Marken er mejet

Valg af majssorter

Efter en generelt tør og solrig sommer samt efterår har de fleste fået en rigtig god avl af majs lagt på lager. Der er dog ikke mulighed for at hvile ret længe på laurbærene. Majsfrøene til næste års udsæd er ved at være høstet, og mange kunder ønsker at reservere de sorter, de har gode erfaringer med evt. suppleret med en enkelt ny sort. Generelt bør valget af majssorter ske med en vis konservatisme, da det jo er grundlaget for et helt års mælkeproduktion vi taler om.

Klimaet er en vigtig faktor, når der skal vælges majssort. I nedenstående figur er gennemsnittet af MajsVarmeEnheder for perioden 2001 – 2010 forsøgt koblet til FAO tallet, der er et udtryk for majssorternes tidlighed (højere tal = krav om længere vækstperiode).

At vælge majssort er lidt som at vælge forsikring – sikkerhed koster. Tidlige sorter vil typisk give et mindre topudbytte, men man er til gengæld mere sikker på udbyttet, og på at kvaliteten er i orden.

LINDS-Landbrug-Fagligt-Nyhedsbrev-Kvæg-Majs-Silomajs-Koblemajs-Kernemajs-Helsædsmajs-Majsfrø
MajsVarmeEnheder (MVE) for perioden 2001–2010 forsøgt koblet til FAO tallet

Kvalitetskrav til majssorter

Kvalitetskravene afhænger af foderplanen: Udgør majs mindst 50% af grovfoderet, bør man vælge majssorter med en høj FK NDF, et godt stivelsesindhold (Animal Nutrition sorter) og naturligvis et godt og sikkert udbytte. Udgør græs mindst 50% af grovfoderet, vil merværdien af en høj FK NDF være mindre, da god græsensilage indeholder store mængde letfordøjelige cellevægge.

Den typiske udsædsmængde pr. ha.:
Silomajs / helsædsmajs 100.000 frø
Kolbemajs 90.000 frø
Kernemajs 85.000 frø

I samme sort høstes kolbemajs typisk 3 uger efter silomajs, og høj standfasthed er et krav. Sortsvalg bør altid foretages, så majsen kan høstes inden 20. oktober, da dette øger chancen for at undgå regnbyger, nattefrost og lave middeldøgntemperaturer. Når middeldøgntemperaturen kommer under 10 grader er plantens ”vedligeholdelses foderforbrug” højere end dens produktion gennem fotosyntese, og næringsstoffer forsvinder ”op i den blå luft”.

Skrevet af Bent Stræde, Cand. agro., oktober 2013.

Til kamp mod diarré med yoghurt

Til kamp mod diarré med yoghurt

Diarré blandt grise er et udbredt fænomen i Danmark, og det kan være ganske bekosteligt for de enkelte besætninger. Der skal bruges penge og tid på behandling, samtidig med at der er forhøjet dødelighed, og det kan ødelægge tarmsystemet med ringere foderudnyttelse til følge. Dertil kommer den store fokus på antibiotikaforbrug i svinebesætninger samt risikoen for at ryge i ”gult kort ordningen”, hvis der skal bruges antibiotika til at opdæmme problemet. Der er altså mange argumenter for at optimere i sin smågriseproduktion for at undgå diarré.

Yoghurt som problemløser

Det er selvfølgelig vigtigt, at de fysiske forhold for grisene er optimale. Det betyder at grisenes omgivelser skal være tørre og rene, og temperaturen skal være korrekt indstillet. Derudover er det afgørende at alle spædgrise får nok råmælk, og derfor bør man have ekstra fokus på gylte og søer, der lider af farefeber. Disse grupper har ofte en utilstrækkelig råmælksproduktion og for få beskyttende immunstoffer i mælken. Her kan det være en god idé konsekvent at tildele yoghurt, for at forebygge diarré. Et syrnet mælkeprodukt som yoghurt virker på flere planer:

  • Yoghurt medvirker til dannelse af organiske syrer og sænker derved pH værdien i mave og tarmkanal hos grisen. Dette giver dårligere livsbetingelser for sygdomsfremkaldende bakterier, mens de gode mælkesyrebakterier tilgodeses. Organiske syrer er desuden kendt for at hæve grises sundhed og foderudnyttelse.
  • Yoghurt indeholder laktose, hvilket er en optimal energikilde til unge grise, og kan give skrantende grise et ”boost”. Samtidig fungerer laktose som et prebiotika, da det er næring til de gode mælkesyrebakterier, vi ønsker i grisens tarmsystem.
  • Yoghurt indeholder ofte gavnlige bakteriekulturer, der hjælper med at opbygge et sundt tarmmiljø og optager pladsen for, og dermed udkonkurrerer, sygdomsfremkaldende bakterier.
YoghurLac yoghurt agro grise svin landbrug smågrise diarré laktose mælkesyrebakterier mave tarmkanal bakteriekultur
YoghurLac til bekæmpelse af diarré

Det er dog ikke helt lige meget, hvilket yoghurt produkt man vælger at bruge. Det skal indeholde meget laktose, bygge på en god og anerkendt bakteriekultur og have en lav pH værdi for at være effektivt. Alle disse kriterier opfylder Yoghurlac fra LINDS AS. YoghurLac indeholder hele 21,5 % laktose, har høj surhedsgrad uden det går ud over smagen, og indeholder ekstra organisk syre, citronsyre, som i sig selv kan reducere smågrisedødelighed. Yderligere har den bakteriekultur (Enterococcus faecium) der er tilsat YoghurLac en beviselig forebyggende effekt på udbrud af diarré. Så hvis man ønsker at nedbringe diarré tilfælde i sin besætning, kan tildeling af yoghurt være en del af løsningen.

Skrevet af Lea Lieder, Cand. agro., oktober 2013.

LINDS AS er en handelsvirksomhed

LINDS AS er en 100% dansk ejet handelsvirksomhed, der primært beskæftiger sig med handelsvarer til landbrug, hushold og mindre erhvervsdrivende. Med mere end 30.000 varenumre har LINDS et bredt og alsidigt produktsortiment, der spænder lige fra fodertilskud og såsæd over til beklædning, el-artikler, kontorartikler, dagligvarer til husholdningen og mobiltelefoni.

I dag har LINDS en salgsstyrke på 32 sælgere, der besøger kunder i alle dele af Danmark. Vi tilbyder individuel kunde-servicering og alle kunder tilbydes personlige kundebesøg samt mulighed for at handle direkte via internettet. LINDS domicil ligger i Vildbjerg mellem Herning og Holstebro. Herfra foregår alt distribution med egne lastbiler – direkte til kundernes døre.

LINDS er en del af Lind-koncernen, der blev grundlagt i 1928, hvor Gustav Lind senior fik den idé at fremstille varer af høj kvalitet og sælge dem direkte til forbrugerne. Det første produkt var sæbe, der bestod af kokosolie og lud, som Gustav Lind, hans hustru Anna og broderen Ejnar rørte sammen og pressede til sæbe i en stald om natten. Om dagen skulle sæben sælges og det blev den via besøg hos husholdninger og bedrifter, og i den forbindelse var det naturligt at tage andre varer med. Dette blev startskuddet på den specielle lindske salgsform, som snart blev populær. Gustav Lind begyndte at ansætte folk og virksomheden voksede. Fem år efter grundlæggelsen havde virksomheden 12 ansatte og Gustav Lind formåede til stadighed at inddrage nye varer både i handel og produktion. Han investerede tillige i forskning og produktudvikling og som en følge heraf var virksomheden blandt de første til at producere syntetiske vaskemidler omkring 1950. Siden hen er virksomheden vokset støt og Lind-koncernen beskæftiger i dag ca. 280 medarbejdere og omsætter for omkring 700 mio. kr. årligt.

Lind-koncernen består i dag af moderselskabet lind holding aps med tre datterselskaber

  • LINDS AS, der sælger varer inden for agro, hushold og hygiejne.
  • danlind as, der er Skandinaviens største producent af vaskepulver og specialist i fremstilling af vaske- og rengøringstabletter.
  • Linie Kemi A/S, der sælger nicheprodukter inden for: rengørings- og affedtningsmidler, køle/smøremidler, natur- og miljøvedligehold, optøningsmidler, beskyttelsesprodukter, berøringsfri artikler, aerosoler samt tilbehør.

Af tilhørende forretningsområder kan nævnes:

  • LINDSmobil, der sælger mobilabonnementer, datakort (simkort til maskiner), mobiltelefoni, mobilt bredbånd, mobiltelefoner og smartphones.