Husk syren i vådfodret til svin

Organiske syrer har længe været kendt for at bidrage med flere positive effekter i svineproduktionen. Især efter at brugen af antibiotiske-vækstfremmere blev forbudt, er det blevet kutyme at tildele organiske syrer til fravænningsgrisene.

Alle svin har glæde af syre

Alle aldersgrupper af grise kan bestemt have glæde af syre. Adskillige studier har bevist:
• at syrer har en vækstfremmende effekt
• at de er med til at forbedre foderudnyttelsen
• at de kan være en hjælp i forbindelse med sygdomsforebyggelse.

Syrer er meget effektive til at konservere vådfoder, så fejlfermentering og tab af aminosyrer undgås. Fejlfermenteret foder har ringere foderværdi og dårlig smag med nedsat foderoptag til følge og kan derfor også udløse diarré. Der er altså god grund til at forebygge fejlfermentering af vådfoderet.

landbrug-svin-grise-foder-syre-vaadfoder-linds

Tilsæt syren manuelt til vådfoderet

En del svineproducenter har hidtil fået tilført syre gennem valle. Helm Skandinavien A/S leverer myresyre til mejeriindustrien, hvor det tilsættes vallen med 1,5-2 promille, for at øge holdbarheden. Når vallen iblandes vådfoderet, vil dette også blive syrekonserveret.

Men mejeriindustrien har fået nye muligheder for, at udnytte vallen internt. Det betyder at størstedelen af valle-salget til svineproducenter vil stoppe, og en del svineproducenter vil ikke længere få syre tilsat vådfoderet af denne vej. Disse producenter bør nu manuelt tilsætte syre til vådfoderet, hvis de vil sikre sig mod fejlfermentering.

I langt de fleste tilfælde kan vådfoder konserveres ved at tilsætte 1,5-2 promille syre til vådfodertanken. Det svarer til 1,5-2 liter syre pr. 1.000 liter vådfodersuppe. De fleste dårlige bakterier hæmmes ved pH 4,5, så brug en pH-strip til at tjekke vådfodersuppen. Er pH-værdien for høj, skal tilsætningen af syre øges. Hvis det er nødvendigt at tilsætte meget mere end 2 promille syre for at opnå den ønskede effekt, kan det betyde, at der er en forkert bakteriekultur i vådfodertanken. I så fald er det nødvendigt med en grundig rengøring af tank og rør. Du kan her finde en vejledning til rengøring af tanke og rør.

LINDS har et stærkt sortiment af syrer til svineproducenter, der er udviklet i samarbejde med Helm Skandinavien A/S. Du kan læse mere om forskellige syrers egenskaber, se LINDS syreudvalg til svineproducenter og læs her tips til tjek af vådfoderanlæg samt brug af syre.

Husk at bruge egnede værnemidler ved håndtering af syrer, som absolut minimum anbefaler jeg altid beskyttelsesbriller og handsker!

Skrevet af Lea Lieder, Produktkonsulent, Cand. Agro, Februar 2015

Minimer spredning af svine-MRSA

Svin-Fagligt-Nyhedsbrev-MINIMER-SPREDNING-AF-SVINE-MRSA
Et lav smittetryk betyder desuden, at grisene får mere energi til produktion frem for at bruge energien på at holde immunforsvaret i højt beredskab.

Ny smittebeskyttelsesplan

For tiden er der meget fokus på bakterien MRSA CC398, også kendt som Svine-MRSA. MRSA står for Methicillin-Resistent Stafylokok Aureus og den omtalte undertype er navngivet CC398. Svine-MRSA er kort fortalt en stafylokok, der kan smitte mellem svin og mennesker, og som er modstandsdygtig overfor de ofte anvendte stafylokokpenicilliner. Det er yderst sjældent at MRSA CC398 medfører alvorlige infektioner, og personer der kun har været i kortvarig kontakt med bakterien, vil normalt tabe den igen efter ca. 3 dage.

Da bakterien potentielt kan skabe problemer har man valgt, at indføre krav om en zoonotisk smittebeskyttelsesplan på alle større svinebedrifter. Det drejer sig om bedrifter med en sundhedsrådgivningsaftale, hvilket vil sige bedrifter med mere end: 300 søer eller 6.000 smågrise (7-30 kg) eller 3.000 slagtesvin.

Udover at visse faciliteter skal være på plads, skal der også laves procedureplaner for vask og desinfektion af hænder og udstyr, der har været i kontakt med svin.
Kravene kan ses på retsinformationens hjemmeside: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164571#Bil1

Brug minut-ur
På mennesker sidder Svine-MRSA hovedsagligt på hænderne og i næse/svælg, så den mest oplagte spredning foregår ved håndkontakt. Derfor bør der være speciel fokus på, at holde hænderne rene – og en ordentlig håndvask tager tid. Der bør vaskes op til et helt minut, og optil 2 minutter hvis den efterfølgende afspritning indberegnes. Indtil rutinerne er helt indarbejdet, kan det være en god ide, at opsætte et minut-ur ved håndvasken. Så bliver folk mere opmærksomme på, hvor længe der egentlig skal vaskes, før det er effektivt.

Det er meget vigtigt at procedurerne overholdes, hvis handleplanen ikke skal være rent tidsspilde. De bedste resultater opnås ved at følge denne procedure:

Håndvask
• Fjern eventuelle fingerringe og armbåndsure (bør generelt ikke bæres i stalden)
• Fugt hænderne i vand
• Påfør sæbe
• Vask grundigt håndflade, håndryg, håndled, alle fingre og mellemrummet mellem fingrene, især ved tommelfingeren
• Tør hænderne grundigt i et engangshåndklæde
• Luk for vandet ved at bruge albuen eller engangshåndklædet

Afslut med at afspritte hænderne
• Hænderne skal være HELT tørre hvis afspritning skal virke
• Påfør 2 ml af et egnet produkt
• Gnid produktet grundigt ind i hænderne og fortsæt til det er helt fordampet. Produktet må ikke lufttørre på hænderne

Med jævne mellemrum bør der også bruges en plejende creme. Bakterier har nemlig sværere ved at holde sig fast på en blød og velplejet hud, hvor hudbarrieren er intakt.

Svin-Fagligt-Nyhedsbrev-MINIMER-SPREDNING-AF-SVINE-MRSA-Desinfektion
På mennesker sidder Svine-MRSA hovedsagligt på hænderne og i næse/svælg, så den mest oplagte spredning foregår ved håndkontakt.

Det betaler sig!
Fokus på hygiejne er aldrig spildt arbejde, især når sygdomme som Afrikansk svinepest og PED florerer. Hvis procedurerne for håndvask og tøjskift også overholdes ved indgang til besætningen, vil risikoen for at introducere en sygdom mindskes betydeligt. Et lav smittetryk betyder desuden, at grisene får mere energi til produktion frem for at bruge energien på at holde immunforsvaret i højt beredskab.

Hvem fylder op?
Til slut skal man huske, at det er meget vigtigt, at have en helt klar aftale om, hvem der er ansvarlig for opfyldningen. Man kan have de bedste intentioner, men på en travl dag, er det let at springe håndvasken over, hvis der skal bruges tid på at lede efter sæbe eller sprit. Hos LINDS kan vi tilbyde mange kvalitetsprodukter, der kan hjælpe dig til at opfylde de nye krav.

Hold svinestalden ren for at undgå smittespredelse og få høj trivsel

Et højt hygiejneniveau er vigtigt for at opnå optimale smittebeskyttelses- og produktionsbetingelser. Gødningsrester indeholder mange bakterier og bare 10 gram inficeret gødning er nok til at overføre smitte. Jo mindre smittepres, desto færre ressourcer skal dyrene bruge på at bekæmpe infektioner og de kan i stedet bruge energien på produktion. Selv i stalde hvor dyrene på ingen måde mistrives, kan man opleve en højere tilvækst/produktion, hvis man får hygiejnen helt i top.

Det er ikke nok, at nøjes med at skrabe/feje stalden, og lade pladsen stå tom et par dage. Der skal en grundigere rengøring til, hvis smittetrykket skal sænkes. Nedvaskningen af stalden bør foregå i denne rækkefølge: Gulv -> vægge -> inventar -> vandkopper/ventiler -> foder og vandrør -> ventilation -> loft -> slut af med at vaske gulvet igen, nu ved lavt tryk, så skidtet ikke sprøjter op.

Svin-Fagligt-Nyhedsbrev-Undgå-smittespredelse-Få-høj-trivsel
Et højt hygiejneniveau i svinestalden er vigtigt for at opnå optimale smittebeskyttelses- og produktionsbetingelser.

Det er nemmere og hurtigere at vaske med varmt vand, så længe vandtemperaturen ikke overstiger 50ºC. Er vandet varmere, brænder protein og skidt fast og danner en belægning der er meget svær at fjerne igen. Stalden bør altid være tømt for dyr under rengøringen, da vandpartikler fra højtryksrenser flyver rundt i luften og kan overføre smitte. Er det ikke muligt, bør området der ønskes rengjort, afskærmes og et lavere vandtryk benyttes. En optimal vaskeproces indeholder følgende punkter:

  • Mekanisk rengøring: Fjern så meget gødning og skidt som muligt ved at skrabe og feje.
  • Iblødsætning: Luk ventilationen og overskyl med vand ved lavt tryk. Sørg for at alle overflader bliver gennemfugtede og lad det stå og trække til skidtet løsner sig.
  • Grovvask: Brug vand og middelhøjt til højt tryk. Grovvasken skal fjerne alt skidt der er synligt for det blotte øje. Følg den tidligere nævnte rækkefølge for nedvaskning.
  • Udlægning af sæbe: For at opløse fedt og proteinbelægningerne bør der altid benyttes et basisk/alkalisk produkt som Foam 32 T, Nortra Alka 40 eller lignende. Der må ikke udlægges sæbe på større arealer end, at finvasken kan gennemføres inden sæben tørre ind.
  • Finvask: vask med vand og højt tryk. Det er vigtigt at al sæbe og rester af skidt fjernes for, at den efterfølgende desinficering skal virke optimalt. Følg den tidligere nævnte rækkefølge for nedvaskning.
  • Kort udtørring: Stalden skal stadig være fugtig men ikke dryppende med vand når desinficeringen påbegyndes. For meget vand på overfladerne vil fortynde desinficeringsproduktet og mindske virkningen.
  • Desinficering: Følg brugsanvisningen for det valgte middel og sørg for at være omhyggeligt med at fordele midlet på alle flader. Der bør vælges midler der ikke er alt for følsomme overfor rester af organisk materiale, samt virker hurtigt og ved lave temperaturer. Det kan for eksempel være oxiderende midler som Desinfekt O og Virkon S eller midler med glutaraldehyd som Desinfekt Glutar Active.

Total udtørring: Fuld ventilation og eventuelt varmetilsætning ved lave udetemperaturer. Udtørring er i sig selv med til at hæmme bakterievækst, og den er nødvendig hvis dyrene ikke skal spilde energi på at opvarme stalden.

Svin-Fagligt-Nyhedsbrev-Undgå-smittespredelse
Gødningsrester indeholder mange bakterier og bare 10 gram inficeret gødning er nok til at overføre smitte. Jo mindre smittepres, desto færre ressourcer skal dyrene bruge på at bekæmpe infektioner og de kan i stedet bruge energien på produktion.

Inden der atter indsættes dyr, skal vand- og fodersystemer gennemgås for beskidt vaskevand og gamle foderrester. Vandsystemet kan eventuelt renses med et oxiderende middel som Oxivit Aktiv Plus. Husk altid at bruge egnede værnemidler under staldvasken og ved håndtering af kemikalierne. Du kan finde et bredt udvalg af produkter til staldrengøring og værnemidler hos LINDS.

Fodring af smågrise – fra fødsel til fravænning

Fodring af grise - smågrisefoder - foder til smågrise - fravænningsfoder til grise - foder til svin
Smågrise er sårbare – derfor er det vigtigt at de kommer godt fra start.

Fodring af grise – fra fødsel til fravænning

Små grise er sårbare og deres fremtidige produktionspotentiale afhænger i høj grad af, at de kommer godt fra start. Man kan bl.a. hjælpe sine grise til at blive mere robuste og have en bedre foderomsætning ved, at opstarte fodringen tidligt i grisens liv.

Arbejdsrutinerne omkring fodring af grise:

  • Start fodringen senest dag 14: Her begynder produktionen af fordøjelsesenzymer, og smågrisens mave kan nu ”trænes” til at omsætte andet end mælk. Smågrise der er vænnet til foder, allerede i farestalden, har en betydelig højere enzymproduktion ved fravænning og er dermed bedre til at omsætte foder.
  • Tildel små portioner frisk foder ca. 3 gange dagligt: Frisk foder har masser af nyhedsværdi for de nysgerrige smågrise, og det får deres ædelyst til at stige. Hvis det er muligt bør fodringstidspunkterne synkroniseres med soens, da pattegrise lærer ved at efterabe soen.
  • Tildel foderet på gulvet: Så har smågrisene let adgang til foderet. Sidenhen, når grisene er kommet godt i gang med at spise, kan man vælge at fodre i skål eller trug.
  • Undgå bratte foderskift: Grise er mere tilbøjelige til, at spise et velkendt foder. Et for lavt foderindtag ved fravænning, bremser modningen af tarmsystemet og kan beskadige tarmvæggen. Det øger risikoen for fravænningsdiarré betydeligt og kan betyde, at grisen får en lavere foderudnyttelse resten af livet.

 

Fodring af smågrise - Hvad fodrer man grise med? - Hvad fodrer man smågrise med?
Hvad bør smågrisefodret indeholde?
  • Brug foder af høj kvalitet: Der bør bruges foder, der indeholder letomsættelige råvarer som fiskemel, varmebehandlet korn og mælkeprodukter. Uomsat foder kan fungere som næring til sygdomsfremkaldende bakterier i grisens tarm, og det kan give diarré.
  • Undgå melfoder ved gulvfodring: Melfoder, der næsten skal slikkes op fra gulvet, giver en langt større risiko for, at grisene indtager gødningsrester og bakterier sammen med foderet.
  • Brug foder på müesli-form: Müesli og piller giver et højere foderindtag og så er det mere hygiejnisk i brug end melfoder. Müeslistrukturen har desuden den fordel, at det giver en lavere mave-pH, hvilket bidrager positivt til foderomsætningen og skaber en barriere mod sygdomsfremkaldende bakterier.
  • Gavnlige tilsætningsstoffer: Tilsætningsstoffer som fytase, xylanase, syre og probiotika, hjælper på foderudnyttelsen og forebygger sygdomme. Især benzoesyre har vist gavnlig effekt på smågrises sundhed, og kan reducere risikoen for fravænnings diarré og give højere tilvækst.

 

Fodring af grise - smågrisefoder - foder til smågrise - smågrisefravænningsfoder - foder til svin
LINDS har et godt udvalg af smågrisefoder

Hos LINDS har vi et udvalg af smågrisefoder af høj kvalitet, som kan dække de flestes behov. Hvis man ønsker at starte fodringen meget tidligt, og gøre grisene lidt tungere og mere robuste ved fravænning, kan vi tilbyde INITIATE 4. Det er en mælkepille der kan udfodres allerede fra dag 4 i farestalden. Ønsker man at starte fodringen omkring dag 10-12 anbefaler vi Progress. Det er et müeslifoder, der udover mælkeprodukter og letfordøjelige råvarer indeholder fytase, xylanase og benzoesyren VevoVitall. Triumph er et pelleteret foder der bruges når grisene er lidt større (ca. 12-14 dage før fravænning), og det er ligeledes fremstillet af råvarer i høj kvalitet og indeholder benzoesyren VevoVitall (kan bestilles med zink).

Jerntilskud, sprøjter og kanyler til grisene

Der skal jern til smågrisene! – Sprøjter du dine grise korrekt?

 

Jerntilskud til smågrisene
Jerntilskud til smågrisene

Jern

Jern har stor fysiologisk betydning og får smågrisene ikke jern nok, vil det have konsekvenser i form af lav tilvækst og øget dødelighed.
Grise fødes med et meget lille jerndepot og somælken er også relativ jernfattig. Så for at sikre optimal vækst og en god sundhedsstatus, er det nødvendigt, at smågrisene får et jerntilskud. Jerntilskuddet skal kunne dække smågrisenes behov, indtil de optager så meget foder, at behovet er dækket herigennem.

Der findes flere metoder til at indgive jern:
Injektion: Tildeles dag 3. Dosen indsprøjtes lige under huden.
– Fordel: Alle grise får den rette dosis jern. Mest pålidelige metode til at sikre smågrisenes jernniveau.
– Ulempe: Øget risiko for infektion og smittespredning.

Pasta: Tildeles på dag 1-3 alt efter hvilket præparat der bruges. Pastaen doseres bagerst på tungen.
– Fordel: Indeholder ofte andre gavnlige stoffer. Minimal infektionsrisiko.
–  Ulempe: Dosering lidt mere usikker end injektion. Lidt lavere jernniveau end ved injektion.

Drikkejern: Tildeles i drikkevandet fra dag 1.
– Fordel: Indeholder ofte andre gavnlige stoffer. Minimal infektionsrisiko. Ingen smerte og stress påvirkning.
– Ulempe: Indtag pr. gris meget usikker. Svært at sikre tilstrækkeligt højt jernniveau. Risiko for tilstoppede drikkenipler. Bør betragtes som supplement til injektion eller pasta.

Strøjern – BioFer: Tildeles på gulvet fra dag 1.
– Fordel: Indeholder ofte andre gavnlige stoffer. Minimal infektionsrisiko. Ingen smerte og stress påvirkning.
– Ulempe: Indtag pr gris meget usikker. Svært at sikre tilstrækkeligt højt jernniveau. Bør betragtes som supplement til injektion eller pasta.

Den mest sikre metode er injektion, men en korrekt og grundig tildeling af pasta kan også være fyldestgørende. Strø og drikkejern bør aldrig stå alene som jerntilskud, men kan være et godt supplement. Især sidst i dieperioden kan smågrisene have gavn af lidt ekstra jerntildeling. Uanset hvilken metode der foretrækkes, kan LINDS tilbyde jerntilskudsprodukter, der sikrer gode resultater.

 

Sprøjter, Kanyler, Injektion, Grise, Smågrise, Svin
Sprøjt dine grise korrekt

Sprøjter og kanyler

Når det er nødvendigt, at behandle grise via injektion/sprøjte er det vigtigt, at medicinen bliver placeret korrekt, hvis behandlingen skal virke optimalt.
I praksis er der to metoder til medicinplaceringer som landmænd lovligt må foretage selv: Indsprøjtning lige under huden, også kaldet subkutant (s.c.), eller indsprøjtning i musklen, også kaldet intramuskulært (i.m.). Ofte tildeles jern og vitaminer s.c. mens antibiotikabehandling tildeles i.m. For vacciner er det forskelligt hvilken metode, der skal benyttes. Generelt bør indlægssedlen altid tjekkes, da anbefalingerne for de enkelte produkter kan variere.

