Elektrolytblanding, diarré og navlebrok

Elektrolytblandinger, en god praksis ved diarré

Kroppens funktioner er til dels baseret på en velafbalanceret mængde elektrolytter fordelt i væske og væv. Kommer der ubalance eller underskud i elektrolytfordelingen, kan det have negative konsekvenser for bl.a. nerve og muskelfunktionerne, blod pH og væskebalancen, hvilket kan medføre mistrivsel og død.

Blandt grise er det oftest dehydrering, der er skyld i ubalance i elektrolytfordelingen. En hyppig årsag til dehydrering er diarré, men der er risiko ved alle sygdomme, hvor grisen ikke får indtaget nok væske. Når der er risiko for dehydrering, kan det være en god investering, at hjælpe grisene på vej ved at tilsætte en elektrolytblanding til vandet.

Elektrolytter til opblanding i vand bør være sammensat, så de er isotoniske. Dette betyder, at ved korrekt opblanding, svarer elektrolytsammensætning til den, der findes i kroppens væsker, og der er ikke behov for at trække yderligere vand ud af kroppen til at indstille elektrolytbalancen. Derved undgås yderligere udsving i væskebalancen og færre elektrolytter bliver udskilt fra kroppens væskepulje. Grisen vil derfor ikke blive nær så svag og udsat, som hvis den kun fik tildelt rent drikkevand som erstatning for den mistede væske. Desuden er grise mere tilbøjelige til at drikke elektrolytblandinger end rent vand, da de har en sød tillokkende smag.

Hydroliin-kalve-smågrise-stabiliserer-væske-og-saltbalance-smågrisefoder-LINDS
Diætetisk smågrisefoder – også til kalve

En meget brugervenlig elektrolytblanding er Hydroliin tabs. Her er den afstemte elektrolytblanding presset i brusetabletter, og pakket i foliepakninger med 2 i hver, lige til at have i lommen. Så er det hurtig og nemt at tildele en tablet i en liter lunkent vand, så snart der er tegn på dehydrering i en griseflok. Derudover indeholder Hydroliin tabs probiotika i form af en mælkesyrebakteriestamme, der hjælper med at genopbygge en sund tarmflora efter et diarré udbrud.

Navlebrok, hvad kan der gøres?

Navlebrok er et irriterende problem at slås med. Det er især ærgerligt, når en ellers sund og trivelig gris skal aflives, fordi navlebrokken er blevet for stor til, at grisen er transportegnet. Navlebrok kommer af en for åben navlering, der tillader tarme og væske at trænge ud i bughulen, hvilket kan ses som en pose under grisens mave. Det er endnu ikke klarlagt, hvad der er årsag til denne lidelse, men infektion i navlen kan være en stor risikofaktor. Når brokken først er stor, er operation den eneste godkendte virksomme behandling, hvilket så godt som aldrig er økonomisk rentabelt. Har man derfor over 1% grise med navlebrok bør man forebygge og de gængse råd lyder på:

  • Oprethold god hygiejne i farestien: Vask, desinficer og udtør!
  • Undgå at der ligger møg bag soen under faringen.
  • Brug kun helt fine udtørringsmidler som strøelse til navlerne er helet helt op. Undgå halm, høvlspåner eller anden strøelse der kan være grosted for bakterier og irritere grisenes navler.
  • Klip navlestrengen så den max er 2-3 cm lang.
  • Desinficer alle grisenes navler så kort tid efter faring som muligt (f.eks. med jodopax).
  • Ved over 2% tilfælde af navlebrok, behandles alle grisene med egnet antibiotikum på dag 1.

Hos LINDS har vi god erfaring med at bruge tørstrømidlet Acti Neos til at forebygge navlebrok. Acti Neos har en absorberingsevne på 150%, og den har en bakteriehæmmende effekt. Den bruges i smågrisehulerne og under faringen kan der med fordel lægges en tyk stribe, på begge sider af soen (brug ca. ½ kg). Derved bliver grisene pudret, når de går til yveret, hvorved de tørrer hurtigere, og smittetrykket i deres nærmiljø sænkes. Acti Neos er desuden hudplejende, hvilket er en stor fordel, da huden på pattegrisene og soens yver er meget sart og udsat for stor belastning.

Skrevet af Lea Lieder, Cand. agro., november 2013.