Efteråret i græs- og majsmarken

Vejret har ind til videre været perfekt med hensyn til en tidlig høst af kornafgrøder.
Dette giver mulighed for en tidlig og god etablering af en ny græsmark i efteråret.
Alle græsblandinger giver et højere udbytte i det efterfølgende år, jo tidligere de sås.
– Blandinger med strandsvingler bør normalt sås senest 15. august.
– Blandinger med hvidkløver bør normalt sås senest 31. august.

Etablering af en ny græsmark i sensommeren / efteråret
– Græs sås i ren bestand i første halvdel af august med ca. 30 kg pr ha.
> For at minimere udtørring af jorden, sås græsset hurtigst muligt efter høst.
– Ved såning ultimo august anbefales dæksæd i form af 30-40 kg vinterhvede.

Kvæg-Fagligt-Nyhedsbrev-Efteråret-i-græsmarken-og-majsmarken
Alle græsblandinger giver et højere udbytte i det efterfølgende år, jo tidligere de sås.

Huller i græsmarken bør lappes i sensommeren / efteråret

Tørke og stankelben har givet huller i mange nye udlægsmarker.
Med gode middel temperaturer i sensommeren og en forholdsvis åben bund i udlægget er sensommeren et rigtig godt tidspunkt at lappe huller i græsmarkerne. Jordtemperaturen er forholdsvis høj, hvilket sammen med efterårets fugt og sollys gør dette til den mest sikre årstid med hensyn til at få en hurtig og god fremspiring af græsfrøene.

Venter man med at lappe hullerne til foråret, er der en øget risiko for, at ukrudtet har fået etableret sig så godt, at de kan udkonkurrere de spæde græsplanter, eller at den skrappe forårssol svider de spæde græsplanter.

Vinterklargøring af græsmarken
– Sidste slæt tages medio oktober
> Afpudsning i november kombineret med frost øger risikoen for udvintring.
– I sidste slæt hæves stubhøjden med 1 cm
> Alm rajgræsser = 8-9 cm
> Øvrige = 9-10 cm

Majsen står rigtig godt de fleste steder, og forventes derfor at kunne høstes tidligere end normalt og med pæne udbytter og en god fordøjelighed.

Majshelsæd bør høstes ved 30-33 % tørstof, hvilket er nået, når man netop ikke mere kan presse saft af midt-kernerne i kolben. I våd majs vil saften trække sukker med sig ned i stakkens nederste lag, hvilket vil give en alkoholforgæring, der bl.a. er negativ for koens ædelyst. Op til høst vil tørstofindholdet typisk stige med 2-2,5 % pr. uge, hvorimod høst i vådt vejr vil få tørstofindholdet til at falde med op til 4 %.

Da majsstængler bl.a. transporterer vand op i planten, vil der altid være en lavere tørstof% i den nederste del af stænglen, hvorfor man kan øge tørstof% i ensilagen ved at sætte en højere stub. Ved at sætte 40 cm stubhøjde fremfor 20 cm ved høst opnår man:
– Tørstof% øges med 1,3 %
– Fordøjelighed øges med 0,15 MJ pr kg ts
– Indholdet af NDF reduceres med 1,5 %
– Udbyttet falder med ca. 300 FE pr ha.

Høst efter midten af oktober giver et fald i foderkvaliteten, ligesom majsen bør høstes når middel døgntemperatur kommer under 10 grader, da åndingstabet (energibehovet til vedligehold i planten) her overstiger produktionen og derfor medfører et udbyttetab.

Efter hård frost (minus 4 grader eller mere) har planten taget varig skade og skal høstes snarest muligt pga. øget risiko for væltning, svampevækst og tab af kolber.

Har man store grovfoderbeholdninger kan man overveje at øge ensilagens fordøjelighed ved at sætte en højere stub eller evt. høste en del af majsen som kolbemajs. Kolbemajs høstes typisk 3 uger senere end helsæd i samme sort og består af spindel, kerner og svøbblade. Udbyttet ligger typisk på 80-85 % af helsæd og høstes, når man kan se den sorte plet i de midterste kerner i kolben (ca. 55 % tørstof i ensilagen).

Foderværdien af kolbemajs ligger på niveau med byg og hvede og skal derfor bruges som erstatning for korn i fodringen – ikke som erstatning for helsæd.
De flest helsædssorter kan høstes som kolbemajs. Man bør dog udvælge de sorter, der forventes klar til høst i midten af oktober og har en god standfasthed samt en høj stivelses%.

Marken er mejet

Valg af majssorter

Efter en generelt tør og solrig sommer samt efterår har de fleste fået en rigtig god avl af majs lagt på lager. Der er dog ikke mulighed for at hvile ret længe på laurbærene. Majsfrøene til næste års udsæd er ved at være høstet, og mange kunder ønsker at reservere de sorter, de har gode erfaringer med evt. suppleret med en enkelt ny sort. Generelt bør valget af majssorter ske med en vis konservatisme, da det jo er grundlaget for et helt års mælkeproduktion vi taler om.

Klimaet er en vigtig faktor, når der skal vælges majssort. I nedenstående figur er gennemsnittet af MajsVarmeEnheder for perioden 2001 – 2010 forsøgt koblet til FAO tallet, der er et udtryk for majssorternes tidlighed (højere tal = krav om længere vækstperiode).

At vælge majssort er lidt som at vælge forsikring – sikkerhed koster. Tidlige sorter vil typisk give et mindre topudbytte, men man er til gengæld mere sikker på udbyttet, og på at kvaliteten er i orden.

LINDS-Landbrug-Fagligt-Nyhedsbrev-Kvæg-Majs-Silomajs-Koblemajs-Kernemajs-Helsædsmajs-Majsfrø
MajsVarmeEnheder (MVE) for perioden 2001–2010 forsøgt koblet til FAO tallet

Kvalitetskrav til majssorter

Kvalitetskravene afhænger af foderplanen: Udgør majs mindst 50% af grovfoderet, bør man vælge majssorter med en høj FK NDF, et godt stivelsesindhold (Animal Nutrition sorter) og naturligvis et godt og sikkert udbytte. Udgør græs mindst 50% af grovfoderet, vil merværdien af en høj FK NDF være mindre, da god græsensilage indeholder store mængde letfordøjelige cellevægge.

Den typiske udsædsmængde pr. ha.:
Silomajs / helsædsmajs 100.000 frø
Kolbemajs 90.000 frø
Kernemajs 85.000 frø

I samme sort høstes kolbemajs typisk 3 uger efter silomajs, og høj standfasthed er et krav. Sortsvalg bør altid foretages, så majsen kan høstes inden 20. oktober, da dette øger chancen for at undgå regnbyger, nattefrost og lave middeldøgntemperaturer. Når middeldøgntemperaturen kommer under 10 grader er plantens ”vedligeholdelses foderforbrug” højere end dens produktion gennem fotosyntese, og næringsstoffer forsvinder ”op i den blå luft”.

Skrevet af Bent Stræde, Cand. agro., oktober 2013.