Sprøjter, Kanyler, Injektion, Grise, Smågrise
Tildeling af jern, vitaminer og antibiotika til grise, pattegrise, slagtesvin, smågrise

Værktøjet skal være i orden

Uanset hvad grunden er til, at grisene skal sprøjtes, så er det vigtigt, at værktøjet er i orden. Bruges den samme kanyle flere gange, stiger risikoen for sygdomsspredning, infektioner og vævsskader forårsaget af sløve eller ligefrem knækkede kanyler. Så husk, at skifte kanyle ofte, og en bøjet kanyle må ALDRIG genbruges. En kanyle bør som minimum skiftes, når den har været brugt til: 1 kuld pattegrise, 15 smågrise/slagtesvin eller 2 søer/orner. Hos LINDS fører vi et bredt sortiment af kvalitetssprøjter og kanyler, der kan benyttes i svineproduktionen.

Elektrolytblanding, diarré og navlebrok

Elektrolytblandinger, en god praksis ved diarré

Kroppens funktioner er til dels baseret på en velafbalanceret mængde elektrolytter fordelt i væske og væv. Kommer der ubalance eller underskud i elektrolytfordelingen, kan det have negative konsekvenser for bl.a. nerve og muskelfunktionerne, blod pH og væskebalancen, hvilket kan medføre mistrivsel og død.

Blandt grise er det oftest dehydrering, der er skyld i ubalance i elektrolytfordelingen. En hyppig årsag til dehydrering er diarré, men der er risiko ved alle sygdomme, hvor grisen ikke får indtaget nok væske. Når der er risiko for dehydrering, kan det være en god investering, at hjælpe grisene på vej ved at tilsætte en elektrolytblanding til vandet.

Elektrolytter til opblanding i vand bør være sammensat, så de er isotoniske. Dette betyder, at ved korrekt opblanding, svarer elektrolytsammensætning til den, der findes i kroppens væsker, og der er ikke behov for at trække yderligere vand ud af kroppen til at indstille elektrolytbalancen. Derved undgås yderligere udsving i væskebalancen og færre elektrolytter bliver udskilt fra kroppens væskepulje. Grisen vil derfor ikke blive nær så svag og udsat, som hvis den kun fik tildelt rent drikkevand som erstatning for den mistede væske. Desuden er grise mere tilbøjelige til at drikke elektrolytblandinger end rent vand, da de har en sød tillokkende smag.

Hydroliin-kalve-smågrise-stabiliserer-væske-og-saltbalance-smågrisefoder-LINDS
Diætetisk smågrisefoder – også til kalve

En meget brugervenlig elektrolytblanding er Hydroliin tabs. Her er den afstemte elektrolytblanding presset i brusetabletter, og pakket i foliepakninger med 2 i hver, lige til at have i lommen. Så er det hurtig og nemt at tildele en tablet i en liter lunkent vand, så snart der er tegn på dehydrering i en griseflok. Derudover indeholder Hydroliin tabs probiotika i form af en mælkesyrebakteriestamme, der hjælper med at genopbygge en sund tarmflora efter et diarré udbrud.

Navlebrok, hvad kan der gøres?

Navlebrok er et irriterende problem at slås med. Det er især ærgerligt, når en ellers sund og trivelig gris skal aflives, fordi navlebrokken er blevet for stor til, at grisen er transportegnet. Navlebrok kommer af en for åben navlering, der tillader tarme og væske at trænge ud i bughulen, hvilket kan ses som en pose under grisens mave. Det er endnu ikke klarlagt, hvad der er årsag til denne lidelse, men infektion i navlen kan være en stor risikofaktor. Når brokken først er stor, er operation den eneste godkendte virksomme behandling, hvilket så godt som aldrig er økonomisk rentabelt. Har man derfor over 1% grise med navlebrok bør man forebygge og de gængse råd lyder på:

  • Oprethold god hygiejne i farestien: Vask, desinficer og udtør!
  • Undgå at der ligger møg bag soen under faringen.
  • Brug kun helt fine udtørringsmidler som strøelse til navlerne er helet helt op. Undgå halm, høvlspåner eller anden strøelse der kan være grosted for bakterier og irritere grisenes navler.
  • Klip navlestrengen så den max er 2-3 cm lang.
  • Desinficer alle grisenes navler så kort tid efter faring som muligt (f.eks. med jodopax).
  • Ved over 2% tilfælde af navlebrok, behandles alle grisene med egnet antibiotikum på dag 1.

