Græs er guld – når tingene passer sammen

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMENEn mere alsidig fodring giver normalt en mere robust fodring. Dette gælder også ved valget af hjemmeavlet foder, da de grønne fodermidler (f.eks. græsensilage) indeholder næringsstoffer i andre koncentrationer end de gule fodermidler (f.eks. majsensilage).

Samtidig vil valget af forskellige afgrøder også sikre en mere ensartet avl fra år til år – både med hensyn til udbytte og kvalitet. Eksempelvis var 2012 et elendigt majsår på grund af den kølige og våde sommer, der til gengæld gjorde det til et rigtig godt græsår.
Når man også tager højde for forfrugtsværdien af græs i sædskiftet, vil græs være interessant for de fleste, selvom dyrkning af majsensilage normalt anses for at være mere effektivt – når tingene går som planlagt.
En græsmark kan ligge i 5 år, hvis man har valgt den rigtige blanding og passer godt på den. Klimaet, såvel som kvægbruget, er dog under stadig forandring. Længere perioder med enten regn eller tørke stiller krav om øget fleksibilitet i slæt tidspunktet, samt en forbedret tørketolerance. Vintrene 2010-2012 mindede os om, at græssernes evne til overvintring også er en vigtig faktor.

Nye tider kræver forædling af græsarter
Blødbladede strandsvingler er en forædlet udgave af de gammelkendte strandsvingler, der er kendt for deres høje udbytter i både FE og protein, deres høje tørkeresistens, deres gode overvintringsevne og deres evne til også at tåle oversvømmelse/fugtig jord. Argumentet mod de gamle typer af strandsvingel har således stort set begrænset sig til deres, på papiret, forholdsvis lave fordøjelighed. I nedenstående tabel fremgår udbytte og fordøjelighed af de strandsvingler, der har været med i de danske landsforsøg. Som det fremgår, ligger fordøjeligheden i de moderne/forædlede typer af strandsvingler, som Barolex og Swaj, rigtig pænt på såvel udbytte som fordøjelighed.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMEN-StrandsvingelHvad siger køerne?
Græsanalyser er baseret på fodringsforsøg med almindelig rajgræs, der gennem mange år har været det foretrukne valg til danske malkekøer. Vi ved dog, at køerne kan æde mere Lucerne og yde mere mælk end forventet ud fra analyserne. Samme vurdering har mange landmænd og konsulenter gennem flere år haft vedrørende strandsvingel – uden det dog har været forsøgsmæssigt undersøgt under danske forhold. Dette er der nu ændret på, da der i 2014 er afsluttet et omfattende fodringsforsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter: ”Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse ved Betina A. Røjen og Niels Bastian Kr., VFL, Kvæg.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMEN-KløvergræsblandingForsøget undersøgte 4 af de mest anvendte kløvergræsblandingers effekt på køernes foderoptagelse og mælkeydelse.

Forsøget blev gennemført med grundlag i græsblandingerne:
– 35 (87% alm. rajgræs og 13% hvidkløver)
– 42 (60% alm. rajgræs, 23% hybridrajgræs, 9% hvidkløver og 8% rødkløver)
– 45 (45% rajsvingel, 37% alm. rajgræs, 11% rødkløver og 7% hvidkløver)
– GS Struktur (LINDS) (67,5% strandsvingel, 16,7% alm rajgræs, 9,6% hvidkløver, 3,8% rødkløver og 2,4% engsvingel)

Køerne i forsøget blev på skift fodret med hver af de 4 græsblandinger, så alle køer har været fodret på samme måde gennem forsøget.

Resultaterne viste:
1. Foderoptagelsen er højest på blanding 35 og Struktur
2. Foderudnyttelsen er ens for alle græsblandinger
3. Øget FK organisk stof giver øget mælkeydelse – undtagen Struktur, der ligger lavest i FK organisk stof, men højest i mælkeydelse
4. Øget rødkløverandel giver faldende mælkeydelse – Struktur ligger dog i top på ydelse med en rødkløverandel tæt på midten.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMEN-GræsblandingerDa resultaterne i fodringsforsøgene ikke alle ligger på en lige linje, er der opstået en akademisk diskussion om, hvorvidt forskellene skal forklares med, at rødkløver virker negativt i fodringen, eller om det er effekten af de forskellige græsarter, der gør forskellen.
Det der ikke står til diskussion er, at den højeste mælkeydelse er opnået med Struktur og græsblanding 35 – nu skal man så blot have fundet ud af hvorfor.

Barenbrug NutriFibre video

Yderligere informationer om strandsvingler fås ved at klikke på nedenstående links:
Nutrifibre brochure
Barolex produktblad

Marken er mejet

Valg af majssorter

Efter en generelt tør og solrig sommer samt efterår har de fleste fået en rigtig god avl af majs lagt på lager. Der er dog ikke mulighed for at hvile ret længe på laurbærene. Majsfrøene til næste års udsæd er ved at være høstet, og mange kunder ønsker at reservere de sorter, de har gode erfaringer med evt. suppleret med en enkelt ny sort. Generelt bør valget af majssorter ske med en vis konservatisme, da det jo er grundlaget for et helt års mælkeproduktion vi taler om.

Klimaet er en vigtig faktor, når der skal vælges majssort. I nedenstående figur er gennemsnittet af MajsVarmeEnheder for perioden 2001 – 2010 forsøgt koblet til FAO tallet, der er et udtryk for majssorternes tidlighed (højere tal = krav om længere vækstperiode).

At vælge majssort er lidt som at vælge forsikring – sikkerhed koster. Tidlige sorter vil typisk give et mindre topudbytte, men man er til gengæld mere sikker på udbyttet, og på at kvaliteten er i orden.

LINDS-Landbrug-Fagligt-Nyhedsbrev-Kvæg-Majs-Silomajs-Koblemajs-Kernemajs-Helsædsmajs-Majsfrø
MajsVarmeEnheder (MVE) for perioden 2001–2010 forsøgt koblet til FAO tallet

Kvalitetskrav til majssorter

Kvalitetskravene afhænger af foderplanen: Udgør majs mindst 50% af grovfoderet, bør man vælge majssorter med en høj FK NDF, et godt stivelsesindhold (Animal Nutrition sorter) og naturligvis et godt og sikkert udbytte. Udgør græs mindst 50% af grovfoderet, vil merværdien af en høj FK NDF være mindre, da god græsensilage indeholder store mængde letfordøjelige cellevægge.

Den typiske udsædsmængde pr. ha.:
Silomajs / helsædsmajs 100.000 frø
Kolbemajs 90.000 frø
Kernemajs 85.000 frø

I samme sort høstes kolbemajs typisk 3 uger efter silomajs, og høj standfasthed er et krav. Sortsvalg bør altid foretages, så majsen kan høstes inden 20. oktober, da dette øger chancen for at undgå regnbyger, nattefrost og lave middeldøgntemperaturer. Når middeldøgntemperaturen kommer under 10 grader er plantens ”vedligeholdelses foderforbrug” højere end dens produktion gennem fotosyntese, og næringsstoffer forsvinder ”op i den blå luft”.

Skrevet af Bent Stræde, Cand. agro., oktober 2013.