Mælkeerstatning og diarré

Kan mælkeerstatning hjælpe? Hvad kan bruges mod diarré?

Når udetemperaturen falder, fyrer vi kraftigere i stuehuset, så vi undgår, kulden trænger ind. Samme fremgangsmåde bør anvendes, når vi fodrer spædkalve i årets kolde tid – vi skal ”fyre” kraftigere med mælk, så kalven kan kompensere for det varmetab, den udsættes for.

Dette kan gøres på to måder:
1) Give kalven flere liter mælk
2) Øge mælkens tørstofindhold.

Spædkalve, mælkeerstatning, diarré
Spædkalve, mælkeerstatning, diarré

Varmetabet pr kg kalv er større, jo mindre kalven er. Modsat er kalvens mave/tarmsystem mindre, jo mindre kalven er. Ønsker man alene at øge spædkalvenes energitildeling gennem flere liter mælk, skal man derfor op på 3-4 daglige udfodringer, hvilket vil være en stor hjælp for kalven, men en arbejdsmæssig belastning for fodermesteren. Derfor er det oplagt at øge tørstofindholdet pr liter mælk til spædkalvene – evt. suppleret med én ekstra daglig fodring. I den koldeste tid er kalvens energibehov mindst 50% større end en almindelig sommerdag. Det kan dog ikke anbefales at øge mælkens tørstofindhold med mere end 20%, da dette kan øge risikoen for fodringsbetingede diarreer. Komælk kan således ”tunes” med 15-25 g mælkepulver pr liter komælk – hvilket også gælder for ”mælkepulvermælk”. Resten må klares med flere liter mælk – se nedenstående tabel.

Mælkepulver, mælkeerstatning, mælkepulvermælk, LINDS
Mælkepulver, mælkeerstatning, mælkepulvermælk

Kalven kan hjælpes yderligere ved at holde den så tør som muligt (ekstra strøelse) og ved brug af kalvetæpper. Bliver kalven kold, på grund af f.eks. for lidt energi, fugtig pels eller manglende kalvetæppe, svækkes immunforsvaret og risikoen for udbrud af diarre, influenza og luftvejslidelser øges markant. E-vitamin er en vigtig faktor til opretholdelse af et effektivt immunforsvar, og naturligt E-vitamin optages væsentligt bedre i organismen end den billigere syntetiske E-vitamin. Til spædkalve anbefales derfor et tilskud af naturligt E-vitamin, hvis man mener, kalvene trænger til en hjælpende hånd. Anbefalet dosering pr uge er 7-10 ml, og da støddosering 2 gange ugentlig ofte har en bedre effekt end daglig tildeling, kan man lige så godt spare lidt på arbejdet: Giv 4-5 ml pr kalv hver tirsdag og fredag i kalvens første levemåned.

Forebyggelse af diarre (Coli og Salmonella) foregår mest effektivt ved at syrne mælken umiddelbart før udfodring, samt efterfølgende tildeling af en skål lunken elektrolytvand (se nedenstående liste). Kalve drikker ligesom børn mere saftevand end almindeligt vand. Således vil elektrolytvandet give kalven ekstra energi (druesukker), en bedre væskebalance (salte) og et øget væskeoptag, hvilket hver især gør kalven mere robust, hvis uheldet skulle være ude. Væskebehovet for en spædkalv er 8-10 liter pr dag, og øges ved diarre. Elektrolytter i vand øger drikkelysten og reducerer væsketabet. Uden vand at drikke – duer kalven ikke.

SYRNING AF MÆLK:

Biosyrner
ca. 10 g pr 25 liter mælk. I sutteautomater bruges ca. 100 g pr 25 kg pulver

Citronsyre
2 g pr 1 liter mælk –> ph 5,5

Myreliin
3 ml pr 1 liter mælk –> pH 4,0 (BEMÆRK mælken bliver brunlig)

Mælkesyrner
ca. 10 g pr 25 liter mælk. I sutteautomater bruges ca. 100 g pr 25 kg pulver.

ELEKTROLYTTER I LUNKEN VAND:

Biolyt
110 g opløses i 2 liter vand eller mælk. Tildeling 2 gange daglig i 2 dage

Biopect
1 g pr kg legemsvægt – opløses i 2 – 3 l mælk / vand. Tildeles 2 gange daglig i 3 – 5 dage.

Diakur Plus
100 g i 2 liter vand eller mælk tildeles 3 gange daglig til diarre ophører

Diaproof Extra
100 g i 2 liter vand tildeles 2 gange daglig i 2 dage

Diaproof K
80 g i 2 liter vand tildeles 2 gange daglig i 2 dage

Glucosol
50 g i 2 liter vand tildeles 2 gange daglig – gerne forebyggende i kalvens første 3 leveuger

Hydroliin Tabs
2 tabletter i 2 liter vand tildeles 2 gange daglig i 2 dage – også god forebyggende

Revital
120 g opløses i 2 liter vand eller mælk. Tildeling 2 gange daglig i 2 dage

Elektrolytblanding, diarré og navlebrok

Elektrolytblandinger, en god praksis ved diarré

Kroppens funktioner er til dels baseret på en velafbalanceret mængde elektrolytter fordelt i væske og væv. Kommer der ubalance eller underskud i elektrolytfordelingen, kan det have negative konsekvenser for bl.a. nerve og muskelfunktionerne, blod pH og væskebalancen, hvilket kan medføre mistrivsel og død.

Blandt grise er det oftest dehydrering, der er skyld i ubalance i elektrolytfordelingen. En hyppig årsag til dehydrering er diarré, men der er risiko ved alle sygdomme, hvor grisen ikke får indtaget nok væske. Når der er risiko for dehydrering, kan det være en god investering, at hjælpe grisene på vej ved at tilsætte en elektrolytblanding til vandet.

Elektrolytter til opblanding i vand bør være sammensat, så de er isotoniske. Dette betyder, at ved korrekt opblanding, svarer elektrolytsammensætning til den, der findes i kroppens væsker, og der er ikke behov for at trække yderligere vand ud af kroppen til at indstille elektrolytbalancen. Derved undgås yderligere udsving i væskebalancen og færre elektrolytter bliver udskilt fra kroppens væskepulje. Grisen vil derfor ikke blive nær så svag og udsat, som hvis den kun fik tildelt rent drikkevand som erstatning for den mistede væske. Desuden er grise mere tilbøjelige til at drikke elektrolytblandinger end rent vand, da de har en sød tillokkende smag.

Hydroliin-kalve-smågrise-stabiliserer-væske-og-saltbalance-smågrisefoder-LINDS
Diætetisk smågrisefoder – også til kalve

En meget brugervenlig elektrolytblanding er Hydroliin tabs. Her er den afstemte elektrolytblanding presset i brusetabletter, og pakket i foliepakninger med 2 i hver, lige til at have i lommen. Så er det hurtig og nemt at tildele en tablet i en liter lunkent vand, så snart der er tegn på dehydrering i en griseflok. Derudover indeholder Hydroliin tabs probiotika i form af en mælkesyrebakteriestamme, der hjælper med at genopbygge en sund tarmflora efter et diarré udbrud.

Navlebrok, hvad kan der gøres?

Navlebrok er et irriterende problem at slås med. Det er især ærgerligt, når en ellers sund og trivelig gris skal aflives, fordi navlebrokken er blevet for stor til, at grisen er transportegnet. Navlebrok kommer af en for åben navlering, der tillader tarme og væske at trænge ud i bughulen, hvilket kan ses som en pose under grisens mave. Det er endnu ikke klarlagt, hvad der er årsag til denne lidelse, men infektion i navlen kan være en stor risikofaktor. Når brokken først er stor, er operation den eneste godkendte virksomme behandling, hvilket så godt som aldrig er økonomisk rentabelt. Har man derfor over 1% grise med navlebrok bør man forebygge og de gængse råd lyder på:

  • Oprethold god hygiejne i farestien: Vask, desinficer og udtør!
  • Undgå at der ligger møg bag soen under faringen.
  • Brug kun helt fine udtørringsmidler som strøelse til navlerne er helet helt op. Undgå halm, høvlspåner eller anden strøelse der kan være grosted for bakterier og irritere grisenes navler.
  • Klip navlestrengen så den max er 2-3 cm lang.
  • Desinficer alle grisenes navler så kort tid efter faring som muligt (f.eks. med jodopax).
  • Ved over 2% tilfælde af navlebrok, behandles alle grisene med egnet antibiotikum på dag 1.

Hos LINDS har vi god erfaring med at bruge tørstrømidlet Acti Neos til at forebygge navlebrok. Acti Neos har en absorberingsevne på 150%, og den har en bakteriehæmmende effekt. Den bruges i smågrisehulerne og under faringen kan der med fordel lægges en tyk stribe, på begge sider af soen (brug ca. ½ kg). Derved bliver grisene pudret, når de går til yveret, hvorved de tørrer hurtigere, og smittetrykket i deres nærmiljø sænkes. Acti Neos er desuden hudplejende, hvilket er en stor fordel, da huden på pattegrisene og soens yver er meget sart og udsat for stor belastning.

Skrevet af Lea Lieder, Cand. agro., november 2013.

Til kamp mod diarré med yoghurt

Til kamp mod diarré med yoghurt

Diarré blandt grise er et udbredt fænomen i Danmark, og det kan være ganske bekosteligt for de enkelte besætninger. Der skal bruges penge og tid på behandling, samtidig med at der er forhøjet dødelighed, og det kan ødelægge tarmsystemet med ringere foderudnyttelse til følge. Dertil kommer den store fokus på antibiotikaforbrug i svinebesætninger samt risikoen for at ryge i ”gult kort ordningen”, hvis der skal bruges antibiotika til at opdæmme problemet. Der er altså mange argumenter for at optimere i sin smågriseproduktion for at undgå diarré.

Yoghurt som problemløser

Det er selvfølgelig vigtigt, at de fysiske forhold for grisene er optimale. Det betyder at grisenes omgivelser skal være tørre og rene, og temperaturen skal være korrekt indstillet. Derudover er det afgørende at alle spædgrise får nok råmælk, og derfor bør man have ekstra fokus på gylte og søer, der lider af farefeber. Disse grupper har ofte en utilstrækkelig råmælksproduktion og for få beskyttende immunstoffer i mælken. Her kan det være en god idé konsekvent at tildele yoghurt, for at forebygge diarré. Et syrnet mælkeprodukt som yoghurt virker på flere planer:

  • Yoghurt medvirker til dannelse af organiske syrer og sænker derved pH værdien i mave og tarmkanal hos grisen. Dette giver dårligere livsbetingelser for sygdomsfremkaldende bakterier, mens de gode mælkesyrebakterier tilgodeses. Organiske syrer er desuden kendt for at hæve grises sundhed og foderudnyttelse.
  • Yoghurt indeholder laktose, hvilket er en optimal energikilde til unge grise, og kan give skrantende grise et ”boost”. Samtidig fungerer laktose som et prebiotika, da det er næring til de gode mælkesyrebakterier, vi ønsker i grisens tarmsystem.
  • Yoghurt indeholder ofte gavnlige bakteriekulturer, der hjælper med at opbygge et sundt tarmmiljø og optager pladsen for, og dermed udkonkurrerer, sygdomsfremkaldende bakterier.
YoghurLac yoghurt agro grise svin landbrug smågrise diarré laktose mælkesyrebakterier mave tarmkanal bakteriekultur
YoghurLac til bekæmpelse af diarré

Det er dog ikke helt lige meget, hvilket yoghurt produkt man vælger at bruge. Det skal indeholde meget laktose, bygge på en god og anerkendt bakteriekultur og have en lav pH værdi for at være effektivt. Alle disse kriterier opfylder Yoghurlac fra LINDS AS. YoghurLac indeholder hele 21,5 % laktose, har høj surhedsgrad uden det går ud over smagen, og indeholder ekstra organisk syre, citronsyre, som i sig selv kan reducere smågrisedødelighed. Yderligere har den bakteriekultur (Enterococcus faecium) der er tilsat YoghurLac en beviselig forebyggende effekt på udbrud af diarré. Så hvis man ønsker at nedbringe diarré tilfælde i sin besætning, kan tildeling af yoghurt være en del af løsningen.

Skrevet af Lea Lieder, Cand. agro., oktober 2013.