Hos LINDS har vi god erfaring med at bruge tørstrømidlet Acti Neos til at forebygge navlebrok. Acti Neos har en absorberingsevne på 150%, og den har en bakteriehæmmende effekt. Den bruges i smågrisehulerne og under faringen kan der med fordel lægges en tyk stribe, på begge sider af soen (brug ca. ½ kg). Derved bliver grisene pudret, når de går til yveret, hvorved de tørrer hurtigere, og smittetrykket i deres nærmiljø sænkes. Acti Neos er desuden hudplejende, hvilket er en stor fordel, da huden på pattegrisene og soens yver er meget sart og udsat for stor belastning.

Skrevet af Lea Lieder, Cand. agro., november 2013.

Til kamp mod diarré med yoghurt

Til kamp mod diarré med yoghurt

Diarré blandt grise er et udbredt fænomen i Danmark, og det kan være ganske bekosteligt for de enkelte besætninger. Der skal bruges penge og tid på behandling, samtidig med at der er forhøjet dødelighed, og det kan ødelægge tarmsystemet med ringere foderudnyttelse til følge. Dertil kommer den store fokus på antibiotikaforbrug i svinebesætninger samt risikoen for at ryge i ”gult kort ordningen”, hvis der skal bruges antibiotika til at opdæmme problemet. Der er altså mange argumenter for at optimere i sin smågriseproduktion for at undgå diarré.

Yoghurt som problemløser

Det er selvfølgelig vigtigt, at de fysiske forhold for grisene er optimale. Det betyder at grisenes omgivelser skal være tørre og rene, og temperaturen skal være korrekt indstillet. Derudover er det afgørende at alle spædgrise får nok råmælk, og derfor bør man have ekstra fokus på gylte og søer, der lider af farefeber. Disse grupper har ofte en utilstrækkelig råmælksproduktion og for få beskyttende immunstoffer i mælken. Her kan det være en god idé konsekvent at tildele yoghurt, for at forebygge diarré. Et syrnet mælkeprodukt som yoghurt virker på flere planer:

  • Yoghurt medvirker til dannelse af organiske syrer og sænker derved pH værdien i mave og tarmkanal hos grisen. Dette giver dårligere livsbetingelser for sygdomsfremkaldende bakterier, mens de gode mælkesyrebakterier tilgodeses. Organiske syrer er desuden kendt for at hæve grises sundhed og foderudnyttelse.
  • Yoghurt indeholder laktose, hvilket er en optimal energikilde til unge grise, og kan give skrantende grise et ”boost”. Samtidig fungerer laktose som et prebiotika, da det er næring til de gode mælkesyrebakterier, vi ønsker i grisens tarmsystem.
  • Yoghurt indeholder ofte gavnlige bakteriekulturer, der hjælper med at opbygge et sundt tarmmiljø og optager pladsen for, og dermed udkonkurrerer, sygdomsfremkaldende bakterier.
YoghurLac yoghurt agro grise svin landbrug smågrise diarré laktose mælkesyrebakterier mave tarmkanal bakteriekultur
YoghurLac til bekæmpelse af diarré

Det er dog ikke helt lige meget, hvilket yoghurt produkt man vælger at bruge. Det skal indeholde meget laktose, bygge på en god og anerkendt bakteriekultur og have en lav pH værdi for at være effektivt. Alle disse kriterier opfylder Yoghurlac fra LINDS AS. YoghurLac indeholder hele 21,5 % laktose, har høj surhedsgrad uden det går ud over smagen, og indeholder ekstra organisk syre, citronsyre, som i sig selv kan reducere smågrisedødelighed. Yderligere har den bakteriekultur (Enterococcus faecium) der er tilsat YoghurLac en beviselig forebyggende effekt på udbrud af diarré. Så hvis man ønsker at nedbringe diarré tilfælde i sin besætning, kan tildeling af yoghurt være en del af løsningen.

Skrevet af Lea Lieder, Cand. agro., oktober 2013.