Minimer spredning af svine-MRSA

Svin-Fagligt-Nyhedsbrev-MINIMER-SPREDNING-AF-SVINE-MRSA
Et lav smittetryk betyder desuden, at grisene får mere energi til produktion frem for at bruge energien på at holde immunforsvaret i højt beredskab.

Ny smittebeskyttelsesplan

For tiden er der meget fokus på bakterien MRSA CC398, også kendt som Svine-MRSA. MRSA står for Methicillin-Resistent Stafylokok Aureus og den omtalte undertype er navngivet CC398. Svine-MRSA er kort fortalt en stafylokok, der kan smitte mellem svin og mennesker, og som er modstandsdygtig overfor de ofte anvendte stafylokokpenicilliner. Det er yderst sjældent at MRSA CC398 medfører alvorlige infektioner, og personer der kun har været i kortvarig kontakt med bakterien, vil normalt tabe den igen efter ca. 3 dage.

Da bakterien potentielt kan skabe problemer har man valgt, at indføre krav om en zoonotisk smittebeskyttelsesplan på alle større svinebedrifter. Det drejer sig om bedrifter med en sundhedsrådgivningsaftale, hvilket vil sige bedrifter med mere end: 300 søer eller 6.000 smågrise (7-30 kg) eller 3.000 slagtesvin.

Udover at visse faciliteter skal være på plads, skal der også laves procedureplaner for vask og desinfektion af hænder og udstyr, der har været i kontakt med svin.
Kravene kan ses på retsinformationens hjemmeside: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164571#Bil1

Brug minut-ur
På mennesker sidder Svine-MRSA hovedsagligt på hænderne og i næse/svælg, så den mest oplagte spredning foregår ved håndkontakt. Derfor bør der være speciel fokus på, at holde hænderne rene – og en ordentlig håndvask tager tid. Der bør vaskes op til et helt minut, og optil 2 minutter hvis den efterfølgende afspritning indberegnes. Indtil rutinerne er helt indarbejdet, kan det være en god ide, at opsætte et minut-ur ved håndvasken. Så bliver folk mere opmærksomme på, hvor længe der egentlig skal vaskes, før det er effektivt.

Det er meget vigtigt at procedurerne overholdes, hvis handleplanen ikke skal være rent tidsspilde. De bedste resultater opnås ved at følge denne procedure:

Håndvask
• Fjern eventuelle fingerringe og armbåndsure (bør generelt ikke bæres i stalden)
• Fugt hænderne i vand
• Påfør sæbe
• Vask grundigt håndflade, håndryg, håndled, alle fingre og mellemrummet mellem fingrene, især ved tommelfingeren
• Tør hænderne grundigt i et engangshåndklæde
• Luk for vandet ved at bruge albuen eller engangshåndklædet

Afslut med at afspritte hænderne
• Hænderne skal være HELT tørre hvis afspritning skal virke
• Påfør 2 ml af et egnet produkt
• Gnid produktet grundigt ind i hænderne og fortsæt til det er helt fordampet. Produktet må ikke lufttørre på hænderne

Med jævne mellemrum bør der også bruges en plejende creme. Bakterier har nemlig sværere ved at holde sig fast på en blød og velplejet hud, hvor hudbarrieren er intakt.

Svin-Fagligt-Nyhedsbrev-MINIMER-SPREDNING-AF-SVINE-MRSA-Desinfektion
På mennesker sidder Svine-MRSA hovedsagligt på hænderne og i næse/svælg, så den mest oplagte spredning foregår ved håndkontakt.

Det betaler sig!
Fokus på hygiejne er aldrig spildt arbejde, især når sygdomme som Afrikansk svinepest og PED florerer. Hvis procedurerne for håndvask og tøjskift også overholdes ved indgang til besætningen, vil risikoen for at introducere en sygdom mindskes betydeligt. Et lav smittetryk betyder desuden, at grisene får mere energi til produktion frem for at bruge energien på at holde immunforsvaret i højt beredskab.

Hvem fylder op?
Til slut skal man huske, at det er meget vigtigt, at have en helt klar aftale om, hvem der er ansvarlig for opfyldningen. Man kan have de bedste intentioner, men på en travl dag, er det let at springe håndvasken over, hvis der skal bruges tid på at lede efter sæbe eller sprit. Hos LINDS kan vi tilbyde mange kvalitetsprodukter, der kan hjælpe dig til at opfylde de nye krav.

Hold svinestalden ren for at undgå smittespredelse og få høj trivsel

Et højt hygiejneniveau er vigtigt for at opnå optimale smittebeskyttelses- og produktionsbetingelser. Gødningsrester indeholder mange bakterier og bare 10 gram inficeret gødning er nok til at overføre smitte. Jo mindre smittepres, desto færre ressourcer skal dyrene bruge på at bekæmpe infektioner og de kan i stedet bruge energien på produktion. Selv i stalde hvor dyrene på ingen måde mistrives, kan man opleve en højere tilvækst/produktion, hvis man får hygiejnen helt i top.

Det er ikke nok, at nøjes med at skrabe/feje stalden, og lade pladsen stå tom et par dage. Der skal en grundigere rengøring til, hvis smittetrykket skal sænkes. Nedvaskningen af stalden bør foregå i denne rækkefølge: Gulv -> vægge -> inventar -> vandkopper/ventiler -> foder og vandrør -> ventilation -> loft -> slut af med at vaske gulvet igen, nu ved lavt tryk, så skidtet ikke sprøjter op.

Svin-Fagligt-Nyhedsbrev-Undgå-smittespredelse-Få-høj-trivsel
Et højt hygiejneniveau i svinestalden er vigtigt for at opnå optimale smittebeskyttelses- og produktionsbetingelser.

Det er nemmere og hurtigere at vaske med varmt vand, så længe vandtemperaturen ikke overstiger 50ºC. Er vandet varmere, brænder protein og skidt fast og danner en belægning der er meget svær at fjerne igen. Stalden bør altid være tømt for dyr under rengøringen, da vandpartikler fra højtryksrenser flyver rundt i luften og kan overføre smitte. Er det ikke muligt, bør området der ønskes rengjort, afskærmes og et lavere vandtryk benyttes. En optimal vaskeproces indeholder følgende punkter:

  • Mekanisk rengøring: Fjern så meget gødning og skidt som muligt ved at skrabe og feje.
  • Iblødsætning: Luk ventilationen og overskyl med vand ved lavt tryk. Sørg for at alle overflader bliver gennemfugtede og lad det stå og trække til skidtet løsner sig.
  • Grovvask: Brug vand og middelhøjt til højt tryk. Grovvasken skal fjerne alt skidt der er synligt for det blotte øje. Følg den tidligere nævnte rækkefølge for nedvaskning.
  • Udlægning af sæbe: For at opløse fedt og proteinbelægningerne bør der altid benyttes et basisk/alkalisk produkt som Foam 32 T, Nortra Alka 40 eller lignende. Der må ikke udlægges sæbe på større arealer end, at finvasken kan gennemføres inden sæben tørre ind.
  • Finvask: vask med vand og højt tryk. Det er vigtigt at al sæbe og rester af skidt fjernes for, at den efterfølgende desinficering skal virke optimalt. Følg den tidligere nævnte rækkefølge for nedvaskning.
  • Kort udtørring: Stalden skal stadig være fugtig men ikke dryppende med vand når desinficeringen påbegyndes. For meget vand på overfladerne vil fortynde desinficeringsproduktet og mindske virkningen.
  • Desinficering: Følg brugsanvisningen for det valgte middel og sørg for at være omhyggeligt med at fordele midlet på alle flader. Der bør vælges midler der ikke er alt for følsomme overfor rester af organisk materiale, samt virker hurtigt og ved lave temperaturer. Det kan for eksempel være oxiderende midler som Desinfekt O og Virkon S eller midler med glutaraldehyd som Desinfekt Glutar Active.

Total udtørring: Fuld ventilation og eventuelt varmetilsætning ved lave udetemperaturer. Udtørring er i sig selv med til at hæmme bakterievækst, og den er nødvendig hvis dyrene ikke skal spilde energi på at opvarme stalden.

Svin-Fagligt-Nyhedsbrev-Undgå-smittespredelse
Gødningsrester indeholder mange bakterier og bare 10 gram inficeret gødning er nok til at overføre smitte. Jo mindre smittepres, desto færre ressourcer skal dyrene bruge på at bekæmpe infektioner og de kan i stedet bruge energien på produktion.

Inden der atter indsættes dyr, skal vand- og fodersystemer gennemgås for beskidt vaskevand og gamle foderrester. Vandsystemet kan eventuelt renses med et oxiderende middel som Oxivit Aktiv Plus. Husk altid at bruge egnede værnemidler under staldvasken og ved håndtering af kemikalierne. Du kan finde et bredt udvalg af produkter til staldrengøring og værnemidler hos LINDS.