procedureplaner for vask og desinfektion af hænder og udstyr, der har været i kontakt med svin.
Kravene kan ses på retsinformationens hjemmeside: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164571#Bil1

Brug minut-ur
På mennesker sidder Svine-MRSA hovedsagligt på hænderne og i næse/svælg, så den mest oplagte spredning foregår ved håndkontakt. Derfor bør der være speciel fokus på, at holde hænderne rene – og en ordentlig håndvask tager tid. Der bør vaskes op til et helt minut, og optil 2 minutter hvis den efterfølgende afspritning indberegnes. Indtil rutinerne er helt indarbejdet, kan det være en god ide, at opsætte et minut-ur ved håndvasken. Så bliver folk mere opmærksomme på, hvor længe der egentlig skal vaskes, før det er effektivt.

Det er meget vigtigt at procedurerne overholdes, hvis handleplanen ikke skal være rent tidsspilde. De bedste resultater opnås ved at følge denne procedure:

Håndvask
• Fjern eventuelle fingerringe og armbåndsure (bør generelt ikke bæres i stalden)
• Fugt hænderne i vand
• Påfør sæbe
• Vask grundigt håndflade, håndryg, håndled, alle fingre og mellemrummet mellem fingrene, især ved tommelfingeren
• Tør hænderne grundigt i et engangshåndklæde
• Luk for vandet ved at bruge albuen eller engangshåndklædet

Afslut med at afspritte hænderne
• Hænderne skal være HELT tørre hvis afspritning skal virke
• Påfør 2 ml af et egnet produkt
• Gnid produktet grundigt ind i hænderne og fortsæt til det er helt fordampet. Produktet må ikke lufttørre på hænderne

Med jævne mellemrum bør der også bruges en plejende creme. Bakterier har nemlig sværere ved at holde sig fast på en blød og velplejet hud, hvor hudbarrieren er intakt.

Svin-Fagligt-Nyhedsbrev-MINIMER-SPREDNING-AF-SVINE-MRSA-Desinfektion
På mennesker sidder Svine-MRSA hovedsagligt på hænderne og i næse/svælg, så den mest oplagte spredning foregår ved håndkontakt.

Det betaler sig!
Fokus på hygiejne er aldrig spildt arbejde, især når sygdomme som Afrikansk svinepest og PED florerer. Hvis procedurerne for håndvask og tøjskift også overholdes ved indgang til besætningen, vil risikoen for at introducere en sygdom mindskes betydeligt. Et lav smittetryk betyder desuden, at grisene får mere energi til produktion frem for at bruge energien på at holde immunforsvaret i højt beredskab.

Hvem fylder op?
Til slut skal man huske, at det er meget vigtigt, at have en helt klar aftale om, hvem der er ansvarlig for opfyldningen. Man kan have de bedste intentioner, men på en travl dag, er det let at springe håndvasken over, hvis der skal bruges tid på at lede efter sæbe eller sprit. Hos LINDS kan vi tilbyde mange kvalitetsprodukter, der kan hjælpe dig til at opfylde de nye krav.

Efteråret i græs- og majsmarken

Vejret har ind til videre været perfekt med hensyn til en tidlig høst af kornafgrøder.
Dette giver mulighed for en tidlig og god etablering af en ny græsmark i efteråret.
Alle græsblandinger giver et højere udbytte i det efterfølgende år, jo tidligere de sås.
– Blandinger med strandsvingler bør normalt sås senest 15. august.
– Blandinger med hvidkløver bør normalt sås senest 31. august.

Etablering af en ny græsmark i sensommeren / efteråret
– Græs sås i ren bestand i første halvdel af august med ca. 30 kg pr ha.
> For at minimere udtørring af jorden, sås græsset hurtigst muligt efter høst.
– Ved såning ultimo august anbefales dæksæd i form af 30-40 kg vinterhvede.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-Efteråret-i-græsmarken-og-majsmarken
Alle græsblandinger giver et højere udbytte i det efterfølgende år, jo tidligere de sås.

Huller i græsmarken bør lappes i sensommeren / efteråret

Tørke og stankelben har givet huller i mange nye udlægsmarker.
Med gode middel temperaturer i sensommeren og en forholdsvis åben bund i udlægget er sensommeren et rigtig godt tidspunkt at lappe huller i græsmarkerne. Jordtemperaturen er forholdsvis høj, hvilket sammen med efterårets fugt og sollys gør dette til den mest sikre årstid med hensyn til at få en hurtig og god fremspiring af græsfrøene.

Venter man med at lappe hullerne til foråret, er der en øget risiko for, at ukrudtet har fået etableret sig så godt, at de kan udkonkurrere de spæde græsplanter, eller at den skrappe forårssol svider de spæde græsplanter.

Vinterklargøring af græsmarken
– Sidste slæt tages medio oktober
> Afpudsning i november kombineret med frost øger risikoen for udvintring.
– I sidste slæt hæves stubhøjden med 1 cm
> Alm rajgræsser = 8-9 cm
> Øvrige = 9-10 cm

Majsen står rigtig godt de fleste steder, og forventes derfor at kunne høstes tidligere end normalt og med pæne udbytter og en god fordøjelighed.

Majshelsæd bør høstes ved 30-33 % tørstof, hvilket er nået, når man netop ikke mere kan presse saft af midt-kernerne i kolben. I våd majs vil saften trække sukker med sig ned i stakkens nederste lag, hvilket vil give en alkoholforgæring, der bl.a. er negativ for koens ædelyst. Op til høst vil tørstofindholdet typisk stige med 2-2,5 % pr. uge, hvorimod høst i vådt vejr vil få tørstofindholdet til at falde med op til 4 %.

Da majsstængler bl.a. transporterer vand op i planten, vil der altid være en lavere tørstof% i den nederste del af stænglen, hvorfor man kan øge tørstof% i ensilagen ved at sætte en højere stub. Ved at sætte 40 cm stubhøjde fremfor 20 cm ved høst opnår man:
– Tørstof% øges med 1,3 %
– Fordøjelighed øges med 0,15 MJ pr kg ts
– Indholdet af NDF reduceres med 1,5 %
– Udbyttet falder med ca. 300 FE pr ha.

Høst efter midten af oktober giver et fald i foderkvaliteten, ligesom majsen bør høstes når middel døgntemperatur kommer under 10 grader, da åndingstabet (energibehovet til vedligehold i planten) her overstiger produktionen og derfor medfører et udbyttetab.

Efter hård frost (minus 4 grader eller mere) har planten taget varig skade og skal høstes snarest muligt pga. øget risiko for væltning, svampevækst og tab af kolber.

Har man store grovfoderbeholdninger kan man overveje at øge ensilagens fordøjelighed ved at sætte en højere stub eller evt. høste en del af majsen som kolbemajs. Kolbemajs høstes typisk 3 uger senere end helsæd i samme sort og består af spindel, kerner og svøbblade. Udbyttet ligger typisk på 80-85 % af helsæd og høstes, når man kan se den sorte plet i de midterste kerner i kolben (ca. 55 % tørstof i ensilagen).

Foderværdien af kolbemajs ligger på niveau med byg og hvede og skal derfor bruges som erstatning for korn i fodringen – ikke som erstatning for helsæd.
De flest helsædssorter kan høstes som kolbemajs. Man bør dog udvælge de sorter, der forventes klar til høst i midten af oktober og har en god standfasthed samt en høj stivelses%.

Hold svinestalden ren for at undgå smittespredelse og få høj trivsel

Et højt hygiejneniveau er vigtigt for at opnå optimale smittebeskyttelses- og produktionsbetingelser. Gødningsrester indeholder mange bakterier og bare 10 gram inficeret gødning er nok til at overføre smitte. Jo mindre smittepres, desto færre ressourcer skal dyrene bruge på at bekæmpe infektioner og de kan i stedet bruge energien på produktion. Selv i stalde hvor dyrene på ingen måde mistrives, kan man opleve en højere tilvækst/produktion, hvis man får hygiejnen helt i top.

Det er ikke nok, at nøjes med at skrabe/feje stalden, og lade pladsen stå tom et par dage. Der skal en grundigere rengøring til, hvis smittetrykket skal sænkes. Nedvaskningen af stalden bør foregå i denne rækkefølge: Gulv -> vægge -> inventar -> vandkopper/ventiler -> foder og vandrør -> ventilation -> loft -> slut af med at vaske gulvet igen, nu ved lavt tryk, så skidtet ikke sprøjter op.

Svin-Fagligt-Nyhedsbrev-Undgå-smittespredelse-Få-høj-trivsel
Et højt hygiejneniveau i svinestalden er vigtigt for at opnå optimale smittebeskyttelses- og produktionsbetingelser.

Det er nemmere og hurtigere at vaske med varmt vand, så længe vandtemperaturen ikke overstiger 50ºC. Er vandet varmere, brænder protein og skidt fast og danner en belægning der er meget svær at fjerne igen. Stalden bør altid være tømt for dyr under rengøringen, da vandpartikler fra højtryksrenser flyver rundt i luften og kan overføre smitte. Er det ikke muligt, bør området der ønskes rengjort, afskærmes og et lavere vandtryk benyttes. En optimal vaskeproces indeholder følgende punkter:

  • Mekanisk rengøring: Fjern så meget gødning og skidt som muligt ved at skrabe og feje.
  • Iblødsætning: Luk ventilationen og overskyl med vand ved lavt tryk. Sørg for at alle overflader bliver gennemfugtede og lad det stå og trække til skidtet løsner sig.
  • Grovvask: Brug vand og middelhøjt til højt tryk. Grovvasken skal fjerne alt skidt der er synligt for det blotte øje. Følg den tidligere nævnte rækkefølge for nedvaskning.
  • Udlægning af sæbe: For at opløse fedt og proteinbelægningerne bør der altid benyttes et basisk/alkalisk produkt som Foam 32 T, Nortra Alka 40 eller lignende. Der må ikke udlægges sæbe på større arealer end, at finvasken kan gennemføres inden sæben tørre ind.
  • Finvask: vask med vand og højt tryk. Det er vigtigt at al sæbe og rester af skidt fjernes for, at den efterfølgende desinficering skal virke optimalt. Følg den tidligere nævnte rækkefølge for nedvaskning.
  • Kort udtørring: Stalden skal stadig være fugtig men ikke dryppende med vand når desinficeringen påbegyndes. For meget vand på overfladerne vil fortynde desinficeringsproduktet og mindske virkningen.
  • Desinficering: Følg brugsanvisningen for det valgte middel og sørg for at være omhyggeligt med at fordele midlet på alle flader. Der bør vælges midler der ikke er alt for følsomme overfor rester af organisk materiale, samt virker hurtigt og ved lave temperaturer. Det kan for eksempel være oxiderende midler som Desinfekt O og Virkon S eller midler med glutaraldehyd som Desinfekt Glutar Active.

Total udtørring: Fuld ventilation og eventuelt varmetilsætning ved lave udetemperaturer. Udtørring er i sig selv med til at hæmme bakterievækst, og den er nødvendig hvis dyrene ikke skal spilde energi på at opvarme stalden.

Svin-Fagligt-Nyhedsbrev-Undgå-smittespredelse
Gødningsrester indeholder mange bakterier og bare 10 gram inficeret gødning er nok til at overføre smitte. Jo mindre smittepres, desto færre ressourcer skal dyrene bruge på at bekæmpe infektioner og de kan i stedet bruge energien på produktion.

Inden der atter indsættes dyr, skal vand- og fodersystemer gennemgås for beskidt vaskevand og gamle foderrester. Vandsystemet kan eventuelt renses med et oxiderende middel som Oxivit Aktiv Plus. Husk altid at bruge egnede værnemidler under staldvasken og ved håndtering af kemikalierne. Du kan finde et bredt udvalg af produkter til staldrengøring og værnemidler hos LINDS.

Hold kvægstalden ren for at undgå smittespredelse og få høj trivsel

Et højt hygiejneniveau er vigtigt for at opnå optimale smittebeskyttelses- og produktionsbetingelser. Gødningsrester indeholder mange bakterier og bare 10 gram inficeret gødning er nok til at overføre smitte. Jo mindre smittepres, desto færre ressourcer skal dyrene bruge på at bekæmpe infektioner og de kan i stedet bruge energien på produktion. Selv i stalde hvor dyrene på ingen måde mistrives, kan man opleve en højere tilvækst/produktion, hvis man får hygiejnen helt i top.

Det er ikke nok, at nøjes med at skrabe/feje stalden, og lade pladsen stå tom et par dage. Der skal en grundigere rengøring til, hvis smittetrykket skal sænkes. Nedvaskningen af stalden bør foregå i denne rækkefølge: Gulv -> vægge -> inventar -> vandkopper/ventiler -> foder og vandrør -> ventilation -> loft -> slut af med at vaske gulvet igen, nu ved lavt tryk, så skidtet ikke sprøjter op.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-Undgå-smittespredelse
En god hygiejne i kvægstalden er vigtigt for at opnå optimale smittebeskyttelses- og produktionsbetingelser.

Det er nemmere og hurtigere at vaske med varmt vand, så længe vandtemperaturen ikke overstiger 50ºC. Er vandet varmere, brænder protein og skidt fast og danner en belægning der er meget svær at fjerne igen. Stalden bør altid være tømt for dyr under rengøringen, da vandpartikler fra højtryksrenser flyver rundt i luften og kan overføre smitte. Er det ikke muligt, bør området der ønskes rengjort, afskærmes og et lavere vandtryk benyttes. En optimal vaskeproces indeholder følgende punkter:

  • Mekanisk rengøring: Fjern så meget gødning og skidt som muligt ved at skrabe og feje.
  • Iblødsætning: Luk ventilationen og overskyl med vand ved lavt tryk. Sørg for at alle overflader bliver gennemfugtede og lad det stå og trække til skidtet løsner sig.
  • Grovvask: Brug vand og middelhøjt til højt tryk. Grovvasken skal fjerne alt skidt der er synligt for det blotte øje. Følg den tidligere nævnte rækkefølge for nedvaskning.
  • Udlægning af sæbe: For at opløse fedt og proteinbelægningerne bør der altid benyttes et basisk/alkalisk produkt som Foam 32 T, Nortra Alka 40 eller lignende. Der må ikke udlægges sæbe på større arealer end, at finvasken kan gennemføres inden sæben tørre ind.
  • Finvask: vask med vand og højt tryk. Det er vigtigt at al sæbe og rester af skidt fjernes for, at den efterfølgende desinficering skal virke optimalt. Følg den tidligere nævnte rækkefølge for nedvaskning.
  • Kort udtørring: Stalden skal stadig være fugtig men ikke dryppende med vand når desinficeringen påbegyndes. For meget vand på overfladerne vil fortynde desinficeringsproduktet og mindske virkningen.
  • Desinficering: Følg brugsanvisningen for det valgte middel og sørg for at være omhyggeligt med at fordele midlet på alle flader. Der bør vælges midler der ikke er alt for følsomme overfor rester af organisk materiale, samt virker hurtigt og ved lave temperaturer. Det kan for eksempel være oxiderende midler som Desinfekt O og Virkon S eller midler med glutaraldehyd som Desinfekt Glutar Active.

Total udtørring: Fuld ventilation og eventuelt varmetilsætning ved lave udetemperaturer. Udtørring er i sig selv med til at hæmme bakterievækst, og den er nødvendig hvis dyrene ikke skal spilde energi på at opvarme stalden.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-Undgå-smittespredelse-Få-høj-trivsel
Det er nemmere og hurtigere at vaske med varmt vand, så længe vandtemperaturen ikke overstiger 50ºC. Er vandet varmere, brænder protein og skidt fast og danner en belægning der er meget svær at fjerne igen.

Inden der atter indsættes dyr, skal vand- og fodersystemer gennemgås for beskidt vaskevand og gamle foderrester. Vandsystemet kan eventuelt renses med et oxiderende middel som Oxivit Aktiv Plus. Husk altid at bruge egnede værnemidler under staldvasken og ved håndtering af kemikalierne. Du kan finde et bredt udvalg af produkter til staldrengøring og værnemidler hos LINDS.

Repiderma – sårspray – sårbehandling

Den store fokus på antibiotikaforbrug og ønsket om at nedbringe det, har øget interessen for effektive antibiotikafrie alternativer som Repiderma. Repiderma er en grøn spray til beskyttelse af beskadiget hud og er meget velegnet til sårbehandling. De aktive stoffer i Repiderma er chelateret kobber og zink, og i en videnskabelig afprøvning har disse mineraler haft bedre virkning på behandling af sår (i dette tilfælde forårsaget af digital dermatitis) end antibiotika-spray.

Selvom virkningen af de to mineraler, zink og kobber, overlapper hinanden (de er begge antimikrobielle og sårhelende), så har de forskellig klinisk effekt, dog kombineret giver de en meget effektiv sårbehandling.

Zink er valgt for at fremme sårhelingsprocessen. Zink hjælper sårhelingen ved at modvirke celledød, fremme dannelsen af nyt væv og booste immunforsvaret i det berørte område, så infektioner undgås.

Kobber er valgt for den antimikrobielle virkning. Kobber både dræber bakterier og stopper deres opformering og kan derfor forebygge og afhjælpe infektioner i sår. Derudover fremmer kobber udviklingen af nye blodkar. Flere blodkar giver mulighed for en højere blodgennemstrømning i såret, hvilket accelerer helingsprocessen.

Zinken og kobberet i Repiderma er bundet i organiske komplekser (chelateret), og behandlet så de enkelte partikler er 25.000 gange mindre end sandkorn. Denne form tillader mineralerne at trænge dybt ind i såret, og udvirke deres positive effekt både på, i og under huden. Repiderma indeholder stoffer, der giver god vedhæftning og danner et lag, der beskytter mod skadelig påvirkning fra miljøet, mens huden stadig kan ånde. Sprayens intense grønne farve gør det nemt, at se hvor der behandles, så man er sikker på, at det rette sted rammes. Repiderma er ikke receptpligtig, kræver ingen medicinregistrering og der er ingen tilbageholdelsestid på mælk og kød.

Dosering og påføring af Repiderma:

Repiderma er udelukkende til udvortes brug.

Flasken skal rystes meget grundigt før første behandling – og også gerne rystes mellem behandlingerne.

Der sprayes i 3 sek. i en afstand på 15-20 cm fra den rengjorte hudoverflade, så huden farves ensartet.

Gentag efter 30 sek., hvis nødvendigt. Lad produktet tørre, minimum 30 sekunder, til hudoverfladen er tør.

Se en video af Repiderma i brug:

Fluer skaber uro – i både stald og stuehus

Kvæg-Svin-Grise-Fluer-Fluebekæmpelse-Bekæmp-fluer-Gyllefluer-Rovfluer-Miljøfluer-landbrug-LINDS
Der er flere måder at bekæmpe fluer på: mekanisk, biologisk og kemisk.

Når temperaturen kommer op på 15º C, kommer der gang i fluerne. Jo varmere det bliver, jo hurtigere vil fluerne opformere sig. Derfor er en tidlig indsats mod fluerne vigtig, hvis man ønsker at begrænse flueplagen, og samtidig godt vil spare lidt på indsatsen og omkostningerne.

Indsatsen mod fluerne er vigtig. Både dyr og mennesker stresses af de irriterende fluer, hvilket betyder lavere velfærd og nedsat produktion. Desuden er fluer mestre i at overføre sygdomme, da de kommer alle steder. Det er således ikke uden grund, at der kommer klager fra såvel stuehuset som naboerne, når fluerne ikke bliver der, hvor de er udklækket.

 

Kvæg-Svin-Grise-Fluegift-Bekæmp-fluer-Gyllefluer-Rovfluer-Miljøfluer-landbrug-LINDS
Fluer kan være til gene i både stald og stuehus.

Generelt vil der klækkes fluer, hvor der er gødning – især langs med kanterne, hvor gødningen bliver liggende og let bliver lidt tør. Således skaber enhver form for strøelse/dybstrøelse et paradis for fluerne. De fluer, man ser, er desværre kun toppen af isbjerget: Når vi ser 20 voksne fluer, vil der være 80 nye fluer undervejs i form af æg, larver og pupper.

Afhængig af flueplagens omfang og bygningernes udformning kan fluerne bekæmpes på flere forskellige måder. Mest effektivt er det dog, når man kombinerer jagten på de voksne fluer med jagten på deres larver.

 

Sådan bekæmper du voksne fluer

Mekanisk fluebekæmpelse af voksne fluer (fluefangere med lim, fluesmækker, lysfælder med UV-lys)
Fluefanger
Fluestop
Fluestrimler gammeldaws
Fly-roll
Flystop
Snip flueplader

Kemisk fluebekæmpelse af voksne fluer
Forstøvningsmidler – her og nu effekt. Risiko for indånding og resistens.
AquaPy – tågesprøjtning også ULV
Stald Chok – klar til brug aerosol

Smøremidler – langtidsholdbar (op til 1 måned). Duften tiltrækker ikke stikfluer
Agita 10 WG – opløses i vand før påsmøring på fluernes foretrukne opholdssted
RTU Xtra og RTU Proff – sprøjtes på hårde og rengjorte flader

Øremærker og Pour on – hældes på/sættes fast på dyret. Giften bindes i hårlaget
Auriplak, Flectron Extra – isæt øremærker 2 døgn før udbinding, effekt op til 5 måneder
Flusa Extra, Tectonik – hældes hen over ryggen, effekt op til 1 måned.

 

Sådan bekæmper du fluelarver

Mekanisk bekæmpelse af fluelarver (hyppig udmugning)

Biologisk bekæmpelse af fluelarver
Rovfluer i spaltestalde – ophænges i svinestalde eller hældes i oprørt gylle ved køer og mink
Snyltehvepse i dybstrøelse – drysses ud i dybstrøelsens fugtige randzone

Kemisk bekæmpelse af fluelarver
Larvemidler, der hindrer larverne i at udvikle sig til voksne fluer
Neporex WSG 2 – vand/sprøjt/drys ud på fluens ynglesteder

En effektiv fluebekæmpelse er altså ikke klaret med et ordentligt pust Staldchok – det tager godt nok pusten fra de voksne fluer, men pupper, larver og æg vil være upåvirket, og vil efter kort tid gå på vingerne.

Den største, hurtigste og i sidste ende billigste effekt opnås, hvis man kombinerer rettidig omhu (start indsatsen, når du ser de første fluer) med en kombination af mulighederne for at bekæmpe såvel de voksne fluer som deres afkom: Udmugning + sprøjte- /smøre- /pour on midler + Neporex / rovfluer / snyltehvepse. Så skal du nok blive populær – i både stald og stuehus.

Fodring af smågrise – fra fødsel til fravænning

Fodring af grise - smågrisefoder - foder til smågrise - fravænningsfoder til grise - foder til svin
Smågrise er sårbare – derfor er det vigtigt at de kommer godt fra start.

Fodring af grise – fra fødsel til fravænning

Små grise er sårbare og deres fremtidige produktionspotentiale afhænger i høj grad af, at de kommer godt fra start. Man kan bl.a. hjælpe sine grise til at blive mere robuste og have en bedre foderomsætning ved, at opstarte fodringen tidligt i grisens liv.

Arbejdsrutinerne omkring fodring af grise:

  • Start fodringen senest dag 14: Her begynder produktionen af fordøjelsesenzymer, og smågrisens mave kan nu ”trænes” til at omsætte andet end mælk. Smågrise der er vænnet til foder, allerede i farestalden, har en betydelig højere enzymproduktion ved fravænning og er dermed bedre til at omsætte foder.
  • Tildel små portioner frisk foder ca. 3 gange dagligt: Frisk foder har masser af nyhedsværdi for de nysgerrige smågrise, og det får deres ædelyst til at stige. Hvis det er muligt bør fodringstidspunkterne synkroniseres med soens, da pattegrise lærer ved at efterabe soen.
  • Tildel foderet på gulvet: Så har smågrisene let adgang til foderet. Sidenhen, når grisene er kommet godt i gang med at spise, kan man vælge at fodre i skål eller trug.
  • Undgå bratte foderskift: Grise er mere tilbøjelige til, at spise et velkendt foder. Et for lavt foderindtag ved fravænning, bremser modningen af tarmsystemet og kan beskadige tarmvæggen. Det øger risikoen for fravænningsdiarré betydeligt og kan betyde, at grisen får en lavere foderudnyttelse resten af livet.

 

Fodring af smågrise - Hvad fodrer man grise med? - Hvad fodrer man smågrise med?
Hvad bør smågrisefodret indeholde?
  • Brug foder af høj kvalitet: Der bør bruges foder, der indeholder letomsættelige råvarer som fiskemel, varmebehandlet korn og mælkeprodukter. Uomsat foder kan fungere som næring til sygdomsfremkaldende bakterier i grisens tarm, og det kan give diarré.
  • Undgå melfoder ved gulvfodring: Melfoder, der næsten skal slikkes op fra gulvet, giver en langt større risiko for, at grisene indtager gødningsrester og bakterier sammen med foderet.
  • Brug foder på müesli-form: Müesli og piller giver et højere foderindtag og så er det mere hygiejnisk i brug end melfoder. Müeslistrukturen har desuden den fordel, at det giver en lavere mave-pH, hvilket bidrager positivt til foderomsætningen og skaber en barriere mod sygdomsfremkaldende bakterier.
  • Gavnlige tilsætningsstoffer: Tilsætningsstoffer som fytase, xylanase, syre og probiotika, hjælper på foderudnyttelsen og forebygger sygdomme. Især benzoesyre har vist gavnlig effekt på smågrises sundhed, og kan reducere risikoen for fravænnings diarré og give højere tilvækst.

