Repiderma – sårspray – sårbehandling

Den store fokus på antibiotikaforbrug og ønsket om at nedbringe det, har øget interessen for effektive antibiotikafrie alternativer som Repiderma. Repiderma er en grøn spray til beskyttelse af beskadiget hud og er meget velegnet til sårbehandling. De aktive stoffer i Repiderma er chelateret kobber og zink, og i en videnskabelig afprøvning har disse mineraler haft bedre virkning på behandling af sår (i dette tilfælde forårsaget af digital dermatitis) end antibiotika-spray.

Selvom virkningen af de to mineraler, zink og kobber, overlapper hinanden (de er begge antimikrobielle og sårhelende), så har de forskellig klinisk effekt, dog kombineret giver de en meget effektiv sårbehandling.

Zink er valgt for at fremme sårhelingsprocessen. Zink hjælper sårhelingen ved at modvirke celledød, fremme dannelsen af nyt væv og booste immunforsvaret i det berørte område, så infektioner undgås.

Kobber er valgt for den antimikrobielle virkning. Kobber både dræber bakterier og stopper deres opformering og kan derfor forebygge og afhjælpe infektioner i sår. Derudover fremmer kobber udviklingen af nye blodkar. Flere blodkar giver mulighed for en højere blodgennemstrømning i såret, hvilket accelerer helingsprocessen.

Zinken og kobberet i Repiderma er bundet i organiske komplekser (chelateret), og behandlet så de enkelte partikler er 25.000 gange mindre end sandkorn. Denne form tillader mineralerne at trænge dybt ind i såret, og udvirke deres positive effekt både på, i og under huden. Repiderma indeholder stoffer, der giver god vedhæftning og danner et lag, der beskytter mod skadelig påvirkning fra miljøet, mens huden stadig kan ånde. Sprayens intense grønne farve gør det nemt, at se hvor der behandles, så man er sikker på, at det rette sted rammes. Repiderma er ikke receptpligtig, kræver ingen medicinregistrering og der er ingen tilbageholdelsestid på mælk og kød.

Dosering og påføring af Repiderma:

Repiderma er udelukkende til udvortes brug.

Flasken skal rystes meget grundigt før første behandling – og også gerne rystes mellem behandlingerne.

Der sprayes i 3 sek. i en afstand på 15-20 cm fra den rengjorte hudoverflade, så huden farves ensartet.

Gentag efter 30 sek., hvis nødvendigt. Lad produktet tørre, minimum 30 sekunder, til hudoverfladen er tør.

Se en video af Repiderma i brug:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *