Jerntilskud, sprøjter og kanyler til grisene

Der skal jern til smågrisene! – Sprøjter du dine grise korrekt?

 

Jerntilskud til smågrisene
Jerntilskud til smågrisene

Jern

Jern har stor fysiologisk betydning og får smågrisene ikke jern nok, vil det have konsekvenser i form af lav tilvækst og øget dødelighed.
Grise fødes med et meget lille jerndepot og somælken er også relativ jernfattig. Så for at sikre optimal vækst og en god sundhedsstatus, er det nødvendigt, at smågrisene får et jerntilskud. Jerntilskuddet skal kunne dække smågrisenes behov, indtil de optager så meget foder, at behovet er dækket herigennem.

Der findes flere metoder til at indgive jern:
Injektion: Tildeles dag 3. Dosen indsprøjtes lige under huden.
– Fordel: Alle grise får den rette dosis jern. Mest pålidelige metode til at sikre smågrisenes jernniveau.
– Ulempe: Øget risiko for infektion og smittespredning.

Pasta: Tildeles på dag 1-3 alt efter hvilket præparat der bruges. Pastaen doseres bagerst på tungen.
– Fordel: Indeholder ofte andre gavnlige stoffer. Minimal infektionsrisiko.
–  Ulempe: Dosering lidt mere usikker end injektion. Lidt lavere jernniveau end ved injektion.

Drikkejern: Tildeles i drikkevandet fra dag 1.
– Fordel: Indeholder ofte andre gavnlige stoffer. Minimal infektionsrisiko. Ingen smerte og stress påvirkning.
– Ulempe: Indtag pr. gris meget usikker. Svært at sikre tilstrækkeligt højt jernniveau. Risiko for tilstoppede drikkenipler. Bør betragtes som supplement til injektion eller pasta.

Strøjern – BioFer: Tildeles på gulvet fra dag 1.
– Fordel: Indeholder ofte andre gavnlige stoffer. Minimal infektionsrisiko. Ingen smerte og stress påvirkning.
– Ulempe: Indtag pr gris meget usikker. Svært at sikre tilstrækkeligt højt jernniveau. Bør betragtes som supplement til injektion eller pasta.

Den mest sikre metode er injektion, men en korrekt og grundig tildeling af pasta kan også være fyldestgørende. Strø og drikkejern bør aldrig stå alene som jerntilskud, men kan være et godt supplement. Især sidst i dieperioden kan smågrisene have gavn af lidt ekstra jerntildeling. Uanset hvilken metode der foretrækkes, kan LINDS tilbyde jerntilskudsprodukter, der sikrer gode resultater.

 

Sprøjter, Kanyler, Injektion, Grise, Smågrise, Svin
Sprøjt dine grise korrekt

Sprøjter og kanyler

Når det er nødvendigt, at behandle grise via injektion/sprøjte er det vigtigt, at medicinen bliver placeret korrekt, hvis behandlingen skal virke optimalt.
I praksis er der to metoder til medicinplaceringer som landmænd lovligt må foretage selv: Indsprøjtning lige under huden, også kaldet subkutant (s.c.), eller indsprøjtning i musklen, også kaldet intramuskulært (i.m.). Ofte tildeles jern og vitaminer s.c. mens antibiotikabehandling tildeles i.m. For vacciner er det forskelligt hvilken metode, der skal benyttes. Generelt bør indlægssedlen altid tjekkes, da anbefalingerne for de enkelte produkter kan variere.

Sprøjter, Kanyler, Injektion, Grise, Smågrise
Tildeling af jern, vitaminer og antibiotika til grise, pattegrise, slagtesvin, smågrise

Værktøjet skal være i orden

Uanset hvad grunden er til, at grisene skal sprøjtes, så er det vigtigt, at værktøjet er i orden. Bruges den samme kanyle flere gange, stiger risikoen for sygdomsspredning, infektioner og vævsskader forårsaget af sløve eller ligefrem knækkede kanyler. Så husk, at skifte kanyle ofte, og en bøjet kanyle må ALDRIG genbruges. En kanyle bør som minimum skiftes, når den har været brugt til: 1 kuld pattegrise, 15 smågrise/slagtesvin eller 2 søer/orner. Hos LINDS fører vi et bredt sortiment af kvalitetssprøjter og kanyler, der kan benyttes i svineproduktionen.