 

Fodring af grise - smågrisefoder - foder til smågrise - smågrisefravænningsfoder - foder til svin
LINDS har et godt udvalg af smågrisefoder

Hos LINDS har vi et udvalg af smågrisefoder af høj kvalitet, som kan dække de flestes behov. Hvis man ønsker at starte fodringen meget tidligt, og gøre grisene lidt tungere og mere robuste ved fravænning, kan vi tilbyde INITIATE 4. Det er en mælkepille der kan udfodres allerede fra dag 4 i farestalden. Ønsker man at starte fodringen omkring dag 10-12 anbefaler vi Progress. Det er et müeslifoder, der udover mælkeprodukter og letfordøjelige råvarer indeholder fytase, xylanase og benzoesyren VevoVitall. Triumph er et pelleteret foder der bruges når grisene er lidt større (ca. 12-14 dage før fravænning), og det er ligeledes fremstillet af råvarer i høj kvalitet og indeholder benzoesyren VevoVitall (kan bestilles med zink).

Græs, der giver mening og mængde

LINDSblog-Kvæg-græs-græsfrø-græstyper-frøblanding-græsblanding-slætmarker
Er der græs nok på markerne?

Foråret nærmer sig, og græsmarkerne skal vurderes.

Er der liv i græsset, hvilket vurderes når græsset er i vækst ved jordtemperatur på 4–6 grader C
• Første tegn er dannelse af nye hvide rødder, og næste tegn er grønne skud

Slætmarker er OK, når der er mindst 25 levende græs-/kløverplanter pr. løbende meter i sårækken

Afgræsningsmarker er OK, når der er mindst 40 levende græs- / kløverplanter pr. løbende meter i sårækken

For få planter jævnt over hele marken betyder at marken lægges om
• Nyt udlæg etableres i grønbyg/grønært eller evt. helsæd (sikrer højt markudbytte i udlægsåret)
• 1. års marker kan dog evt. genoprettes med tidlig oversåning

Planter mangler i områder af marken (højst 10 % af marken)
• 1. års marker oversås
• 2. års marker oversås ved små områder og lægges om ved større områder
• Ældre marker lægges om

Græsplanter mangler i stor stil, men der er kløverplanter nok
• Blandinger med hvidkløver lægges om
• Blandinger m. rødkløver: 1. og 2. års marker oversås med græsblanding, ældre marker lægges om

Oversåning af græsmarken.

Marken skal lægges om næste forår: vælg højt udbytte = Italiensk rajgræs eller Hybrid rajgræs

Marken skal ligge mindst et år mere: vælg noget, der ligner den oprindelige blanding

Kløverplanterne er OK: vælg en græsblanding uden kløver

Pleje af græsmarken
• Muldskud jævnes, en let strigling af vissent græs (pas på kløver), marken tromles (småsten væk)

Gødskning af græsmarkerne.

Græsmarker udlagt sidste efterår:
110 kg kvælstof pr. ha til kløvergræs, baseret på alm. rajgræs (bld. 22 og 35)
90 kg kvælstof pr. ha til kløvergræs, delvis er baseret på rajsvingel, (bld. 45 og 46)
Øget kvælstoftildeling til 1. slæt reducerer andelen af kløver voldsomt, især i rajsvingelblandinger.

Ældre græsmarker med en god bestand af kløver har en lavere effekt af N-tildeling: Prioriter kvælstoffet til marker med lav kløverandel.

Ved slæt bør udbytte og kvalitet være størst i de 2 første slæt: gødningsmængden bruges her.
• 1-2 N-gødskninger fra vækststart kræver, kløveren er godt etableret (mindst 40 pct. kløverplanter/en overfladedækning på over 50 pct. kløver i foråret).

Til slæt og derefter afgræsning: 130 til 150 kg N pr. ha ved første udbringning til 1. slæt og evt. 40 kg N pr. ha til afgræsning.

Ved afgræsning og staldfodring tilføres moderate, men lige store mængder, kvælstof ad gangen.

 

LINDSblog-Kvæg-græs-græsfrø-græstyper-frøblanding-græsblanding-foderværdi-fibre
Hvilken græsblanding er den bedste?

Valg af græsblanding

Køerne er græskunden, og valget af græsblanding bør foretages som en kombination af køernes behov samt markens muligheder. Høje udbytter er naturligvis altid et delmål.

Er majs hovedfoderet skal græsset lukke ernæringsmæssige huller og sikre en god sundhed. Her er de nye sorter af blødbladede strandsvingler en oplagt mulighed, da de giver meget høje udbytter af FEk og protein pr hektar, de har et lavt indhold af sukker og en middel fordøjelighed af organisk stof (mindre risiko for eftergæring i stakken og sur vom i stalden).

LINDSblog-Kvæg-græs-græsfrø-græstyper-frøblanding-græsblanding-strandsvingel

Er græsset hovedfoderet, vil græssets fordøjelighed få større betydning. Her er det alm. rajgræs, der er det mest sikre valg, da bl.a. rajsvingler og hybridrajgræsser, i forbindelse med strækning/skridning, går fra letfordøjelig til meget tungt fordøjelig i løbet af kort tid.

Udbyttemæssigt ligger alm. rajgræsser generelt lidt under strandsvingler, hybridrajgræsser og rajsvingler. Til gengæld er sikkerheden for en høj fordøjelighed og en rimelig protein % tilsvarende større.

Ser vi på sortsforsøgene i de danske Landsforsøg, er der store forskelle mellem udbytter og fordøjeligheder i de afprøvede alm. rajgræsser. Sorten Dunluce kom således ud med 13% FE og 11% protein mere pr hektar samt 3% bedre fordøjelighed af organisk stof end de dårligste sorter af godkendte alm. rajgræsser i samme forsøgsserie.

Hos LINDS har vi således i 2014 valgt at øge indholdet af Dunluce i alle blandinger i Barenbrug-sortimentet, samt at anvende Dunluce i LinoGræs sortimentet i blanding 22 og 35 samt Sydvestjyden.

Jerntilskud, sprøjter og kanyler til grisene

Der skal jern til smågrisene! – Sprøjter du dine grise korrekt?

 

Jerntilskud til smågrisene
Jerntilskud til smågrisene

Jern

Jern har stor fysiologisk betydning og får smågrisene ikke jern nok, vil det have konsekvenser i form af lav tilvækst og øget dødelighed.
Grise fødes med et meget lille jerndepot og somælken er også relativ jernfattig. Så for at sikre optimal vækst og en god sundhedsstatus, er det nødvendigt, at smågrisene får et jerntilskud. Jerntilskuddet skal kunne dække smågrisenes behov, indtil de optager så meget foder, at behovet er dækket herigennem.

Der findes flere metoder til at indgive jern:
Injektion: Tildeles dag 3. Dosen indsprøjtes lige under huden.
– Fordel: Alle grise får den rette dosis jern. Mest pålidelige metode til at sikre smågrisenes jernniveau.
– Ulempe: Øget risiko for infektion og smittespredning.

Pasta: Tildeles på dag 1-3 alt efter hvilket præparat der bruges. Pastaen doseres bagerst på tungen.
– Fordel: Indeholder ofte andre gavnlige stoffer. Minimal infektionsrisiko.
–  Ulempe: Dosering lidt mere usikker end injektion. Lidt lavere jernniveau end ved injektion.

Drikkejern: Tildeles i drikkevandet fra dag 1.
– Fordel: Indeholder ofte andre gavnlige stoffer. Minimal infektionsrisiko. Ingen smerte og stress påvirkning.
– Ulempe: Indtag pr. gris meget usikker. Svært at sikre tilstrækkeligt højt jernniveau. Risiko for tilstoppede drikkenipler. Bør betragtes som supplement til injektion eller pasta.

Strøjern – BioFer: Tildeles på gulvet fra dag 1.
– Fordel: Indeholder ofte andre gavnlige stoffer. Minimal infektionsrisiko. Ingen smerte og stress påvirkning.
– Ulempe: Indtag pr gris meget usikker. Svært at sikre tilstrækkeligt højt jernniveau. Bør betragtes som supplement til injektion eller pasta.

Den mest sikre metode er injektion, men en korrekt og grundig tildeling af pasta kan også være fyldestgørende. Strø og drikkejern bør aldrig stå alene som jerntilskud, men kan være et godt supplement. Især sidst i dieperioden kan smågrisene have gavn af lidt ekstra jerntildeling. Uanset hvilken metode der foretrækkes, kan LINDS tilbyde jerntilskudsprodukter, der sikrer gode resultater.

 

Sprøjter, Kanyler, Injektion, Grise, Smågrise, Svin
Sprøjt dine grise korrekt

Sprøjter og kanyler

Når det er nødvendigt, at behandle grise via injektion/sprøjte er det vigtigt, at medicinen bliver placeret korrekt, hvis behandlingen skal virke optimalt.
I praksis er der to metoder til medicinplaceringer som landmænd lovligt må foretage selv: Indsprøjtning lige under huden, også kaldet subkutant (s.c.), eller indsprøjtning i musklen, også kaldet intramuskulært (i.m.). Ofte tildeles jern og vitaminer s.c. mens antibiotikabehandling tildeles i.m. For vacciner er det forskelligt hvilken metode, der skal benyttes. Generelt bør indlægssedlen altid tjekkes, da anbefalingerne for de enkelte produkter kan variere.

Sprøjter, Kanyler, Injektion, Grise, Smågrise
Tildeling af jern, vitaminer og antibiotika til grise, pattegrise, slagtesvin, smågrise

Værktøjet skal være i orden

Uanset hvad grunden er til, at grisene skal sprøjtes, så er det vigtigt, at værktøjet er i orden. Bruges den samme kanyle flere gange, stiger risikoen for sygdomsspredning, infektioner og vævsskader forårsaget af sløve eller ligefrem knækkede kanyler. Så husk, at skifte kanyle ofte, og en bøjet kanyle må ALDRIG genbruges. En kanyle bør som minimum skiftes, når den har været brugt til: 1 kuld pattegrise, 15 smågrise/slagtesvin eller 2 søer/orner. Hos LINDS fører vi et bredt sortiment af kvalitetssprøjter og kanyler, der kan benyttes i svineproduktionen.

Mælkeerstatning og diarré

Kan mælkeerstatning hjælpe? Hvad kan bruges mod diarré?

Når udetemperaturen falder, fyrer vi kraftigere i stuehuset, så vi undgår, kulden trænger ind. Samme fremgangsmåde bør anvendes, når vi fodrer spædkalve i årets kolde tid – vi skal ”fyre” kraftigere med mælk, så kalven kan kompensere for det varmetab, den udsættes for.

Dette kan gøres på to måder:
1) Give kalven flere liter mælk
2) Øge mælkens tørstofindhold.

Spædkalve, mælkeerstatning, diarré
Spædkalve, mælkeerstatning, diarré

Varmetabet pr kg kalv er større, jo mindre kalven er. Modsat er kalvens mave/tarmsystem mindre, jo mindre kalven er. Ønsker man alene at øge spædkalvenes energitildeling gennem flere liter mælk, skal man derfor op på 3-4 daglige udfodringer, hvilket vil være en stor hjælp for kalven, men en arbejdsmæssig belastning for fodermesteren. Derfor er det oplagt at øge tørstofindholdet pr liter mælk til spædkalvene – evt. suppleret med én ekstra daglig fodring. I den koldeste tid er kalvens energibehov mindst 50% større end en almindelig sommerdag. Det kan dog ikke anbefales at øge mælkens tørstofindhold med mere end 20%, da dette kan øge risikoen for fodringsbetingede diarreer. Komælk kan således ”tunes” med 15-25 g mælkepulver pr liter komælk – hvilket også gælder for ”mælkepulvermælk”. Resten må klares med flere liter mælk – se nedenstående tabel.

