Marken er mejet

Valg af majssorter

Efter en generelt tør og solrig sommer samt efterår har de fleste fået en rigtig god avl af majs lagt på lager. Der er dog ikke mulighed for at hvile ret længe på laurbærene. Majsfrøene til næste års udsæd er ved at være høstet, og mange kunder ønsker at reservere de sorter, de har gode erfaringer med evt. suppleret med en enkelt ny sort. Generelt bør valget af majssorter ske med en vis konservatisme, da det jo er grundlaget for et helt års mælkeproduktion vi taler om.

Klimaet er en vigtig faktor, når der skal vælges majssort. I nedenstående figur er gennemsnittet af MajsVarmeEnheder for perioden 2001 – 2010 forsøgt koblet til FAO tallet, der er et udtryk for majssorternes tidlighed (højere tal = krav om længere vækstperiode).

At vælge majssort er lidt som at vælge forsikring – sikkerhed koster. Tidlige sorter vil typisk give et mindre topudbytte, men man er til gengæld mere sikker på udbyttet, og på at kvaliteten er i orden.

LINDS-Landbrug-Fagligt-Nyhedsbrev-Kvæg-Majs-Silomajs-Koblemajs-Kernemajs-Helsædsmajs-Majsfrø
MajsVarmeEnheder (MVE) for perioden 2001–2010 forsøgt koblet til FAO tallet

Kvalitetskrav til majssorter

Kvalitetskravene afhænger af foderplanen: Udgør majs mindst 50% af grovfoderet, bør man vælge majssorter med en høj FK NDF, et godt stivelsesindhold (Animal Nutrition sorter) og naturligvis et godt og sikkert udbytte. Udgør græs mindst 50% af grovfoderet, vil merværdien af en høj FK NDF være mindre, da god græsensilage indeholder store mængde letfordøjelige cellevægge.

Den typiske udsædsmængde pr. ha.:
Silomajs / helsædsmajs 100.000 frø
Kolbemajs 90.000 frø
Kernemajs 85.000 frø

I samme sort høstes kolbemajs typisk 3 uger efter silomajs, og høj standfasthed er et krav. Sortsvalg bør altid foretages, så majsen kan høstes inden 20. oktober, da dette øger chancen for at undgå regnbyger, nattefrost og lave middeldøgntemperaturer. Når middeldøgntemperaturen kommer under 10 grader er plantens ”vedligeholdelses foderforbrug” højere end dens produktion gennem fotosyntese, og næringsstoffer forsvinder ”op i den blå luft”.

Skrevet af Bent Stræde, Cand. agro., oktober 2013.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *