Fodring af smågrise – fra fødsel til fravænning

Fodring af grise - smågrisefoder - foder til smågrise - fravænningsfoder til grise - foder til svin
Smågrise er sårbare – derfor er det vigtigt at de kommer godt fra start.

Fodring af grise – fra fødsel til fravænning

Små grise er sårbare og deres fremtidige produktionspotentiale afhænger i høj grad af, at de kommer godt fra start. Man kan bl.a. hjælpe sine grise til at blive mere robuste og have en bedre foderomsætning ved, at opstarte fodringen tidligt i grisens liv.

Arbejdsrutinerne omkring fodring af grise:

  • Start fodringen senest dag 14: Her begynder produktionen af fordøjelsesenzymer, og smågrisens mave kan nu ”trænes” til at omsætte andet end mælk. Smågrise der er vænnet til foder, allerede i farestalden, har en betydelig højere enzymproduktion ved fravænning og er dermed bedre til at omsætte foder.
  • Tildel små portioner frisk foder ca. 3 gange dagligt: Frisk foder har masser af nyhedsværdi for de nysgerrige smågrise, og det får deres ædelyst til at stige. Hvis det er muligt bør fodringstidspunkterne synkroniseres med soens, da pattegrise lærer ved at efterabe soen.
  • Tildel foderet på gulvet: Så har smågrisene let adgang til foderet. Sidenhen, når grisene er kommet godt i gang med at spise, kan man vælge at fodre i skål eller trug.
  • Undgå bratte foderskift: Grise er mere tilbøjelige til, at spise et velkendt foder. Et for lavt foderindtag ved fravænning, bremser modningen af tarmsystemet og kan beskadige tarmvæggen. Det øger risikoen for fravænningsdiarré betydeligt og kan betyde, at grisen får en lavere foderudnyttelse resten af livet.

 

Fodring af smågrise - Hvad fodrer man grise med? - Hvad fodrer man smågrise med?
Hvad bør smågrisefodret indeholde?
  • Brug foder af høj kvalitet: Der bør bruges foder, der indeholder letomsættelige råvarer som fiskemel, varmebehandlet korn og mælkeprodukter. Uomsat foder kan fungere som næring til sygdomsfremkaldende bakterier i grisens tarm, og det kan give diarré.
  • Undgå melfoder ved gulvfodring: Melfoder, der næsten skal slikkes op fra gulvet, giver en langt større risiko for, at grisene indtager gødningsrester og bakterier sammen med foderet.
  • Brug foder på müesli-form: Müesli og piller giver et højere foderindtag og så er det mere hygiejnisk i brug end melfoder. Müeslistrukturen har desuden den fordel, at det giver en lavere mave-pH, hvilket bidrager positivt til foderomsætningen og skaber en barriere mod sygdomsfremkaldende bakterier.
  • Gavnlige tilsætningsstoffer: Tilsætningsstoffer som fytase, xylanase, syre og probiotika, hjælper på foderudnyttelsen og forebygger sygdomme. Især benzoesyre har vist gavnlig effekt på smågrises sundhed, og kan reducere risikoen for fravænnings diarré og give højere tilvækst.

 

Fodring af grise - smågrisefoder - foder til smågrise - smågrisefravænningsfoder - foder til svin
LINDS har et godt udvalg af smågrisefoder

Hos LINDS har vi et udvalg af smågrisefoder af høj kvalitet, som kan dække de flestes behov. Hvis man ønsker at starte fodringen meget tidligt, og gøre grisene lidt tungere og mere robuste ved fravænning, kan vi tilbyde INITIATE 4. Det er en mælkepille der kan udfodres allerede fra dag 4 i farestalden. Ønsker man at starte fodringen omkring dag 10-12 anbefaler vi Progress. Det er et müeslifoder, der udover mælkeprodukter og letfordøjelige råvarer indeholder fytase, xylanase og benzoesyren VevoVitall. Triumph er et pelleteret foder der bruges når grisene er lidt større (ca. 12-14 dage før fravænning), og det er ligeledes fremstillet af råvarer i høj kvalitet og indeholder benzoesyren VevoVitall (kan bestilles med zink).

Elektrolytblanding, diarré og navlebrok

Elektrolytblandinger, en god praksis ved diarré

Kroppens funktioner er til dels baseret på en velafbalanceret mængde elektrolytter fordelt i væske og væv. Kommer der ubalance eller underskud i elektrolytfordelingen, kan det have negative konsekvenser for bl.a. nerve og muskelfunktionerne, blod pH og væskebalancen, hvilket kan medføre mistrivsel og død.

Blandt grise er det oftest dehydrering, der er skyld i ubalance i elektrolytfordelingen. En hyppig årsag til dehydrering er diarré, men der er risiko ved alle sygdomme, hvor grisen ikke får indtaget nok væske. Når der er risiko for dehydrering, kan det være en god investering, at hjælpe grisene på vej ved at tilsætte en elektrolytblanding til vandet.

Elektrolytter til opblanding i vand bør være sammensat, så de er isotoniske. Dette betyder, at ved korrekt opblanding, svarer elektrolytsammensætning til den, der findes i kroppens væsker, og der er ikke behov for at trække yderligere vand ud af kroppen til at indstille elektrolytbalancen. Derved undgås yderligere udsving i væskebalancen og færre elektrolytter bliver udskilt fra kroppens væskepulje. Grisen vil derfor ikke blive nær så svag og udsat, som hvis den kun fik tildelt rent drikkevand som erstatning for den mistede væske. Desuden er grise mere tilbøjelige til at drikke elektrolytblandinger end rent vand, da de har en sød tillokkende smag.

Hydroliin-kalve-smågrise-stabiliserer-væske-og-saltbalance-smågrisefoder-LINDS
Diætetisk smågrisefoder – også til kalve

En meget brugervenlig elektrolytblanding er Hydroliin tabs. Her er den afstemte elektrolytblanding presset i brusetabletter, og pakket i foliepakninger med 2 i hver, lige til at have i lommen. Så er det hurtig og nemt at tildele en tablet i en liter lunkent vand, så snart der er tegn på dehydrering i en griseflok. Derudover indeholder Hydroliin tabs probiotika i form af en mælkesyrebakteriestamme, der hjælper med at genopbygge en sund tarmflora efter et diarré udbrud.

Navlebrok, hvad kan der gøres?

Navlebrok er et irriterende problem at slås med. Det er især ærgerligt, når en ellers sund og trivelig gris skal aflives, fordi navlebrokken er blevet for stor til, at grisen er transportegnet. Navlebrok kommer af en for åben navlering, der tillader tarme og væske at trænge ud i bughulen, hvilket kan ses som en pose under grisens mave. Det er endnu ikke klarlagt, hvad der er årsag til denne lidelse, men infektion i navlen kan være en stor risikofaktor. Når brokken først er stor, er operation den eneste godkendte virksomme behandling, hvilket så godt som aldrig er økonomisk rentabelt. Har man derfor over 1% grise med navlebrok bør man forebygge og de gængse råd lyder på:

  • Oprethold god hygiejne i farestien: Vask, desinficer og udtør!
  • Undgå at der ligger møg bag soen under faringen.
  • Brug kun helt fine udtørringsmidler som strøelse til navlerne er helet helt op. Undgå halm, høvlspåner eller anden strøelse der kan være grosted for bakterier og irritere grisenes navler.
  • Klip navlestrengen så den max er 2-3 cm lang.
  • Desinficer alle grisenes navler så kort tid efter faring som muligt (f.eks. med jodopax).
  • Ved over 2% tilfælde af navlebrok, behandles alle grisene med egnet antibiotikum på dag 1.

Hos LINDS har vi god erfaring med at bruge tørstrømidlet Acti Neos til at forebygge navlebrok. Acti Neos har en absorberingsevne på 150%, og den har en bakteriehæmmende effekt. Den bruges i smågrisehulerne og under faringen kan der med fordel lægges en tyk stribe, på begge sider af soen (brug ca. ½ kg). Derved bliver grisene pudret, når de går til yveret, hvorved de tørrer hurtigere, og smittetrykket i deres nærmiljø sænkes. Acti Neos er desuden hudplejende, hvilket er en stor fordel, da huden på pattegrisene og soens yver er meget sart og udsat for stor belastning.

Skrevet af Lea Lieder, Cand. agro., november 2013.