Mælkepulver, mælkeerstatning, mælkepulvermælk, LINDS
Mælkepulver, mælkeerstatning, mælkepulvermælk

Kalven kan hjælpes yderligere ved at holde den så tør som muligt (ekstra strøelse) og ved brug af kalvetæpper. Bliver kalven kold, på grund af f.eks. for lidt energi, fugtig pels eller manglende kalvetæppe, svækkes immunforsvaret og risikoen for udbrud af diarre, influenza og luftvejslidelser øges markant. E-vitamin er en vigtig faktor til opretholdelse af et effektivt immunforsvar, og naturligt E-vitamin optages væsentligt bedre i organismen end den billigere syntetiske E-vitamin. Til spædkalve anbefales derfor et tilskud af naturligt E-vitamin, hvis man mener, kalvene trænger til en hjælpende hånd. Anbefalet dosering pr uge er 7-10 ml, og da støddosering 2 gange ugentlig ofte har en bedre effekt end daglig tildeling, kan man lige så godt spare lidt på arbejdet: Giv 4-5 ml pr kalv hver tirsdag og fredag i kalvens første levemåned.

Forebyggelse af diarre (Coli og Salmonella) foregår mest effektivt ved at syrne mælken umiddelbart før udfodring, samt efterfølgende tildeling af en skål lunken elektrolytvand (se nedenstående liste). Kalve drikker ligesom børn mere saftevand end almindeligt vand. Således vil elektrolytvandet give kalven ekstra energi (druesukker), en bedre væskebalance (salte) og et øget væskeoptag, hvilket hver især gør kalven mere robust, hvis uheldet skulle være ude. Væskebehovet for en spædkalv er 8-10 liter pr dag, og øges ved diarre. Elektrolytter i vand øger drikkelysten og reducerer væsketabet. Uden vand at drikke – duer kalven ikke.

SYRNING AF MÆLK:

Biosyrner
ca. 10 g pr 25 liter mælk. I sutteautomater bruges ca. 100 g pr 25 kg pulver

Citronsyre
2 g pr 1 liter mælk –> ph 5,5

Myreliin
3 ml pr 1 liter mælk –> pH 4,0 (BEMÆRK mælken bliver brunlig)

Mælkesyrner
ca. 10 g pr 25 liter mælk. I sutteautomater bruges ca. 100 g pr 25 kg pulver.

ELEKTROLYTTER I LUNKEN VAND:

Biolyt
110 g opløses i 2 liter vand eller mælk. Tildeling 2 gange daglig i 2 dage

Biopect
1 g pr kg legemsvægt – opløses i 2 – 3 l mælk / vand. Tildeles 2 gange daglig i 3 – 5 dage.

Diakur Plus
100 g i 2 liter vand eller mælk tildeles 3 gange daglig til diarre ophører

Diaproof Extra
100 g i 2 liter vand tildeles 2 gange daglig i 2 dage

Diaproof K
80 g i 2 liter vand tildeles 2 gange daglig i 2 dage

Glucosol
50 g i 2 liter vand tildeles 2 gange daglig – gerne forebyggende i kalvens første 3 leveuger

Hydroliin Tabs
2 tabletter i 2 liter vand tildeles 2 gange daglig i 2 dage – også god forebyggende

Revital
120 g opløses i 2 liter vand eller mælk. Tildeling 2 gange daglig i 2 dage

Elektrolytblanding, diarré og navlebrok

Elektrolytblandinger, en god praksis ved diarré

Kroppens funktioner er til dels baseret på en velafbalanceret mængde elektrolytter fordelt i væske og væv. Kommer der ubalance eller underskud i elektrolytfordelingen, kan det have negative konsekvenser for bl.a. nerve og muskelfunktionerne, blod pH og væskebalancen, hvilket kan medføre mistrivsel og død.

Blandt grise er det oftest dehydrering, der er skyld i ubalance i elektrolytfordelingen. En hyppig årsag til dehydrering er diarré, men der er risiko ved alle sygdomme, hvor grisen ikke får indtaget nok væske. Når der er risiko for dehydrering, kan det være en god investering, at hjælpe grisene på vej ved at tilsætte en elektrolytblanding til vandet.

Elektrolytter til opblanding i vand bør være sammensat, så de er isotoniske. Dette betyder, at ved korrekt opblanding, svarer elektrolytsammensætning til den, der findes i kroppens væsker, og der er ikke behov for at trække yderligere vand ud af kroppen til at indstille elektrolytbalancen. Derved undgås yderligere udsving i væskebalancen og færre elektrolytter bliver udskilt fra kroppens væskepulje. Grisen vil derfor ikke blive nær så svag og udsat, som hvis den kun fik tildelt rent drikkevand som erstatning for den mistede væske. Desuden er grise mere tilbøjelige til at drikke elektrolytblandinger end rent vand, da de har en sød tillokkende smag.

Hydroliin-kalve-smågrise-stabiliserer-væske-og-saltbalance-smågrisefoder-LINDS
Diætetisk smågrisefoder – også til kalve

En meget brugervenlig elektrolytblanding er Hydroliin tabs. Her er den afstemte elektrolytblanding presset i brusetabletter, og pakket i foliepakninger med 2 i hver, lige til at have i lommen. Så er det hurtig og nemt at tildele en tablet i en liter lunkent vand, så snart der er tegn på dehydrering i en griseflok. Derudover indeholder Hydroliin tabs probiotika i form af en mælkesyrebakteriestamme, der hjælper med at genopbygge en sund tarmflora efter et diarré udbrud.

Navlebrok, hvad kan der gøres?

Navlebrok er et irriterende problem at slås med. Det er især ærgerligt, når en ellers sund og trivelig gris skal aflives, fordi navlebrokken er blevet for stor til, at grisen er transportegnet. Navlebrok kommer af en for åben navlering, der tillader tarme og væske at trænge ud i bughulen, hvilket kan ses som en pose under grisens mave. Det er endnu ikke klarlagt, hvad der er årsag til denne lidelse, men infektion i navlen kan være en stor risikofaktor. Når brokken først er stor, er operation den eneste godkendte virksomme behandling, hvilket så godt som aldrig er økonomisk rentabelt. Har man derfor over 1% grise med navlebrok bør man forebygge og de gængse råd lyder på:

  • Oprethold god hygiejne i farestien: Vask, desinficer og udtør!
  • Undgå at der ligger møg bag soen under faringen.
  • Brug kun helt fine udtørringsmidler som strøelse til navlerne er helet helt op. Undgå halm, høvlspåner eller anden strøelse der kan være grosted for bakterier og irritere grisenes navler.
  • Klip navlestrengen så den max er 2-3 cm lang.
  • Desinficer alle grisenes navler så kort tid efter faring som muligt (f.eks. med jodopax).
  • Ved over 2% tilfælde af navlebrok, behandles alle grisene med egnet antibiotikum på dag 1.

