Græs er guld – når tingene passer sammen

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMENEn mere alsidig fodring giver normalt en mere robust fodring. Dette gælder også ved valget af hjemmeavlet foder, da de grønne fodermidler (f.eks. græsensilage) indeholder næringsstoffer i andre koncentrationer end de gule fodermidler (f.eks. majsensilage).

Samtidig vil valget af forskellige afgrøder også sikre en mere ensartet avl fra år til år – både med hensyn til udbytte og kvalitet. Eksempelvis var 2012 et elendigt majsår på grund af den kølige og våde sommer, der til gengæld gjorde det til et rigtig godt græsår.
Når man også tager højde for forfrugtsværdien af græs i sædskiftet, vil græs være interessant for de fleste, selvom dyrkning af majsensilage normalt anses for at være mere effektivt – når tingene går som planlagt.
En græsmark kan ligge i 5 år, hvis man har valgt den rigtige blanding og passer godt på den. Klimaet, såvel som kvægbruget, er dog under stadig forandring. Længere perioder med enten regn eller tørke stiller krav om øget fleksibilitet i slæt tidspunktet, samt en forbedret tørketolerance. Vintrene 2010-2012 mindede os om, at græssernes evne til overvintring også er en vigtig faktor.

Nye tider kræver forædling af græsarter
Blødbladede strandsvingler er en forædlet udgave af de gammelkendte strandsvingler, der er kendt for deres høje udbytter i både FE og protein, deres høje tørkeresistens, deres gode overvintringsevne og deres evne til også at tåle oversvømmelse/fugtig jord. Argumentet mod de gamle typer af strandsvingel har således stort set begrænset sig til deres, på papiret, forholdsvis lave fordøjelighed. I nedenstående tabel fremgår udbytte og fordøjelighed af de strandsvingler, der har været med i de danske landsforsøg. Som det fremgår, ligger fordøjeligheden i de moderne/forædlede typer af strandsvingler, som Barolex og Swaj, rigtig pænt på såvel udbytte som fordøjelighed.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMEN-StrandsvingelHvad siger køerne?
Græsanalyser er baseret på fodringsforsøg med almindelig rajgræs, der gennem mange år har været det foretrukne valg til danske malkekøer. Vi ved dog, at køerne kan æde mere Lucerne og yde mere mælk end forventet ud fra analyserne. Samme vurdering har mange landmænd og konsulenter gennem flere år haft vedrørende strandsvingel – uden det dog har været forsøgsmæssigt undersøgt under danske forhold. Dette er der nu ændret på, da der i 2014 er afsluttet et omfattende fodringsforsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter: ”Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse ved Betina A. Røjen og Niels Bastian Kr., VFL, Kvæg.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMEN-KløvergræsblandingForsøget undersøgte 4 af de mest anvendte kløvergræsblandingers effekt på køernes foderoptagelse og mælkeydelse.

Forsøget blev gennemført med grundlag i græsblandingerne:
– 35 (87% alm. rajgræs og 13% hvidkløver)
– 42 (60% alm. rajgræs, 23% hybridrajgræs, 9% hvidkløver og 8% rødkløver)
– 45 (45% rajsvingel, 37% alm. rajgræs, 11% rødkløver og 7% hvidkløver)
– GS Struktur (LINDS) (67,5% strandsvingel, 16,7% alm rajgræs, 9,6% hvidkløver, 3,8% rødkløver og 2,4% engsvingel)

Køerne i forsøget blev på skift fodret med hver af de 4 græsblandinger, så alle køer har været fodret på samme måde gennem forsøget.

Resultaterne viste:
1. Foderoptagelsen er højest på blanding 35 og Struktur
2. Foderudnyttelsen er ens for alle græsblandinger
3. Øget FK organisk stof giver øget mælkeydelse – undtagen Struktur, der ligger lavest i FK organisk stof, men højest i mælkeydelse
4. Øget rødkløverandel giver faldende mælkeydelse – Struktur ligger dog i top på ydelse med en rødkløverandel tæt på midten.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-GRÆS-ER-GULD-NÅR-TINGENE-PASSER-SAMMEN-GræsblandingerDa resultaterne i fodringsforsøgene ikke alle ligger på en lige linje, er der opstået en akademisk diskussion om, hvorvidt forskellene skal forklares med, at rødkløver virker negativt i fodringen, eller om det er effekten af de forskellige græsarter, der gør forskellen.
Det der ikke står til diskussion er, at den højeste mælkeydelse er opnået med Struktur og græsblanding 35 – nu skal man så blot have fundet ud af hvorfor.

Barenbrug NutriFibre video

Yderligere informationer om strandsvingler fås ved at klikke på nedenstående links:
Nutrifibre brochure
Barolex produktblad

Efteråret i græs- og majsmarken

Vejret har ind til videre været perfekt med hensyn til en tidlig høst af kornafgrøder.
Dette giver mulighed for en tidlig og god etablering af en ny græsmark i efteråret.
Alle græsblandinger giver et højere udbytte i det efterfølgende år, jo tidligere de sås.
– Blandinger med strandsvingler bør normalt sås senest 15. august.
– Blandinger med hvidkløver bør normalt sås senest 31. august.

Etablering af en ny græsmark i sensommeren / efteråret
– Græs sås i ren bestand i første halvdel af august med ca. 30 kg pr ha.
> For at minimere udtørring af jorden, sås græsset hurtigst muligt efter høst.
– Ved såning ultimo august anbefales dæksæd i form af 30-40 kg vinterhvede.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-Efteråret-i-græsmarken-og-majsmarken
Alle græsblandinger giver et højere udbytte i det efterfølgende år, jo tidligere de sås.

Huller i græsmarken bør lappes i sensommeren / efteråret

Tørke og stankelben har givet huller i mange nye udlægsmarker.
Med gode middel temperaturer i sensommeren og en forholdsvis åben bund i udlægget er sensommeren et rigtig godt tidspunkt at lappe huller i græsmarkerne. Jordtemperaturen er forholdsvis høj, hvilket sammen med efterårets fugt og sollys gør dette til den mest sikre årstid med hensyn til at få en hurtig og god fremspiring af græsfrøene.

Venter man med at lappe hullerne til foråret, er der en øget risiko for, at ukrudtet har fået etableret sig så godt, at de kan udkonkurrere de spæde græsplanter, eller at den skrappe forårssol svider de spæde græsplanter.

Vinterklargøring af græsmarken
– Sidste slæt tages medio oktober
> Afpudsning i november kombineret med frost øger risikoen for udvintring.
– I sidste slæt hæves stubhøjden med 1 cm
> Alm rajgræsser = 8-9 cm
> Øvrige = 9-10 cm

Majsen står rigtig godt de fleste steder, og forventes derfor at kunne høstes tidligere end normalt og med pæne udbytter og en god fordøjelighed.

Majshelsæd bør høstes ved 30-33 % tørstof, hvilket er nået, når man netop ikke mere kan presse saft af midt-kernerne i kolben. I våd majs vil saften trække sukker med sig ned i stakkens nederste lag, hvilket vil give en alkoholforgæring, der bl.a. er negativ for koens ædelyst. Op til høst vil tørstofindholdet typisk stige med 2-2,5 % pr. uge, hvorimod høst i vådt vejr vil få tørstofindholdet til at falde med op til 4 %.

Da majsstængler bl.a. transporterer vand op i planten, vil der altid være en lavere tørstof% i den nederste del af stænglen, hvorfor man kan øge tørstof% i ensilagen ved at sætte en højere stub. Ved at sætte 40 cm stubhøjde fremfor 20 cm ved høst opnår man:
– Tørstof% øges med 1,3 %
– Fordøjelighed øges med 0,15 MJ pr kg ts
– Indholdet af NDF reduceres med 1,5 %
– Udbyttet falder med ca. 300 FE pr ha.

Høst efter midten af oktober giver et fald i foderkvaliteten, ligesom majsen bør høstes når middel døgntemperatur kommer under 10 grader, da åndingstabet (energibehovet til vedligehold i planten) her overstiger produktionen og derfor medfører et udbyttetab.

Efter hård frost (minus 4 grader eller mere) har planten taget varig skade og skal høstes snarest muligt pga. øget risiko for væltning, svampevækst og tab af kolber.

Har man store grovfoderbeholdninger kan man overveje at øge ensilagens fordøjelighed ved at sætte en højere stub eller evt. høste en del af majsen som kolbemajs. Kolbemajs høstes typisk 3 uger senere end helsæd i samme sort og består af spindel, kerner og svøbblade. Udbyttet ligger typisk på 80-85 % af helsæd og høstes, når man kan se den sorte plet i de midterste kerner i kolben (ca. 55 % tørstof i ensilagen).

