Fodring af smågrise – fra fødsel til fravænning

Fodring af grise - smågrisefoder - foder til smågrise - fravænningsfoder til grise - foder til svin
Smågrise er sårbare – derfor er det vigtigt at de kommer godt fra start.

Fodring af grise – fra fødsel til fravænning

Små grise er sårbare og deres fremtidige produktionspotentiale afhænger i høj grad af, at de kommer godt fra start. Man kan bl.a. hjælpe sine grise til at blive mere robuste og have en bedre foderomsætning ved, at opstarte fodringen tidligt i grisens liv.

Arbejdsrutinerne omkring fodring af grise:

  • Start fodringen senest dag 14: Her begynder produktionen af fordøjelsesenzymer, og smågrisens mave kan nu ”trænes” til at omsætte andet end mælk. Smågrise der er vænnet til foder, allerede i farestalden, har en betydelig højere enzymproduktion ved fravænning og er dermed bedre til at omsætte foder.
  • Tildel små portioner frisk foder ca. 3 gange dagligt: Frisk foder har masser af nyhedsværdi for de nysgerrige smågrise, og det får deres ædelyst til at stige. Hvis det er muligt bør fodringstidspunkterne synkroniseres med soens, da pattegrise lærer ved at efterabe soen.
  • Tildel foderet på gulvet: Så har smågrisene let adgang til foderet. Sidenhen, når grisene er kommet godt i gang med at spise, kan man vælge at fodre i skål eller trug.
  • Undgå bratte foderskift: Grise er mere tilbøjelige til, at spise et velkendt foder. Et for lavt foderindtag ved fravænning, bremser modningen af tarmsystemet og kan beskadige tarmvæggen. Det øger risikoen for fravænningsdiarré betydeligt og kan betyde, at grisen får en lavere foderudnyttelse resten af livet.

 

Fodring af smågrise - Hvad fodrer man grise med? - Hvad fodrer man smågrise med?
Hvad bør smågrisefodret indeholde?
  • Brug foder af høj kvalitet: Der bør bruges foder, der indeholder letomsættelige råvarer som fiskemel, varmebehandlet korn og mælkeprodukter. Uomsat foder kan fungere som næring til sygdomsfremkaldende bakterier i grisens tarm, og det kan give diarré.
  • Undgå melfoder ved gulvfodring: Melfoder, der næsten skal slikkes op fra gulvet, giver en langt større risiko for, at grisene indtager gødningsrester og bakterier sammen med foderet.
  • Brug foder på müesli-form: Müesli og piller giver et højere foderindtag og så er det mere hygiejnisk i brug end melfoder. Müeslistrukturen har desuden den fordel, at det giver en lavere mave-pH, hvilket bidrager positivt til foderomsætningen og skaber en barriere mod sygdomsfremkaldende bakterier.
  • Gavnlige tilsætningsstoffer: Tilsætningsstoffer som fytase, xylanase, syre og probiotika, hjælper på foderudnyttelsen og forebygger sygdomme. Især benzoesyre har vist gavnlig effekt på smågrises sundhed, og kan reducere risikoen for fravænnings diarré og give højere tilvækst.

 

Fodring af grise - smågrisefoder - foder til smågrise - smågrisefravænningsfoder - foder til svin
LINDS har et godt udvalg af smågrisefoder

Hos LINDS har vi et udvalg af smågrisefoder af høj kvalitet, som kan dække de flestes behov. Hvis man ønsker at starte fodringen meget tidligt, og gøre grisene lidt tungere og mere robuste ved fravænning, kan vi tilbyde INITIATE 4. Det er en mælkepille der kan udfodres allerede fra dag 4 i farestalden. Ønsker man at starte fodringen omkring dag 10-12 anbefaler vi Progress. Det er et müeslifoder, der udover mælkeprodukter og letfordøjelige råvarer indeholder fytase, xylanase og benzoesyren VevoVitall. Triumph er et pelleteret foder der bruges når grisene er lidt større (ca. 12-14 dage før fravænning), og det er ligeledes fremstillet af råvarer i høj kvalitet og indeholder benzoesyren VevoVitall (kan bestilles med zink).

Jerntilskud, sprøjter og kanyler til grisene

Der skal jern til smågrisene! – Sprøjter du dine grise korrekt?

 

Jerntilskud til smågrisene
Jerntilskud til smågrisene

Jern

Jern har stor fysiologisk betydning og får smågrisene ikke jern nok, vil det have konsekvenser i form af lav tilvækst og øget dødelighed.
Grise fødes med et meget lille jerndepot og somælken er også relativ jernfattig. Så for at sikre optimal vækst og en god sundhedsstatus, er det nødvendigt, at smågrisene får et jerntilskud. Jerntilskuddet skal kunne dække smågrisenes behov, indtil de optager så meget foder, at behovet er dækket herigennem.

Der findes flere metoder til at indgive jern:
Injektion: Tildeles dag 3. Dosen indsprøjtes lige under huden.
– Fordel: Alle grise får den rette dosis jern. Mest pålidelige metode til at sikre smågrisenes jernniveau.
– Ulempe: Øget risiko for infektion og smittespredning.

Pasta: Tildeles på dag 1-3 alt efter hvilket præparat der bruges. Pastaen doseres bagerst på tungen.
– Fordel: Indeholder ofte andre gavnlige stoffer. Minimal infektionsrisiko.
–  Ulempe: Dosering lidt mere usikker end injektion. Lidt lavere jernniveau end ved injektion.

Drikkejern: Tildeles i drikkevandet fra dag 1.
– Fordel: Indeholder ofte andre gavnlige stoffer. Minimal infektionsrisiko. Ingen smerte og stress påvirkning.
– Ulempe: Indtag pr. gris meget usikker. Svært at sikre tilstrækkeligt højt jernniveau. Risiko for tilstoppede drikkenipler. Bør betragtes som supplement til injektion eller pasta.

Strøjern – BioFer: Tildeles på gulvet fra dag 1.
– Fordel: Indeholder ofte andre gavnlige stoffer. Minimal infektionsrisiko. Ingen smerte og stress påvirkning.
– Ulempe: Indtag pr gris meget usikker. Svært at sikre tilstrækkeligt højt jernniveau. Bør betragtes som supplement til injektion eller pasta.

Den mest sikre metode er injektion, men en korrekt og grundig tildeling af pasta kan også være fyldestgørende. Strø og drikkejern bør aldrig stå alene som jerntilskud, men kan være et godt supplement. Især sidst i dieperioden kan smågrisene have gavn af lidt ekstra jerntildeling. Uanset hvilken metode der foretrækkes, kan LINDS tilbyde jerntilskudsprodukter, der sikrer gode resultater.

 

Sprøjter, Kanyler, Injektion, Grise, Smågrise, Svin
Sprøjt dine grise korrekt

Sprøjter og kanyler

Når det er nødvendigt, at behandle grise via injektion/sprøjte er det vigtigt, at medicinen bliver placeret korrekt, hvis behandlingen skal virke optimalt.
I praksis er der to metoder til medicinplaceringer som landmænd lovligt må foretage selv: Indsprøjtning lige under huden, også kaldet subkutant (s.c.), eller indsprøjtning i musklen, også kaldet intramuskulært (i.m.). Ofte tildeles jern og vitaminer s.c. mens antibiotikabehandling tildeles i.m. For vacciner er det forskelligt hvilken metode, der skal benyttes. Generelt bør indlægssedlen altid tjekkes, da anbefalingerne for de enkelte produkter kan variere.

Sprøjter, Kanyler, Injektion, Grise, Smågrise
Tildeling af jern, vitaminer og antibiotika til grise, pattegrise, slagtesvin, smågrise

Værktøjet skal være i orden

Uanset hvad grunden er til, at grisene skal sprøjtes, så er det vigtigt, at værktøjet er i orden. Bruges den samme kanyle flere gange, stiger risikoen for sygdomsspredning, infektioner og vævsskader forårsaget af sløve eller ligefrem knækkede kanyler. Så husk, at skifte kanyle ofte, og en bøjet kanyle må ALDRIG genbruges. En kanyle bør som minimum skiftes, når den har været brugt til: 1 kuld pattegrise, 15 smågrise/slagtesvin eller 2 søer/orner. Hos LINDS fører vi et bredt sortiment af kvalitetssprøjter og kanyler, der kan benyttes i svineproduktionen.

Elektrolytblanding, diarré og navlebrok

Elektrolytblandinger, en god praksis ved diarré

Kroppens funktioner er til dels baseret på en velafbalanceret mængde elektrolytter fordelt i væske og væv. Kommer der ubalance eller underskud i elektrolytfordelingen, kan det have negative konsekvenser for bl.a. nerve og muskelfunktionerne, blod pH og væskebalancen, hvilket kan medføre mistrivsel og død.

Blandt grise er det oftest dehydrering, der er skyld i ubalance i elektrolytfordelingen. En hyppig årsag til dehydrering er diarré, men der er risiko ved alle sygdomme, hvor grisen ikke får indtaget nok væske. Når der er risiko for dehydrering, kan det være en god investering, at hjælpe grisene på vej ved at tilsætte en elektrolytblanding til vandet.

Elektrolytter til opblanding i vand bør være sammensat, så de er isotoniske. Dette betyder, at ved korrekt opblanding, svarer elektrolytsammensætning til den, der findes i kroppens væsker, og der er ikke behov for at trække yderligere vand ud af kroppen til at indstille elektrolytbalancen. Derved undgås yderligere udsving i væskebalancen og færre elektrolytter bliver udskilt fra kroppens væskepulje. Grisen vil derfor ikke blive nær så svag og udsat, som hvis den kun fik tildelt rent drikkevand som erstatning for den mistede væske. Desuden er grise mere tilbøjelige til at drikke elektrolytblandinger end rent vand, da de har en sød tillokkende smag.

Hydroliin-kalve-smågrise-stabiliserer-væske-og-saltbalance-smågrisefoder-LINDS
Diætetisk smågrisefoder – også til kalve

En meget brugervenlig elektrolytblanding er Hydroliin tabs. Her er den afstemte elektrolytblanding presset i brusetabletter, og pakket i foliepakninger med 2 i hver, lige til at have i lommen. Så er det hurtig og nemt at tildele en tablet i en liter lunkent vand, så snart der er tegn på dehydrering i en griseflok. Derudover indeholder Hydroliin tabs probiotika i form af en mælkesyrebakteriestamme, der hjælper med at genopbygge en sund tarmflora efter et diarré udbrud.

Navlebrok, hvad kan der gøres?

Navlebrok er et irriterende problem at slås med. Det er især ærgerligt, når en ellers sund og trivelig gris skal aflives, fordi navlebrokken er blevet for stor til, at grisen er transportegnet. Navlebrok kommer af en for åben navlering, der tillader tarme og væske at trænge ud i bughulen, hvilket kan ses som en pose under grisens mave. Det er endnu ikke klarlagt, hvad der er årsag til denne lidelse, men infektion i navlen kan være en stor risikofaktor. Når brokken først er stor, er operation den eneste godkendte virksomme behandling, hvilket så godt som aldrig er økonomisk rentabelt. Har man derfor over 1% grise med navlebrok bør man forebygge og de gængse råd lyder på:

  • Oprethold god hygiejne i farestien: Vask, desinficer og udtør!
  • Undgå at der ligger møg bag soen under faringen.
  • Brug kun helt fine udtørringsmidler som strøelse til navlerne er helet helt op. Undgå halm, høvlspåner eller anden strøelse der kan være grosted for bakterier og irritere grisenes navler.
  • Klip navlestrengen så den max er 2-3 cm lang.
  • Desinficer alle grisenes navler så kort tid efter faring som muligt (f.eks. med jodopax).
  • Ved over 2% tilfælde af navlebrok, behandles alle grisene med egnet antibiotikum på dag 1.

Hos LINDS har vi god erfaring med at bruge tørstrømidlet Acti Neos til at forebygge navlebrok. Acti Neos har en absorberingsevne på 150%, og den har en bakteriehæmmende effekt. Den bruges i smågrisehulerne og under faringen kan der med fordel lægges en tyk stribe, på begge sider af soen (brug ca. ½ kg). Derved bliver grisene pudret, når de går til yveret, hvorved de tørrer hurtigere, og smittetrykket i deres nærmiljø sænkes. Acti Neos er desuden hudplejende, hvilket er en stor fordel, da huden på pattegrisene og soens yver er meget sart og udsat for stor belastning.

Skrevet af Lea Lieder, Cand. agro., november 2013.

Til kamp mod diarré med yoghurt

Til kamp mod diarré med yoghurt

Diarré blandt grise er et udbredt fænomen i Danmark, og det kan være ganske bekosteligt for de enkelte besætninger. Der skal bruges penge og tid på behandling, samtidig med at der er forhøjet dødelighed, og det kan ødelægge tarmsystemet med ringere foderudnyttelse til følge. Dertil kommer den store fokus på antibiotikaforbrug i svinebesætninger samt risikoen for at ryge i ”gult kort ordningen”, hvis der skal bruges antibiotika til at opdæmme problemet. Der er altså mange argumenter for at optimere i sin smågriseproduktion for at undgå diarré.

Yoghurt som problemløser

Det er selvfølgelig vigtigt, at de fysiske forhold for grisene er optimale. Det betyder at grisenes omgivelser skal være tørre og rene, og temperaturen skal være korrekt indstillet. Derudover er det afgørende at alle spædgrise får nok råmælk, og derfor bør man have ekstra fokus på gylte og søer, der lider af farefeber. Disse grupper har ofte en utilstrækkelig råmælksproduktion og for få beskyttende immunstoffer i mælken. Her kan det være en god idé konsekvent at tildele yoghurt, for at forebygge diarré. Et syrnet mælkeprodukt som yoghurt virker på flere planer:

  • Yoghurt medvirker til dannelse af organiske syrer og sænker derved pH værdien i mave og tarmkanal hos grisen. Dette giver dårligere livsbetingelser for sygdomsfremkaldende bakterier, mens de gode mælkesyrebakterier tilgodeses. Organiske syrer er desuden kendt for at hæve grises sundhed og foderudnyttelse.
  • Yoghurt indeholder laktose, hvilket er en optimal energikilde til unge grise, og kan give skrantende grise et ”boost”. Samtidig fungerer laktose som et prebiotika, da det er næring til de gode mælkesyrebakterier, vi ønsker i grisens tarmsystem.
  • Yoghurt indeholder ofte gavnlige bakteriekulturer, der hjælper med at opbygge et sundt tarmmiljø og optager pladsen for, og dermed udkonkurrerer, sygdomsfremkaldende bakterier.
YoghurLac yoghurt agro grise svin landbrug smågrise diarré laktose mælkesyrebakterier mave tarmkanal bakteriekultur
YoghurLac til bekæmpelse af diarré

Det er dog ikke helt lige meget, hvilket yoghurt produkt man vælger at bruge. Det skal indeholde meget laktose, bygge på en god og anerkendt bakteriekultur og have en lav pH værdi for at være effektivt. Alle disse kriterier opfylder Yoghurlac fra LINDS AS. YoghurLac indeholder hele 21,5 % laktose, har høj surhedsgrad uden det går ud over smagen, og indeholder ekstra organisk syre, citronsyre, som i sig selv kan reducere smågrisedødelighed. Yderligere har den bakteriekultur (Enterococcus faecium) der er tilsat YoghurLac en beviselig forebyggende effekt på udbrud af diarré. Så hvis man ønsker at nedbringe diarré tilfælde i sin besætning, kan tildeling af yoghurt være en del af løsningen.

Skrevet af Lea Lieder, Cand. agro., oktober 2013.