Hos LINDS har vi god erfaring med at bruge tørstrømidlet Acti Neos til at forebygge navlebrok. Acti Neos har en absorberingsevne på 150%, og den har en bakteriehæmmende effekt. Den bruges i smågrisehulerne og under faringen kan der med fordel lægges en tyk stribe, på begge sider af soen (brug ca. ½ kg). Derved bliver grisene pudret, når de går til yveret, hvorved de tørrer hurtigere, og smittetrykket i deres nærmiljø sænkes. Acti Neos er desuden hudplejende, hvilket er en stor fordel, da huden på pattegrisene og soens yver er meget sart og udsat for stor belastning.

Skrevet af Lea Lieder, Cand. agro., november 2013.

Marken er mejet

Valg af majssorter

Efter en generelt tør og solrig sommer samt efterår har de fleste fået en rigtig god avl af majs lagt på lager. Der er dog ikke mulighed for at hvile ret længe på laurbærene. Majsfrøene til næste års udsæd er ved at være høstet, og mange kunder ønsker at reservere de sorter, de har gode erfaringer med evt. suppleret med en enkelt ny sort. Generelt bør valget af majssorter ske med en vis konservatisme, da det jo er grundlaget for et helt års mælkeproduktion vi taler om.

Klimaet er en vigtig faktor, når der skal vælges majssort. I nedenstående figur er gennemsnittet af MajsVarmeEnheder for perioden 2001 – 2010 forsøgt koblet til FAO tallet, der er et udtryk for majssorternes tidlighed (højere tal = krav om længere vækstperiode).

At vælge majssort er lidt som at vælge forsikring – sikkerhed koster. Tidlige sorter vil typisk give et mindre topudbytte, men man er til gengæld mere sikker på udbyttet, og på at kvaliteten er i orden.

LINDS-Landbrug-Fagligt-Nyhedsbrev-Kvæg-Majs-Silomajs-Koblemajs-Kernemajs-Helsædsmajs-Majsfrø
MajsVarmeEnheder (MVE) for perioden 2001–2010 forsøgt koblet til FAO tallet

Kvalitetskrav til majssorter

Kvalitetskravene afhænger af foderplanen: Udgør majs mindst 50% af grovfoderet, bør man vælge majssorter med en høj FK NDF, et godt stivelsesindhold (Animal Nutrition sorter) og naturligvis et godt og sikkert udbytte. Udgør græs mindst 50% af grovfoderet, vil merværdien af en høj FK NDF være mindre, da god græsensilage indeholder store mængde letfordøjelige cellevægge.

Den typiske udsædsmængde pr. ha.:
Silomajs / helsædsmajs 100.000 frø
Kolbemajs 90.000 frø
Kernemajs 85.000 frø

I samme sort høstes kolbemajs typisk 3 uger efter silomajs, og høj standfasthed er et krav. Sortsvalg bør altid foretages, så majsen kan høstes inden 20. oktober, da dette øger chancen for at undgå regnbyger, nattefrost og lave middeldøgntemperaturer. Når middeldøgntemperaturen kommer under 10 grader er plantens ”vedligeholdelses foderforbrug” højere end dens produktion gennem fotosyntese, og næringsstoffer forsvinder ”op i den blå luft”.

Skrevet af Bent Stræde, Cand. agro., oktober 2013.

Til kamp mod diarré med yoghurt

Til kamp mod diarré med yoghurt

Diarré blandt grise er et udbredt fænomen i Danmark, og det kan være ganske bekosteligt for de enkelte besætninger. Der skal bruges penge og tid på behandling, samtidig med at der er forhøjet dødelighed, og det kan ødelægge tarmsystemet med ringere foderudnyttelse til følge. Dertil kommer den store fokus på antibiotikaforbrug i svinebesætninger samt risikoen for at ryge i ”gult kort ordningen”, hvis der skal bruges antibiotika til at opdæmme problemet. Der er altså mange argumenter for at optimere i sin smågriseproduktion for at undgå diarré.

Yoghurt som problemløser

Det er selvfølgelig vigtigt, at de fysiske forhold for grisene er optimale. Det betyder at grisenes omgivelser skal være tørre og rene, og temperaturen skal være korrekt indstillet. Derudover er det afgørende at alle spædgrise får nok råmælk, og derfor bør man have ekstra fokus på gylte og søer, der lider af farefeber. Disse grupper har ofte en utilstrækkelig råmælksproduktion og for få beskyttende immunstoffer i mælken. Her kan det være en god idé konsekvent at tildele yoghurt, for at forebygge diarré. Et syrnet mælkeprodukt som yoghurt virker på flere planer:

  • Yoghurt medvirker til dannelse af organiske syrer og sænker derved pH værdien i mave og tarmkanal hos grisen. Dette giver dårligere livsbetingelser for sygdomsfremkaldende bakterier, mens de gode mælkesyrebakterier tilgodeses. Organiske syrer er desuden kendt for at hæve grises sundhed og foderudnyttelse.
  • Yoghurt indeholder laktose, hvilket er en optimal energikilde til unge grise, og kan give skrantende grise et ”boost”. Samtidig fungerer laktose som et prebiotika, da det er næring til de gode mælkesyrebakterier, vi ønsker i grisens tarmsystem.
  • Yoghurt indeholder ofte gavnlige bakteriekulturer, der hjælper med at opbygge et sundt tarmmiljø og optager pladsen for, og dermed udkonkurrerer, sygdomsfremkaldende bakterier.
YoghurLac yoghurt agro grise svin landbrug smågrise diarré laktose mælkesyrebakterier mave tarmkanal bakteriekultur
YoghurLac til bekæmpelse af diarré

Det er dog ikke helt lige meget, hvilket yoghurt produkt man vælger at bruge. Det skal indeholde meget laktose, bygge på en god og anerkendt bakteriekultur og have en lav pH værdi for at være effektivt. Alle disse kriterier opfylder Yoghurlac fra LINDS AS. YoghurLac indeholder hele 21,5 % laktose, har høj surhedsgrad uden det går ud over smagen, og indeholder ekstra organisk syre, citronsyre, som i sig selv kan reducere smågrisedødelighed. Yderligere har den bakteriekultur (Enterococcus faecium) der er tilsat YoghurLac en beviselig forebyggende effekt på udbrud af diarré. Så hvis man ønsker at nedbringe diarré tilfælde i sin besætning, kan tildeling af yoghurt være en del af løsningen.

Skrevet af Lea Lieder, Cand. agro., oktober 2013.