Foderværdien af kolbemajs ligger på niveau med byg og hvede og skal derfor bruges som erstatning for korn i fodringen – ikke som erstatning for helsæd.
De flest helsædssorter kan høstes som kolbemajs. Man bør dog udvælge de sorter, der forventes klar til høst i midten af oktober og har en god standfasthed samt en høj stivelses%.

Hold kvægstalden ren for at undgå smittespredelse og få høj trivsel

Et højt hygiejneniveau er vigtigt for at opnå optimale smittebeskyttelses- og produktionsbetingelser. Gødningsrester indeholder mange bakterier og bare 10 gram inficeret gødning er nok til at overføre smitte. Jo mindre smittepres, desto færre ressourcer skal dyrene bruge på at bekæmpe infektioner og de kan i stedet bruge energien på produktion. Selv i stalde hvor dyrene på ingen måde mistrives, kan man opleve en højere tilvækst/produktion, hvis man får hygiejnen helt i top.

Det er ikke nok, at nøjes med at skrabe/feje stalden, og lade pladsen stå tom et par dage. Der skal en grundigere rengøring til, hvis smittetrykket skal sænkes. Nedvaskningen af stalden bør foregå i denne rækkefølge: Gulv -> vægge -> inventar -> vandkopper/ventiler -> foder og vandrør -> ventilation -> loft -> slut af med at vaske gulvet igen, nu ved lavt tryk, så skidtet ikke sprøjter op.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-Undgå-smittespredelse
En god hygiejne i kvægstalden er vigtigt for at opnå optimale smittebeskyttelses- og produktionsbetingelser.

Det er nemmere og hurtigere at vaske med varmt vand, så længe vandtemperaturen ikke overstiger 50ºC. Er vandet varmere, brænder protein og skidt fast og danner en belægning der er meget svær at fjerne igen. Stalden bør altid være tømt for dyr under rengøringen, da vandpartikler fra højtryksrenser flyver rundt i luften og kan overføre smitte. Er det ikke muligt, bør området der ønskes rengjort, afskærmes og et lavere vandtryk benyttes. En optimal vaskeproces indeholder følgende punkter:

  • Mekanisk rengøring: Fjern så meget gødning og skidt som muligt ved at skrabe og feje.
  • Iblødsætning: Luk ventilationen og overskyl med vand ved lavt tryk. Sørg for at alle overflader bliver gennemfugtede og lad det stå og trække til skidtet løsner sig.
  • Grovvask: Brug vand og middelhøjt til højt tryk. Grovvasken skal fjerne alt skidt der er synligt for det blotte øje. Følg den tidligere nævnte rækkefølge for nedvaskning.
  • Udlægning af sæbe: For at opløse fedt og proteinbelægningerne bør der altid benyttes et basisk/alkalisk produkt som Foam 32 T, Nortra Alka 40 eller lignende. Der må ikke udlægges sæbe på større arealer end, at finvasken kan gennemføres inden sæben tørre ind.
  • Finvask: vask med vand og højt tryk. Det er vigtigt at al sæbe og rester af skidt fjernes for, at den efterfølgende desinficering skal virke optimalt. Følg den tidligere nævnte rækkefølge for nedvaskning.
  • Kort udtørring: Stalden skal stadig være fugtig men ikke dryppende med vand når desinficeringen påbegyndes. For meget vand på overfladerne vil fortynde desinficeringsproduktet og mindske virkningen.
  • Desinficering: Følg brugsanvisningen for det valgte middel og sørg for at være omhyggeligt med at fordele midlet på alle flader. Der bør vælges midler der ikke er alt for følsomme overfor rester af organisk materiale, samt virker hurtigt og ved lave temperaturer. Det kan for eksempel være oxiderende midler som Desinfekt O og Virkon S eller midler med glutaraldehyd som Desinfekt Glutar Active.

Total udtørring: Fuld ventilation og eventuelt varmetilsætning ved lave udetemperaturer. Udtørring er i sig selv med til at hæmme bakterievækst, og den er nødvendig hvis dyrene ikke skal spilde energi på at opvarme stalden.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-Undgå-smittespredelse-Få-høj-trivsel
Det er nemmere og hurtigere at vaske med varmt vand, så længe vandtemperaturen ikke overstiger 50ºC. Er vandet varmere, brænder protein og skidt fast og danner en belægning der er meget svær at fjerne igen.

Inden der atter indsættes dyr, skal vand- og fodersystemer gennemgås for beskidt vaskevand og gamle foderrester. Vandsystemet kan eventuelt renses med et oxiderende middel som Oxivit Aktiv Plus. Husk altid at bruge egnede værnemidler under staldvasken og ved håndtering af kemikalierne. Du kan finde et bredt udvalg af produkter til staldrengøring og værnemidler hos LINDS.

Fluer skaber uro – i både stald og stuehus

Kvæg-Svin-Grise-Fluer-Fluebekæmpelse-Bekæmp-fluer-Gyllefluer-Rovfluer-Miljøfluer-landbrug-LINDS
Der er flere måder at bekæmpe fluer på: mekanisk, biologisk og kemisk.

Når temperaturen kommer op på 15º C, kommer der gang i fluerne. Jo varmere det bliver, jo hurtigere vil fluerne opformere sig. Derfor er en tidlig indsats mod fluerne vigtig, hvis man ønsker at begrænse flueplagen, og samtidig godt vil spare lidt på indsatsen og omkostningerne.

Indsatsen mod fluerne er vigtig. Både dyr og mennesker stresses af de irriterende fluer, hvilket betyder lavere velfærd og nedsat produktion. Desuden er fluer mestre i at overføre sygdomme, da de kommer alle steder. Det er således ikke uden grund, at der kommer klager fra såvel stuehuset som naboerne, når fluerne ikke bliver der, hvor de er udklækket.

 

Kvæg-Svin-Grise-Fluegift-Bekæmp-fluer-Gyllefluer-Rovfluer-Miljøfluer-landbrug-LINDS
Fluer kan være til gene i både stald og stuehus.

Generelt vil der klækkes fluer, hvor der er gødning – især langs med kanterne, hvor gødningen bliver liggende og let bliver lidt tør. Således skaber enhver form for strøelse/dybstrøelse et paradis for fluerne. De fluer, man ser, er desværre kun toppen af isbjerget: Når vi ser 20 voksne fluer, vil der være 80 nye fluer undervejs i form af æg, larver og pupper.

Afhængig af flueplagens omfang og bygningernes udformning kan fluerne bekæmpes på flere forskellige måder. Mest effektivt er det dog, når man kombinerer jagten på de voksne fluer med jagten på deres larver.

 

Sådan bekæmper du voksne fluer

Mekanisk fluebekæmpelse af voksne fluer (fluefangere med lim, fluesmækker, lysfælder med UV-lys)
Fluefanger
Fluestop
Fluestrimler gammeldaws
Fly-roll
Flystop
Snip flueplader

Kemisk fluebekæmpelse af voksne fluer
Forstøvningsmidler – her og nu effekt. Risiko for indånding og resistens.
AquaPy – tågesprøjtning også ULV
Stald Chok – klar til brug aerosol

Smøremidler – langtidsholdbar (op til 1 måned). Duften tiltrækker ikke stikfluer
Agita 10 WG – opløses i vand før påsmøring på fluernes foretrukne opholdssted
RTU Xtra og RTU Proff – sprøjtes på hårde og rengjorte flader

Øremærker og Pour on – hældes på/sættes fast på dyret. Giften bindes i hårlaget
Auriplak, Flectron Extra – isæt øremærker 2 døgn før udbinding, effekt op til 5 måneder
Flusa Extra, Tectonik – hældes hen over ryggen, effekt op til 1 måned.

 

Sådan bekæmper du fluelarver

Mekanisk bekæmpelse af fluelarver (hyppig udmugning)

Biologisk bekæmpelse af fluelarver
Rovfluer i spaltestalde – ophænges i svinestalde eller hældes i oprørt gylle ved køer og mink
Snyltehvepse i dybstrøelse – drysses ud i dybstrøelsens fugtige randzone

Kemisk bekæmpelse af fluelarver
Larvemidler, der hindrer larverne i at udvikle sig til voksne fluer
Neporex WSG 2 – vand/sprøjt/drys ud på fluens ynglesteder

En effektiv fluebekæmpelse er altså ikke klaret med et ordentligt pust Staldchok – det tager godt nok pusten fra de voksne fluer, men pupper, larver og æg vil være upåvirket, og vil efter kort tid gå på vingerne.

Den største, hurtigste og i sidste ende billigste effekt opnås, hvis man kombinerer rettidig omhu (start indsatsen, når du ser de første fluer) med en kombination af mulighederne for at bekæmpe såvel de voksne fluer som deres afkom: Udmugning + sprøjte- /smøre- /pour on midler + Neporex / rovfluer / snyltehvepse. Så skal du nok blive populær – i både stald og stuehus.

Græs, der giver mening og mængde

LINDSblog-Kvæg-græs-græsfrø-græstyper-frøblanding-græsblanding-slætmarker
Er der græs nok på markerne?

Foråret nærmer sig, og græsmarkerne skal vurderes.

Er der liv i græsset, hvilket vurderes når græsset er i vækst ved jordtemperatur på 4–6 grader C
• Første tegn er dannelse af nye hvide rødder, og næste tegn er grønne skud

Slætmarker er OK, når der er mindst 25 levende græs-/kløverplanter pr. løbende meter i sårækken

Afgræsningsmarker er OK, når der er mindst 40 levende græs- / kløverplanter pr. løbende meter i sårækken

For få planter jævnt over hele marken betyder at marken lægges om
• Nyt udlæg etableres i grønbyg/grønært eller evt. helsæd (sikrer højt markudbytte i udlægsåret)
• 1. års marker kan dog evt. genoprettes med tidlig oversåning

Planter mangler i områder af marken (højst 10 % af marken)
• 1. års marker oversås
• 2. års marker oversås ved små områder og lægges om ved større områder
• Ældre marker lægges om

Græsplanter mangler i stor stil, men der er kløverplanter nok
• Blandinger med hvidkløver lægges om
• Blandinger m. rødkløver: 1. og 2. års marker oversås med græsblanding, ældre marker lægges om

Oversåning af græsmarken.

Marken skal lægges om næste forår: vælg højt udbytte = Italiensk rajgræs eller Hybrid rajgræs

Marken skal ligge mindst et år mere: vælg noget, der ligner den oprindelige blanding

Kløverplanterne er OK: vælg en græsblanding uden kløver

Pleje af græsmarken
• Muldskud jævnes, en let strigling af vissent græs (pas på kløver), marken tromles (småsten væk)

Gødskning af græsmarkerne.

Græsmarker udlagt sidste efterår:
110 kg kvælstof pr. ha til kløvergræs, baseret på alm. rajgræs (bld. 22 og 35)
90 kg kvælstof pr. ha til kløvergræs, delvis er baseret på rajsvingel, (bld. 45 og 46)
Øget kvælstoftildeling til 1. slæt reducerer andelen af kløver voldsomt, især i rajsvingelblandinger.

Ældre græsmarker med en god bestand af kløver har en lavere effekt af N-tildeling: Prioriter kvælstoffet til marker med lav kløverandel.

Ved slæt bør udbytte og kvalitet være størst i de 2 første slæt: gødningsmængden bruges her.
• 1-2 N-gødskninger fra vækststart kræver, kløveren er godt etableret (mindst 40 pct. kløverplanter/en overfladedækning på over 50 pct. kløver i foråret).

Til slæt og derefter afgræsning: 130 til 150 kg N pr. ha ved første udbringning til 1. slæt og evt. 40 kg N pr. ha til afgræsning.

Ved afgræsning og staldfodring tilføres moderate, men lige store mængder, kvælstof ad gangen.

 

LINDSblog-Kvæg-græs-græsfrø-græstyper-frøblanding-græsblanding-foderværdi-fibre
Hvilken græsblanding er den bedste?

Valg af græsblanding

Køerne er græskunden, og valget af græsblanding bør foretages som en kombination af køernes behov samt markens muligheder. Høje udbytter er naturligvis altid et delmål.

Er majs hovedfoderet skal græsset lukke ernæringsmæssige huller og sikre en god sundhed. Her er de nye sorter af blødbladede strandsvingler en oplagt mulighed, da de giver meget høje udbytter af FEk og protein pr hektar, de har et lavt indhold af sukker og en middel fordøjelighed af organisk stof (mindre risiko for eftergæring i stakken og sur vom i stalden).

LINDSblog-Kvæg-græs-græsfrø-græstyper-frøblanding-græsblanding-strandsvingel

Er græsset hovedfoderet, vil græssets fordøjelighed få større betydning. Her er det alm. rajgræs, der er det mest sikre valg, da bl.a. rajsvingler og hybridrajgræsser, i forbindelse med strækning/skridning, går fra letfordøjelig til meget tungt fordøjelig i løbet af kort tid.

Udbyttemæssigt ligger alm. rajgræsser generelt lidt under strandsvingler, hybridrajgræsser og rajsvingler. Til gengæld er sikkerheden for en høj fordøjelighed og en rimelig protein % tilsvarende større.

Ser vi på sortsforsøgene i de danske Landsforsøg, er der store forskelle mellem udbytter og fordøjeligheder i de afprøvede alm. rajgræsser. Sorten Dunluce kom således ud med 13% FE og 11% protein mere pr hektar samt 3% bedre fordøjelighed af organisk stof end de dårligste sorter af godkendte alm. rajgræsser i samme forsøgsserie.

Hos LINDS har vi således i 2014 valgt at øge indholdet af Dunluce i alle blandinger i Barenbrug-sortimentet, samt at anvende Dunluce i LinoGræs sortimentet i blanding 22 og 35 samt Sydvestjyden.

Mælkeerstatning og diarré

Kan mælkeerstatning hjælpe? Hvad kan bruges mod diarré?

Når udetemperaturen falder, fyrer vi kraftigere i stuehuset, så vi undgår, kulden trænger ind. Samme fremgangsmåde bør anvendes, når vi fodrer spædkalve i årets kolde tid – vi skal ”fyre” kraftigere med mælk, så kalven kan kompensere for det varmetab, den udsættes for.

Dette kan gøres på to måder:
1) Give kalven flere liter mælk
2) Øge mælkens tørstofindhold.

Spædkalve, mælkeerstatning, diarré
Spædkalve, mælkeerstatning, diarré

Varmetabet pr kg kalv er større, jo mindre kalven er. Modsat er kalvens mave/tarmsystem mindre, jo mindre kalven er. Ønsker man alene at øge spædkalvenes energitildeling gennem flere liter mælk, skal man derfor op på 3-4 daglige udfodringer, hvilket vil være en stor hjælp for kalven, men en arbejdsmæssig belastning for fodermesteren. Derfor er det oplagt at øge tørstofindholdet pr liter mælk til spædkalvene – evt. suppleret med én ekstra daglig fodring. I den koldeste tid er kalvens energibehov mindst 50% større end en almindelig sommerdag. Det kan dog ikke anbefales at øge mælkens tørstofindhold med mere end 20%, da dette kan øge risikoen for fodringsbetingede diarreer. Komælk kan således ”tunes” med 15-25 g mælkepulver pr liter komælk – hvilket også gælder for ”mælkepulvermælk”. Resten må klares med flere liter mælk – se nedenstående tabel.

Mælkepulver, mælkeerstatning, mælkepulvermælk, LINDS
Mælkepulver, mælkeerstatning, mælkepulvermælk

Kalven kan hjælpes yderligere ved at holde den så tør som muligt (ekstra strøelse) og ved brug af kalvetæpper. Bliver kalven kold, på grund af f.eks. for lidt energi, fugtig pels eller manglende kalvetæppe, svækkes immunforsvaret og risikoen for udbrud af diarre, influenza og luftvejslidelser øges markant. E-vitamin er en vigtig faktor til opretholdelse af et effektivt immunforsvar, og naturligt E-vitamin optages væsentligt bedre i organismen end den billigere syntetiske E-vitamin. Til spædkalve anbefales derfor et tilskud af naturligt E-vitamin, hvis man mener, kalvene trænger til en hjælpende hånd. Anbefalet dosering pr uge er 7-10 ml, og da støddosering 2 gange ugentlig ofte har en bedre effekt end daglig tildeling, kan man lige så godt spare lidt på arbejdet: Giv 4-5 ml pr kalv hver tirsdag og fredag i kalvens første levemåned.

Forebyggelse af diarre (Coli og Salmonella) foregår mest effektivt ved at syrne mælken umiddelbart før udfodring, samt efterfølgende tildeling af en skål lunken elektrolytvand (se nedenstående liste). Kalve drikker ligesom børn mere saftevand end almindeligt vand. Således vil elektrolytvandet give kalven ekstra energi (druesukker), en bedre væskebalance (salte) og et øget væskeoptag, hvilket hver især gør kalven mere robust, hvis uheldet skulle være ude. Væskebehovet for en spædkalv er 8-10 liter pr dag, og øges ved diarre. Elektrolytter i vand øger drikkelysten og reducerer væsketabet. Uden vand at drikke – duer kalven ikke.

SYRNING AF MÆLK:

Biosyrner
ca. 10 g pr 25 liter mælk. I sutteautomater bruges ca. 100 g pr 25 kg pulver

Citronsyre
2 g pr 1 liter mælk –> ph 5,5

Myreliin
3 ml pr 1 liter mælk –> pH 4,0 (BEMÆRK mælken bliver brunlig)

Mælkesyrner
ca. 10 g pr 25 liter mælk. I sutteautomater bruges ca. 100 g pr 25 kg pulver.

ELEKTROLYTTER I LUNKEN VAND:

Biolyt
110 g opløses i 2 liter vand eller mælk. Tildeling 2 gange daglig i 2 dage

Biopect
1 g pr kg legemsvægt – opløses i 2 – 3 l mælk / vand. Tildeles 2 gange daglig i 3 – 5 dage.

Diakur Plus
100 g i 2 liter vand eller mælk tildeles 3 gange daglig til diarre ophører

Diaproof Extra
100 g i 2 liter vand tildeles 2 gange daglig i 2 dage

Diaproof K
80 g i 2 liter vand tildeles 2 gange daglig i 2 dage

Glucosol
50 g i 2 liter vand tildeles 2 gange daglig – gerne forebyggende i kalvens første 3 leveuger

Hydroliin Tabs
2 tabletter i 2 liter vand tildeles 2 gange daglig i 2 dage – også god forebyggende

Revital
120 g opløses i 2 liter vand eller mælk. Tildeling 2 gange daglig i 2 dage

Marken er mejet

Valg af majssorter

Efter en generelt tør og solrig sommer samt efterår har de fleste fået en rigtig god avl af majs lagt på lager. Der er dog ikke mulighed for at hvile ret længe på laurbærene. Majsfrøene til næste års udsæd er ved at være høstet, og mange kunder ønsker at reservere de sorter, de har gode erfaringer med evt. suppleret med en enkelt ny sort. Generelt bør valget af majssorter ske med en vis konservatisme, da det jo er grundlaget for et helt års mælkeproduktion vi taler om.

Klimaet er en vigtig faktor, når der skal vælges majssort. I nedenstående figur er gennemsnittet af MajsVarmeEnheder for perioden 2001 – 2010 forsøgt koblet til FAO tallet, der er et udtryk for majssorternes tidlighed (højere tal = krav om længere vækstperiode).

At vælge majssort er lidt som at vælge forsikring – sikkerhed koster. Tidlige sorter vil typisk give et mindre topudbytte, men man er til gengæld mere sikker på udbyttet, og på at kvaliteten er i orden.

LINDS-Landbrug-Fagligt-Nyhedsbrev-Kvæg-Majs-Silomajs-Koblemajs-Kernemajs-Helsædsmajs-Majsfrø
MajsVarmeEnheder (MVE) for perioden 2001–2010 forsøgt koblet til FAO tallet

Kvalitetskrav til majssorter

Kvalitetskravene afhænger af foderplanen: Udgør majs mindst 50% af grovfoderet, bør man vælge majssorter med en høj FK NDF, et godt stivelsesindhold (Animal Nutrition sorter) og naturligvis et godt og sikkert udbytte. Udgør græs mindst 50% af grovfoderet, vil merværdien af en høj FK NDF være mindre, da god græsensilage indeholder store mængde letfordøjelige cellevægge.

Den typiske udsædsmængde pr. ha.:
Silomajs / helsædsmajs 100.000 frø
Kolbemajs 90.000 frø
Kernemajs 85.000 frø

I samme sort høstes kolbemajs typisk 3 uger efter silomajs, og høj standfasthed er et krav. Sortsvalg bør altid foretages, så majsen kan høstes inden 20. oktober, da dette øger chancen for at undgå regnbyger, nattefrost og lave middeldøgntemperaturer. Når middeldøgntemperaturen kommer under 10 grader er plantens ”vedligeholdelses foderforbrug” højere end dens produktion gennem fotosyntese, og næringsstoffer forsvinder ”op i den blå luft”.

Skrevet af Bent Stræde, Cand. agro., oktober 2013.