Græs er guld – når tingene passer sammen

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMENEn mere alsidig fodring giver normalt en mere robust fodring. Dette gælder også ved valget af hjemmeavlet foder, da de grønne fodermidler (f.eks. græsensilage) indeholder næringsstoffer i andre koncentrationer end de gule fodermidler (f.eks. majsensilage).

Samtidig vil valget af forskellige afgrøder også sikre en mere ensartet avl fra år til år – både med hensyn til udbytte og kvalitet. Eksempelvis var 2012 et elendigt majsår på grund af den kølige og våde sommer, der til gengæld gjorde det til et rigtig godt græsår.
Når man også tager højde for forfrugtsværdien af græs i sædskiftet, vil græs være interessant for de fleste, selvom dyrkning af majsensilage normalt anses for at være mere effektivt – når tingene går som planlagt.
En græsmark kan ligge i 5 år, hvis man har valgt den rigtige blanding og passer godt på den. Klimaet, såvel som kvægbruget, er dog under stadig forandring. Længere perioder med enten regn eller tørke stiller krav om øget fleksibilitet i slæt tidspunktet, samt en forbedret tørketolerance. Vintrene 2010-2012 mindede os om, at græssernes evne til overvintring også er en vigtig faktor.

Nye tider kræver forædling af græsarter
Blødbladede strandsvingler er en forædlet udgave af de gammelkendte strandsvingler, der er kendt for deres høje udbytter i både FE og protein, deres høje tørkeresistens, deres gode overvintringsevne og deres evne til også at tåle oversvømmelse/fugtig jord. Argumentet mod de gamle typer af strandsvingel har således stort set begrænset sig til deres, på papiret, forholdsvis lave fordøjelighed. I nedenstående tabel fremgår udbytte og fordøjelighed af de strandsvingler, der har været med i de danske landsforsøg. Som det fremgår, ligger fordøjeligheden i de moderne/forædlede typer af strandsvingler, som Barolex og Swaj, rigtig pænt på såvel udbytte som fordøjelighed.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMEN-StrandsvingelHvad siger køerne?
Græsanalyser er baseret på fodringsforsøg med almindelig rajgræs, der gennem mange år har været det foretrukne valg til danske malkekøer. Vi ved dog, at køerne kan æde mere Lucerne og yde mere mælk end forventet ud fra analyserne. Samme vurdering har mange landmænd og konsulenter gennem flere år haft vedrørende strandsvingel – uden det dog har været forsøgsmæssigt undersøgt under danske forhold. Dette er der nu ændret på, da der i 2014 er afsluttet et omfattende fodringsforsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter: ”Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse ved Betina A. Røjen og Niels Bastian Kr., VFL, Kvæg.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMEN-KløvergræsblandingForsøget undersøgte 4 af de mest anvendte kløvergræsblandingers effekt på køernes foderoptagelse og mælkeydelse.

Forsøget blev gennemført med grundlag i græsblandingerne:
– 35 (87% alm. rajgræs og 13% hvidkløver)
– 42 (60% alm. rajgræs, 23% hybridrajgræs, 9% hvidkløver og 8% rødkløver)
– 45 (45% rajsvingel, 37% alm. rajgræs, 11% rødkløver og 7% hvidkløver)
– GS Struktur (LINDS) (67,5% strandsvingel, 16,7% alm rajgræs, 9,6% hvidkløver, 3,8% rødkløver og 2,4% engsvingel)

Køerne i forsøget blev på skift fodret med hver af de 4 græsblandinger, så alle køer har været fodret på samme måde gennem forsøget.

Resultaterne viste:
1. Foderoptagelsen er højest på blanding 35 og Struktur
2. Foderudnyttelsen er ens for alle græsblandinger
3. Øget FK organisk stof giver øget mælkeydelse – undtagen Struktur, der ligger lavest i FK organisk stof, men højest i mælkeydelse
4. Øget rødkløverandel giver faldende mælkeydelse – Struktur ligger dog i top på ydelse med en rødkløverandel tæt på midten.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMEN-GræsblandingerDa resultaterne i fodringsforsøgene ikke alle ligger på en lige linje, er der opstået en akademisk diskussion om, hvorvidt forskellene skal forklares med, at rødkløver virker negativt i fodringen, eller om det er effekten af de forskellige græsarter, der gør forskellen.
Det der ikke står til diskussion er, at den højeste mælkeydelse er opnået med Struktur og græsblanding 35 – nu skal man så blot have fundet ud af hvorfor.

Barenbrug NutriFibre video

Yderligere informationer om strandsvingler fås ved at klikke på nedenstående links:
Nutrifibre brochure
Barolex produktblad

Græs, der giver mening og mængde

LINDSblog-Kvæg-græs-græsfrø-græstyper-frøblanding-græsblanding-slætmarker
Er der græs nok på markerne?

Foråret nærmer sig, og græsmarkerne skal vurderes.

Er der liv i græsset, hvilket vurderes når græsset er i vækst ved jordtemperatur på 4–6 grader C
• Første tegn er dannelse af nye hvide rødder, og næste tegn er grønne skud

Slætmarker er OK, når der er mindst 25 levende græs-/kløverplanter pr. løbende meter i sårækken

Afgræsningsmarker er OK, når der er mindst 40 levende græs- / kløverplanter pr. løbende meter i sårækken

For få planter jævnt over hele marken betyder at marken lægges om
• Nyt udlæg etableres i grønbyg/grønært eller evt. helsæd (sikrer højt markudbytte i udlægsåret)
• 1. års marker kan dog evt. genoprettes med tidlig oversåning

Planter mangler i områder af marken (højst 10 % af marken)
• 1. års marker oversås
• 2. års marker oversås ved små områder og lægges om ved større områder
• Ældre marker lægges om

Græsplanter mangler i stor stil, men der er kløverplanter nok
• Blandinger med hvidkløver lægges om
• Blandinger m. rødkløver: 1. og 2. års marker oversås med græsblanding, ældre marker lægges om

Oversåning af græsmarken.

Marken skal lægges om næste forår: vælg højt udbytte = Italiensk rajgræs eller Hybrid rajgræs

Marken skal ligge mindst et år mere: vælg noget, der ligner den oprindelige blanding

Kløverplanterne er OK: vælg en græsblanding uden kløver

Pleje af græsmarken
• Muldskud jævnes, en let strigling af vissent græs (pas på kløver), marken tromles (småsten væk)

Gødskning af græsmarkerne.

Græsmarker udlagt sidste efterår:
110 kg kvælstof pr. ha til kløvergræs, baseret på alm. rajgræs (bld. 22 og 35)
90 kg kvælstof pr. ha til kløvergræs, delvis er baseret på rajsvingel, (bld. 45 og 46)
Øget kvælstoftildeling til 1. slæt reducerer andelen af kløver voldsomt, især i rajsvingelblandinger.

Ældre græsmarker med en god bestand af kløver har en lavere effekt af N-tildeling: Prioriter kvælstoffet til marker med lav kløverandel.

Ved slæt bør udbytte og kvalitet være størst i de 2 første slæt: gødningsmængden bruges her.
• 1-2 N-gødskninger fra vækststart kræver, kløveren er godt etableret (mindst 40 pct. kløverplanter/en overfladedækning på over 50 pct. kløver i foråret).

Til slæt og derefter afgræsning: 130 til 150 kg N pr. ha ved første udbringning til 1. slæt og evt. 40 kg N pr. ha til afgræsning.

Ved afgræsning og staldfodring tilføres moderate, men lige store mængder, kvælstof ad gangen.

 

LINDSblog-Kvæg-græs-græsfrø-græstyper-frøblanding-græsblanding-foderværdi-fibre
Hvilken græsblanding er den bedste?

Valg af græsblanding

Køerne er græskunden, og valget af græsblanding bør foretages som en kombination af køernes behov samt markens muligheder. Høje udbytter er naturligvis altid et delmål.

Er majs hovedfoderet skal græsset lukke ernæringsmæssige huller og sikre en god sundhed. Her er de nye sorter af blødbladede strandsvingler en oplagt mulighed, da de giver meget høje udbytter af FEk og protein pr hektar, de har et lavt indhold af sukker og en middel fordøjelighed af organisk stof (mindre risiko for eftergæring i stakken og sur vom i stalden).

LINDSblog-Kvæg-græs-græsfrø-græstyper-frøblanding-græsblanding-strandsvingel

Er græsset hovedfoderet, vil græssets fordøjelighed få større betydning. Her er det alm. rajgræs, der er det mest sikre valg, da bl.a. rajsvingler og hybridrajgræsser, i forbindelse med strækning/skridning, går fra letfordøjelig til meget tungt fordøjelig i løbet af kort tid.

Udbyttemæssigt ligger alm. rajgræsser generelt lidt under strandsvingler, hybridrajgræsser og rajsvingler. Til gengæld er sikkerheden for en høj fordøjelighed og en rimelig protein % tilsvarende større.

Ser vi på sortsforsøgene i de danske Landsforsøg, er der store forskelle mellem udbytter og fordøjeligheder i de afprøvede alm. rajgræsser. Sorten Dunluce kom således ud med 13% FE og 11% protein mere pr hektar samt 3% bedre fordøjelighed af organisk stof end de dårligste sorter af godkendte alm. rajgræsser i samme forsøgsserie.

Hos LINDS har vi således i 2014 valgt at øge indholdet af Dunluce i alle blandinger i Barenbrug-sortimentet, samt at anvende Dunluce i LinoGræs sortimentet i blanding 22 og 35 samt Sydvestjyden.